Har du lyst til at prøve kræfter med udbud og kontrakter? Og brænder du for at udvikle dine juridiske kompetencer? Kunne du tænke dig at arbejde i Danmarks største indkøbsorganisation?
Så søger Strategisk Indkøb 1 en studerende på minimum 3. år af bacheloruddannelsen.
Om os
Københavns Kommune køber hvert år ind for cirka 12,7 milliarder kroner. I Center for Indkøb og forsikring (CFI) er missionen at sikre, at institutioner og enheder i Københavns Kommune har adgang til de rigtige varer og ydelser til den rette pris.
CFI består af 70 medarbejdere fordelt på kontorerne Strategisk Indkøb 1 og 2, Indkøbsanalyse- og support, CSR og Indkøbsjura samt Forsikring og Risikostyring.
I Strategisk Indkøb 1 er vi 12 udbudskonsulenter- og jurister, syv contract managers og en studentermedhjælper.
Vores arbejde består primært i at arbejde med indkøbsprocessen fra udarbejdelse af behovsanalyser til konkurrenceudsættelse, forhandling, indgåelse og implementering af aftaler. Kontorerne bistår hele Københavns Kommune med tværforvaltlige indkøb og drift af aftalerne.
Om stillingen
Som studentermedarbejder i Strategisk Indkøb 1 vil du bistå kontorets udbudskonsulenter- og jurister med løsning af udbudsopgaver, herunder udarbejdelse af notater, udbudsrapporter, udkast til udbudsmateriale samt gennemførelse af miniudbud på vegne af kommunens forvaltninger.
Derudover vil du skulle hjælpe kontorets contract managers med aftaleretlige spørgsmål mv. Herudover vil der være andre opgaver, der vil give dig indblik i arbejdet i en politisk organisation. Det vil navnlig være planlægning af og deltagelse i markedsdialogmøder og møder med interne interessenter fra kommunen.
Vi har stor fleksibilitet i forhold til planlægning af arbejdstider. Som udgangspunkt vil din arbejdsuge være ca. 15 timer, men omfanget af arbejdet kan variere hen over året i forhold til vores arbejdsbelastning. Der vil selvfølgelig blive taget hensyn til dine eksamensperioder mv.
Om dig
For ansættelse er det en forudsætning, at du har, eller skal have, faget udbudsret. Herudover foretrækkes studerende på 3. eller 4. år af uddannelsen.
Du er fagligt ambitiøs, tager ansvar for dine opgaver og har gode skriftlige formuleringsevner. Du er serviceminded, fleksibel og kan hurtigt sætte dig ind i nye opgaver og holde overblikket. Samtidig er du god til at samarbejde og er en god kollega både fagligt og socialt.
Vi tilbyder
Udover de spændende faglige opgaver tilbyder vi dig et job
-
med et højt fagligt niveau og gode udviklingsmuligheder, såvel fagligt som personligt
-
med varierende opgaver
-
med mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden og god balance mellem arbejdsliv og studieliv
-
med høj grad af selvstændighed
-
med gode muligheder for at søge fastansættelse efter endt studie.
Løn- og ansættelsesvilkår
Som student i Strategisk Indkøb 1 vil du referere til chefen i enheden.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er til besættelse efter aftale, hvorfor har mulighed for at starte både før og efter sommerferien.
Arbejdspladsen er på Borups Alle, 2400 København NV.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte chef for Strategisk indkøb Kristina Witt Vejle med spørgsmål på 4042 6522.
Sammen med din motiverede ansøgning og CV, beder vi dig vedhæfte evt. relevante eksamensbeviser og referencer.
Søg via linket senest torsdag den 10. februar 2022
Vi forventer at holde samtaler i uge 7/8.
Københavns Ejendomme & Indkøb
Københavns Ejendomme & Indkøb har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje og for, at vi køber effektivt ind i kommunen. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2. Ligesom vi understøtter kommunens samlede indkøb på ca. 6,5 mia. kr. årligt.
Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold og en professionel indkøbsorganisering frigør vi ressourcer til, at vores 45.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk