Samfundets behov for en sikker infrastruktur med kontinuerlig oppetid har aldrig været større.
Som strategikonsulent vil du støtte virksomhedens ledelse og være ansvarlig for at udvikle og implementere strategiske initiativer.
Vores vision er at sikre, at den infrastrukturelle platform er til stede for, at vi i fællesskab kan etablere et samfund baseret på en bæredygtig, grøn, intelligent samt datadreven multiforsyning. Vi bistår aktivt samfundets konvertering til og integration af grønne løsninger inden for el-, varme- og vandsektorerne.
Vi sikrer el, vand og varme til hele Trekantområdet
TREFOR er en førende infrastrukturvirksomhed, der specialiserer sig i at levere kritiske forsyningstjenester gennem tre centrale underliggende forsyninger: drikkevand, elektricitet og fjernvarme. Målet er at gøre dette så effektivt som muligt og dermed så billigt som muligt for vores kunder.
Som strategikonsulent vil du spille en central rolle i at understøtte virksomhedens direktion og cheflag. Du vil være ansvarlig for at udvikle og implementere strategiske initiativer, der fremmer virksomhedens vækst og effektivitet samt yde generel ledelsesunderstøttelse. Du vil arbejde tæt sammen med chefteamet for at sikre, at strategiske mål og projekter gennemføres med succes.
Du kommer til at gøre en stor forskel
-
Strategiudvikling: Udvikle langsigtede strategiske planer, der understøtter virksomhedens vision og mål. Herunder bidrage til udvikling af de enkelte forretningsområders strategi.
-
Analyser og rådgivning: I samarbejde med den øvrige organisation skal du bidrage til, at der gennemføres dybdegående analyser af markedet, reguleringer, brancher og interne processer, for at identificere muligheder og udfordringer.
-
Resultatopfølgning: Udvikle og overvåge KPI'er for at måle succes og identificere behov for justeringer i bl.a. strategien.
-
Projektledelse: Lede og koordinere strategisk afledte projekter, herunder ressourceallokering, tidsplanlægning og opfølgning.
-
Interessenthåndtering: Sikre effektiv kommunikation og samarbejde med interne og eksterne interessenter, herunder direktion, cheflag og nøglemedarbejdere.
-
Forandringsledelse: Understøtte og facilitere implementeringen af organisatoriske ændringer og nye initiativer gennem målrettet forandringsledelse.
-
Ledelsesunderstøttelse: Yde generel ledelsesunderstøttelse til direktion og cheflag, herunder bistå i daglige ledelsesopgaver og beslutningsprocesser, som dagsordener, beslutningsreferater, beslutningsoplæg, ledelsesplanen, men også forankring af beslutninger.
-
Ledelsessparring: coache og facilitere ledere, bl.a. workshops i strategi- og strategiimplementering.
Du kommer med
-
Uddannelse: Kandidatgrad inden for samfundsvidenskab, erhvervsøkonomi, strategi, organisation og ledelse eller relateret felt. Har du fagtekniske kompetencer er det en gevinst, men absolut ikke et krav.
-
Erfaring: Minimum 5 års erfaring i en strategisk eller ledelseskonsulentrolle, helst indenfor infrastruktur eller forsyningssektoren.
-
Kompetencer:
-
Stærke analytiske og problemløsende evner.
-
Erfaring med projektledelse og forandringsledelse.
-
Evner til at arbejde strategisk og tænke langsigtet.
-
Fremragende kommunikations- og præsentationsevner.
-
Stærke interpersonelle færdigheder og evner til at arbejde i teams.
Du er en Impact Player
-
Proaktiv og resultatorienteret med en stærk forretningssans.
-
Fleksibel og tilpasningsdygtig med evne til at håndtere en bred opgave portefølje
-
En teamspiller med stærk evne til at opbygge relationer på tværs af organisationen.
Vi udvikler og forandrer os og kan tilbyde
-
En dynamisk og udfordrende arbejdsplads med mulighed for personlig og faglig udvikling.
-
Konkurrencedygtig løn og gode arbejdsforhold.
-
Mulighed for at bidrage til virksomhedens vækst og succes i en vigtig branche.
Det er ikke kun spændende arbejdsopgaver, der venter dig i TREFOR - du får også en masse personalegoder, der gør både dit arbejdsliv og privatliv lidt sjovere. Se her, hvilke goder du kan nyde godt af som medarbejder.
Bliv en del af et hold som støtter forretningen
Du kommer til at sidde i en afdeling, der arbejder strategisk på tværs af forretningen og som består af 4-5 generalister med forskellig uddannelsesbaggrund. Her arbejder vi med en bred opgaveportefølje bl.a. bæredygtighed, planlægning, økonomi og andre emner på et strategisk niveau på tværs af TREFOR - bl.a. for at være den kompetente medspiller ift. vores støttefunktioner og andre. Afdelingen er ny og derfor i opbyggelsesfasen. Du vil komme til at referere til Driftsdirektøren.
I TREFOR har vi generelt en fri omgangstone og vægter trivsel og socialt samvær højt.
Få et indblik i vores hverdag her
Sæt et grønt fodspor sammen med os
I TREFOR sørger vi for alt det, du let tager for givet: el, vand og varme. Vi tager det som et kompliment at være klassens nørder - for det kræver kloge og digitale hoveder at styre komplekse, grønne investeringer sikkert i havn.
Hos os fletter nysgerrighed fingre med fællesskab. For de store udfordringer løser vi kun sammen. Vi løfter hver en sten for at finde løsninger på de spørgsmål, der endnu ikke er svar på.
Skal jobbet være dit?
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Du søger via vores hjemmesíde. Hos os er diversitet og forskellighed en styrke, og derfor er alle ansøgninger velkomne uanset køn, alder, etnicitet, civilstand og lignende.
Har du spørgsmål til jobbet eller TREFOR som arbejdsplads, er du meget velkommen til at kontakte driftsdirektør, Johannes Dalegaard Guldbæk på mobil: 30 52 50 38. Du kan læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på trefor.dk.
Er du mere nysgerrig, kan du også følge med på LinkedIn.
Ansøgningsfristen er d. 12. august, kl. 12.00 til besættelse senest d. 1. oktober 2024.