Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Stærk juridisk kontorchef til Bygningsstyrelsens udbuds- og kontraktstyring

Bygningsstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
11-12-2018

Bygningsstyrelsen har som led i handleplan for projektgennemførelse oprettet en Udbuds- og kontraktfunktion, og søger nu en juridisk kontorchef til funktionen. 

 

Du skal som vores nye kontorchef stå i spidsen for, at udbuds- og kontraktfunktionen bliver styrende og tager ejerskab i Bygningsstyrelsens indkøbs-, udbuds- og kontraktprocesser både på strategisk og operationelt niveau.

 

Dine opgaver 

Bygningsstyrelsen er i færd med at udarbejde en overordnet udbudsstrategi for vores bygge- og vedligeholdelsesopgaver. Den vil du få ansvar for at implementere. Du vil ligeledes få ansvar for at implementere nye kontraktparadigmer og det nye AB-system.

 

Du og dine medarbejdere skal bistå vores byggeprojektledere med at tilrettelægge udbud og kontrakter, så vi kan tiltrække de bedste aktører i markedet, opnå god konkurrence omkring vores opgaver, og så vi sikrer effektiv gennemførelse af vores byggeprojekter.

 

I skal ligeledes bidrage til at sikre, at kontrakten er et levende dokument, som de involverede tager ejerskab for, så der løbende følges op på projektets milepæle, så berettigede krav rejses rettidigt, så løbende justeringer i aftalegrundlaget dokumenteres, og så tvister undgås eller løses bedst muligt.

 

Du skal kunne være en stærk repræsentant for Bygningsstyrelsen som bygherre såvel i forhandlinger som i dialog med branchen.

 

Endelig skal du kunne rådgive direktionen og den politiske ledelse i sager af juridisk karakter, samt være styrelsens kontraktholder for ekstern advokatbistand på tvistsager.

 

Ledelse sammen med chefkolleger 

Som vores nye kontorchef vil du i tæt samarbejde med tre andre kontorchefer skulle varetage ledelsen af Bygningsstyrelsens Center for Byggeri. Ud over dit ansvarsområde inden for det juridiske felt, forventes det, at du kan indgå i en tæt fælles ledelse, hvor centerledelsen arbejder for de samme mål.

 

Du vil skulle lede og løse opgaver inden for det samlede centers ansvarsområde. Dine nærmeste chefkolleger har ud over ledelse deres faglige kompetencer inden for statsligt byggeri, risikomanagement, kvalitetssikring af projektmateriale samt økonomistyring. I udgør tilsammen vores bygherrefunktion i Center for Byggeri.

 

Inden for byggeri er det vores mål at tilbyde omkostningseffektive løsninger, og at de valgte løsninger gennemføres til aftalt tid, kvalitet og økonomi.

 

Center for Byggeri består af ca. 90 medarbejdere, og du vil få ledelsesansvaret for 15 udbuds- og entreprisejurister samt et par administrative medarbejdere og studenter. En mindre gruppe medarbejdere hører til på vores kontor i Skanderborg, hvor vi også har en teamleder. Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med distancesamarbejde.

 

Du kommer til at indgå i styrelsens samlede ledelsesgruppe, og det forventes derfor, at du varetager tværgående opgaver, og påtager dig et tværgående ledelsesansvar for at skabe et effektivt og godt arbejdsmiljø.

 

Vores forventninger til dig 

Du skal kunne arbejde på et højt analytisk niveau, kunne håndtere komplekse problemstillinger og være løsningsorienteret.

 

Vi forventer, at du har  

 

  • juridisk akademisk baggrund 

  • solide faglige kompetencer inden for udbuds- og entrepriseret 

  • juridisk erfaring fra byggebranchen 

  • tydelig kommunikation såvel på skrift som i tale 

  • høj ansvarstagen og kan levere konkrete brugbare løsninger

 

 

Det er afgørende for os, at du har gode samarbejdsevner. Vi forventer desuden, at du har erfaring med personaleledelse, og at du har personlig gennemslagskraft og tager ansvar i lederrollen. Derudover er det vigtigt, at du er retningsgivende samt sikrer en effektiv gennemførelse og opfølgning.

 

Ansættelsesvilkår 

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, og den samlede løn er forventes at være 900.000 - 950.000 kr. inkl. pension og resultatløn. Stillingen ønskes besat på åremål og på overenskomstvilkår. Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København, hvor Bygningsstyrelsen flytter til pr. 1. januar 2019. 

 

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte vicedirektør Signe Primdal Lyndrup på tlf.    41701203. Send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest d. 13. januar 2019. Du søger stillingen ved at gå ind på www.bygst.dk/job/. Processen er planlagt, så vi afholder første runde samtaler d. 21. og 22. januar, testforløb ved ekstern konsulent d. 23. 25. januar og efterfølgende anden samtale d. 29. januar. Vi forventer tiltrædelse pr. 1. marts 2019. 

 

Bygningsstyrelsen er statens største ejendomsvirksomhed og bygherre. Vi leverer arbejdspladser til statslige institutioner og fysiske rammer til universiteter. Mangfoldighed er et aktiv, som vi bruger i vores hverdag for at løse vores opgaver. Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, etnicitet eller religion til at søge.

Del dette job

Kontakt

Bygningsstyrelsen

Adresse 1
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
Danmark
Adresse 2
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
11-12-2018
Udløber
13-01-2019
Kviknummer
LJA-68770235
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Jura, Ledelse
Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation

Bygningsstyrelsen

Adresse
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
11-12-2018
Ansøgningsfrist
13-01-2019
Kviknummer
LJA-68770235
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Administration, Jura, Ledelse
Beliggenhed