Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Strategisk- og forretningsfokuseret generalist til digitalisering af den offentlige sektor

Grønlands Selvstyre, Digitaliseringsstyrelsen

Nuuk

Indrykket
21-06-2022

Ser du tingene i en større kontekst, tænker du enkelte dele ind i en helhed, kan du planlægge, koordinere og arbejde på tværs af forskellige organisationer og fagområder. Har du kendskab til de forskellige aspekter af vores samfund, og hvordan de spiller sammen, så er det dig vi søger.

 

Vi søger en strategisk- og forretningsfokuseret ACer til projektledelse til vores projektafdeling.

 

Projektafdelingen består af fire engagerede projektledere, der alle leder fælles offentlige projekter knyttet op på den nationale digitaliseringsstrategi. Vi arbejder gennemgående i alle projekter med standardisering, brugervenlighed og forankring. Der er højt til loftet, plads til nye ideer, nye måder at gøre tingene på og der er ikke langt fra ide til udførelse. Vi har fokus på høj kvalitet, samarbejde og på best practice.

                        

Den fælles offentlige dimension kræver, at du har evnen til at se det store perspektiv, kan betragte et projekt i sin helhed og i den sammenhæng projektet indgår i eller bliver en del af. Vores brugerrettede fokus stiller krav til, at du forstår at inddrage brugere på forskellig vis.

 

Digitalisering er forandring, og derfor er det vigtigt, at du kan forandringslede og samarbejde med de mange forskellige interessenter, der er en del af dine projekter.  Forandrings- og projektledelsen stiller store krav til dine kommunikationsevner, derfor er det vigtigt, at kommunikation falder dig naturligt.  

 

Et kendskab til eller interesse for det digitale område er naturligvis en fordel.

 

Kompetencer som analytisk, kommunikerende og koordinerende - de klassiske grundkompetencer du har som akademiker kommer i spil i denne stilling.

 

Det betyder, at vi forventer, at du:

  • kan formidle komplicerede problemstillinger på en let og forståelig måde

  • arbejder strategisk og er god til at skabe overblik

  • får aktiviteter og projekter sikkert i mål

  • inddrager og sikrer samarbejde med relevante interne og eksterne interessenter

  • formår at omsætte ideer og behov til konkrete produkter og planer

  • kan planlægge og tilrettelægge strategiske og konkrete opgaver

  • kan forholde dig til brugernes behov

 

Dine faglige kompetencer:

  • Relevant universitetsuddannelse

  • Erfaring med projektledelse. Det er ikke et krav, da der er mulighed for projektledercertificering og oplæring, da vi er en projektfokuseret styrelse

  • Erfaring med forankringsarbejde

  • Erfaring med politisk styrede organisationer og projekter

  • Taler og skriver gerne grønlandsk, dansk og engelsk

 

Den manglende brik i vores team er:

  • Glad og udadvendt med gode samarbejdsevner

  • Dynamisk og kreativ

  • Kan lide en travl hverdag

  • Arbejder selvstændigt, såvel som i teamwork

  • Har gode samarbejdsevner på tværs af faggrænser og interesser

  • Er struktureret og har systematisk tilgang til problemstillinger

  • Tager ansvar for at følge opgaverne til dør

  • Du har mod på at indgå i dialog på flere niveauer i organisationen og skaber relationer på tværs af fagområder

  • Kender til vores samfund og kultur

 

Bliver du grebet og sidder du og tænker, at det lige er dig, så er det nu du skal gribe muligheden for at søge et job, hvor du er med til at gøre samfundet digitalt mere struktureret, standardiseret og gøre det lettere at være digital borger.

 

Om Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen sætter retningen for en sikker digital fremtid, for det grønlandske samfund, ved at udvikle standardiserede digitale løsninger. Styrelsen går forrest i udviklingen af sikre - standardiserede - digitale løsninger for det grønlandske samfund.

I Digitaliseringsstyrelsen arbejder vi både med digitalisering af Grønland og IT-drift af Grønlands Selvstyre. Styrelsens ansvarsområder er omfangsrige, og det samme er interessen og forventningerne til styrelsens rettidige leverancer. Vi er stolte af at varetage det overordnede ansvar for digitalisering af Grønland, og det er en opgave vi går til med stor ydmyghed. Det stiller krav til både vores faglighed og personlige kompetencer - hvilket giver os en travl og alsidig hverdag. Derfor arbejder vi målrettet med høj medarbejdertrivsel igennem gode samarbejdsevner respekt for forskellighed både fagligt og personligt - og fokus på højt niveau af integritet i opgaveløsningen.

 

Du kan læse mere om styrelsen og den nationale digitaliseringsstrategi på www.digitalimik.gl

 

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

 

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke Send ansøgning.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Ansøgningsfrist:

20. juli 2022

 

Kontaktperson:

Avijâja A. Mouradi

345962

 

Ansættelsestype:

Fuldtid

 

Ansættelsesform:

Overenskomstvilkår

 

Arbejdsområde:

IT

 

Geografisk område:

Kommuneqarfik Sermersooq

 

Departement:

Digitaliseringsstyrelsen / Digitalimik Sullissinermut Aqutsisoqarfik

Imaneq 4

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Grønlands Selvstyre, Digitaliseringsstyrelsen

Adresse 1
Imaneq 4
3900 Nuuk
Danmark
Praktisk information
Oprettet
21-06-2022
Udløber
20-07-2022
Kviknummer
LJA-83744372
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, IT, web og teknologi, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Grønlands Selvstyre, Digitaliseringsstyrelsen

Adresse
Imaneq 4
3900
Nuuk
Grønland
Praktisk information
Indrykket
21-06-2022
Ansøgningsfrist
20-07-2022
Kviknummer
LJA-83744372
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, IT, web og teknologi, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
Beliggenhed