Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Stærk faglig juridisk kontorchef til arbejdet med den grønne dagsorden til Skatteministeriet

Skatteministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
13-01-2021

Vil du sidde med ved bordet, når grundlaget for skattepolitikken på miljøområdet skal udformes? Vil du bidrage til policyudvikling og lovgivning vedrørende energibeskatning, regulering af udledninger og beskatning af motorkøretøjer? Og har du lyst til at spille en central rolle i forbindelse med rådgivning af ministeren og departementschefen? Så er du måske den juridiske kontorchef i kontoret for Miljø, Energi og Motor, som vi søger.

Vær med til at udmønte aktuelle politiske ambitioner

Sammen med kontorets økonomiske kontorchef har du ansvaret for den daglige ledelse af 23 dygtige og dedikerede medarbejdere i kontoret, som er et af ti kontorer i afdelingen Lovgivning og Økonomi. Kontoret varetager en række opgaver, som omfatter løbende ministerbetjening, policy-formulering og lovgivning om miljø- og energiafgifter samt bilbeskatning. I den sammenhæng bidrager kontoret blandt andet til det årlige finanslovsarbejde og løbende ved nye skatteinitiativer, fx vedrørende omlægninger af bilbeskatningen eller ved energiafgiftsreformer.

Som kontorchef vil du og kontoret spille en central rolle i udmøntningen og udviklingen af regeringens ambitioner om en grøn omstilling og indfrielse af målsætningen om 70 pct. reduktion af CO2-udledningen i 2030. Det indebærer et tæt samarbejde med de øvrige økonomiske ministerier vedrørende udformningen af skattepolitikken på afgiftsområdet samt bistand til politiske forhandlinger og samarbejdet på tværs af ministerierne. Kontoret deltager også i internationalt arbejde blandt andet i regi af EU, når nye EU-regler på det miljø- og energipolitiske område skal forhandles, og når konkrete sager giver anledning til dialog EU-Kommissionen om danske reglers forenelighed med EU-retten.

Stærk faglig profil med strategisk overblik og gode samarbejdsevner

Du har en relevant videregående juridisk uddannelse med en stærk faglig profil.

Vi forventer, at du:

  • er fortrolig med at arbejde i et politisk miljø og har stærke kompetencer inden for kommunikation

  • kan kombinere strategisk overblik med eksekveringsevne

  • har gode samarbejdsevner og kan samarbejde på alle niveauer i en organisation med mange interne og eksterne samarbejdsflader

  • kan opbygge solide netværk

 

Erfaring med personaleledelse og kendskab til skattepolitik vil det være en fordel. Stillingen kræver robusthed og evnen til at arbejde under et stort arbejds- og tidspres samtidig med, at man kan sætte retning, gå forrest og motivere sine medarbejdere, også når det spidser til.

Arbejd tæt på det, der tæller

I Skatteministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger for Skatteforvaltningen.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 300 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der er også plads til det sociale. 

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med CV og eksamenspapirer via linket Søg stillingen senest den 28. januar 2021. Har du spørgsmål til stillingen som kontorchef, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Birgitte Christensen på e-mail bc@skm.dk eller telefon 23727646.

Der kan indgå tests som led i ansættelsesproceduren.

Ansættelse sker på åremålsvilkår i henhold til rammeaftale for kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen forventes klassificeret i lønramme 37, svarende til løngruppe 1 for kontraktansatte. Hertil kommer åremålstillæg og eventuelt yderligere tillæg efter forhandling.

Tiltrædelse snarest muligt. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på www.skm.dk/job

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Skatteministeriet

Adresse 1
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
13-01-2021
Udløber
28-01-2021
Kviknummer
LJA-81579247
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Skatteministeriet

Adresse
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
13-01-2021
Ansøgningsfrist
28-01-2021
Kviknummer
LJA-81579247
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed