Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Specialkonsulenter til planlægning og styring af nationale vaccinationsprogrammer i Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
12-01-2022

Vil du være med at sætte de fremtidige rammer for de nationale vaccinationsprogrammer i Danmark? Kan du se dig selv have en nøglerolle i denne nye type sundhedsplanlægning på nationalt niveau i tæt samarbejde med regioner, kommuner og andre aktører samt Sundhedsministeriet og de øvrige styrelser i koncernen?

 

Under covid-19 epidemien har Sundhedsstyrelsen fået en markant rolle på vaccinationsområdet i forhold til faglige vurderinger og anbefalinger, borgerrettet kommunikation, udrulning af vaccinerne koordineret på tværs af Sundhedsministeriets ressortområde og med decentrale myndigheder samt overvågning af leverancer, tilslutning og kapacitet.

 

Den omfattende styring og koordination af den omfattende vaccinationsindsats mod covid-19 er uden historisk sidestykke, og har været en ny type opgave for os. På baggrund af de positive erfaringer med en systematiseret og organiseret udrulning af covid-19-vaccinationsprogrammet vil vi fremadrettet få en mere markant rolle i planlægning og styring af nationale vaccinationsprogrammer, ikke kun vedrørende covid-19, men også vedrørende fx de store influenza- og børnevaccinationsprogrammer og fokuserede indsatser i forhold til særlige målgrupper.

 

Vi forventer, at der er et stort potentiale for at fremme folkesundheden gennem bedre forebyggelse af smitsomme sygdomme ved en mere systematisk, koordineret og opfølgende indsats på vaccinationsprogrammerne.

 

Om os

Sundhedsstyrelsen er landets øverste sundhedsfaglige myndighed med en helt central position i at sætte rammerne for sundhedsvæsnet og ældreområdet. Vi varetager en række opgaver inden for uddannelse, sundhedsplanlægning, ældreområdet, forebyggelse, smitsomme sygdomme, evidens, strålebeskyttelse mv.

 

Stillingerne er placeret i enheden Uddannelse, hvor vi har høje ambitioner for planlægningen og styringen af opgaverne vedrørende vaccinationsindsatsen mod covid-19 og de øvrige de nationale vaccinationsprogrammer.

 

Der etableres en ny sektion, hvor planlægning og styring af udrulningen af vaccinationsprogrammerne forankres. Her ansættes nogle af Sundhedsstyrelsens egne medarbejdere samt ny-rekrutterede.

 

Det er en meget velfungerende tværfaglig enhed med knap 20 medarbejdere og ledere. Vi varetager kvalitets- og udviklingsopgaver i relation til efter- og videreuddannelse af sundhedspersoner, herunder bl.a. læger, tandlæger, sygeplejersker og psykologer i samarbejde med faglige organisationer, arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner m.fl. Det omfatter dimensionering af uddannelse af speciallæger og specialtandlæger, inspektorordningen, som skal sikre kvaliteten i speciallægeuddannelsen, specialuddannelsers indhold og rammer samt meget andet. Vi får i stigende grad nye opgaver, der blandt andet også omfatter efteruddannelse af fysio- og ergoterapeuter og social- og sundhedsassistenter inden for psykiatrien. Der kan også være behov for, at vi arbejder sammen med andre enheder i Sundhedsstyrelsen om forskellige typer af indsatser, fx på psykiatri-, kræft- og fødeområderne. Derudover varetager enheden opgaver relateret til højt specialiseret sygehusbehandling i udlandet og rådgivning vedrørende eksperimentel behandling.

 

Din hverdag hos os

Dit primære arbejdsområde vil være relateret til planlægningen og styringen af de nationale vaccinationsprogrammer samt etableringen af rammerne herfor. Du vil fungere i et stærkt team, som sammen med enhedsledelsen og direktionen skal sørge for effektiv fremdrift, koordination og kvalitet i en stor satsning, som skal lægge skinnerne for fremtidens udrulning af nationale vaccinationsprogrammer.

 

Dine opgaver vil have tilknytning til et forum for styring af nationale programmer samt andre diverse fora. Disse fora skal bidrage til en tæt styring og koordination med Statens Serum Institut, Sundhedsdatastyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, regionerne, kommunerne, praktiserende læger og private aktører m.fl. Desuden må forventes et løbende samarbejde med Sundhedsministeriet. Der vil også skulle være et tæt samarbejde med andre enheder i Sundhedsstyrelsen.

 

Mere konkret omhandler det:

  • Koordination i forhold til logistik, implementeringsstøtte, vaccineleverancer, prognoser mv.

  • Overvågning af vaccinationsprogrammerne og udgivelser af dashboards, statusrapporter, årsrapporter mv over børnevaccinationsprogram og øvrige vaccinationsprogrammet

  • Overblik over vacciner og en sikring af, at de bliver prioriteret til de rette risikogrupper på det rette tidspunkt med rette tilbud

  • Kompetencekrav, virksomhedsområde mv. ved udførelse af sundhedsfaglige opgaver i forbindelse med vaccinationsindsatsen

  • Fokuserede og innovative indsatser til fremme af lighed i vaccination, herunder særlige befolkningsgrupper med strukturelle udfordringer, særlig risiko, lav tilslutning mv.

 

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Varetagelse af daglige opgaver jf. ovenstående via møder, notater, rapporter og projekter

  • Sekretariatsbetjening af diverse fora

  • Rådgivning af Sundhedsministeriets departement og øvrige myndigheder

  • Samarbejde med centrale og decentrale myndigheder samt faglige organisationer mv.

 

Desuden kan du eventuelt bidrage til andre af enhedens arbejdsopgaver.

 

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau eller tilsvarende.

 

Vi forventer, at du har:

  • erfaring med planlægning og projekter, gerne på sundhedsområdet

  • dokumenterede gode kompetencer

  • en stor arbejdskapacitet, et stort personligt drive og evnen til at prioritere og bevare overblikket ved flere samtidige opgaver og korte deadlines

  • gode samarbejdsevner og netværksrelationer

  • gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner

 

Vi forestiller os, at den rette kandidat har erfaring med sundhedsplanlægning i regioner eller kommuner.

 

Vi tilbyder 

Vi søger tre specialkonsulenter og tilbyder spændende og afvekslende stillinger med mange udviklingsaktiviteter og bred kontaktflade. Du kommer til at indgå på et af styrelsens højt prioriterede områder og vil komme til at indgå i en tværfaglig enhed, hvor du får rig mulighed for at tage ansvar, udvikle dig og lære nyt.

 

Om ansættelsen 

Du vil blive ansat som specialkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

 

Kontakt os gerne 

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til enhedschef Steen Dalsgård Jespersen på tlf. 2120 7226.

 

Er du interesseret? 

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis senest den 25. januar 2022 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 4, forventeligt den 26. januar 2022.

 

Sundhedsstyrelsen har røgfri arbejdstid.

 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

 

Ansøgningsfrist: 25-01-2022

 

Ansættelsesdato: 01-03-2022

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Sundhedsstyrelsen

Adresse 1
Islands Brygge 67
2300 København S
Danmark
Adresse 2
Islands Brygge 67
2300 København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet
12-01-2022
Udløber
25-01-2022
Kviknummer
LJA-83217128
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Sundhed
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Sundhedsstyrelsen

Adresse
Islands Brygge 67
2300
København S
Danmark
Praktisk information
Indrykket
12-01-2022
Ansøgningsfrist
25-01-2022
Kviknummer
LJA-83217128
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Sundhed
Beliggenhed