Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Specialkonsulent til HR & Innovation i Gentofte Kommune

Gentofte Kommune

Gentofte, Storkøbenhavn

Indrykket
24-03-2023

Brænder du for at arbejde med HR-data, strategisk arbejdsmiljø og organisationsudvikling, og vil du være med til at gå forrest i arbejdet med understøtte, udvikle og skabe en attraktiv arbejdsplads? Så kan vi tilbyde en stilling i Gentofte Kommune, hvor du bliver en del af et stærkt arbejdsfællesskab med gode og fleksible arbejdsvilkår!

 

Fastholdelse og rekruttering er den største og vigtigste strategiske dagsorden i Gentofte Kommune. I HR og Innovation skal vi i stigende grad udvikle og understøtte vores organisation med HR-data, strategisk arbejdsmiljø, ledelse og organisationsudvikling. Derfor er vi på udkig efter en ny kollega, der har erfaring med og er motiveret for at generere og anvende HR-data, arbejde med arbejdsmiljø og som trives i at arbejde på strategiske niveauer.

 

Hvorfor skal du søge en stilling hos os?

Du skal søge stillingen, fordi vi garanterer et stærkt arbejdsfællesskab med 12 dedikerede konsulenter og en kultur med høj faglighed. Vi har en uformel omgangstone og et inspirerende, positivt og udviklende arbejdsmiljø, hvor barren sættes højt, men hvor der også altid er plads til et grin. Du vil opleve en kultur, hvor vi gør en dyd ud af at være sammen om opgaverne, vores arbejdsmiljø og ledelse. Vi hjælper altid hinanden med at sikre, at vi kommer i mål med opgaverne.

 

Du får mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne, og du får en stor grad af fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde, planlægning og udførslen af arbejdet.

 

Du kommer til at være med til at sætte retningen for, hvordan vi skal udvikle og arbejde mere med HR-data og for at arbejde strategisk og proaktivt med arbejdsmiljø.

 

Da jeg sidste år takkede ja til en stilling i HR & Innovation var det ud fra et billede af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor man løfter i flok og gør en reel forskel i organisationen. Det indtryk har jeg til fulde fået bekræftet og mere til: virkelig dygtige kollegaer, der kerer sig om hinanden og et fællesskab, hvor vidensdeling, diversitet og psykologisk tryghed vægtes højt.

 

- Naja Hald, specialkonsulent i HR og Innovation

 

Hvilke opgaver kommer du til at løse?

Dit hovedfokus bliver strategisk arbejdsmiljø og HR-data. Du kommer til at arbejde med længerevarende projekter og opgaver af mere ad-hoc karakter, hvor du samarbejder med andre, men også løser opgaver selvstændigt.

 

Eksempler på opgaver:

  • Forberedelse, gennemførsel, analyse og opfølgning på diverse medarbejdermålinger, fx årlige trivselsmålinger, APV/trivselsmålinger, exit- og onboardingundersøgelser

  • Tovhold på udvikling af HR-data, fx om kompetenceudvikling og onboarding

  • Udarbejdelse af oplæg til og facilitering af processer i strategiske fora, fx om sygefravær, fastholdelse, HR-nøgletal eller nye tendenser inden for arbejdsmiljø

  • Ad-hoc henvendelser fra politisk-, direktions- eller ledelsesniveau fx ift. at fremskaffe og analysere HR-data ud fra en given efterspørgsel samt understøttelse heraf

  • At arbejde proaktivt med HR-data i tværgående strategiske indsatser, der understøtter og udvikler et godt arbejdsmiljø for vores ledere og medarbejdere. Det kunne fx være kompetenceudviklingstiltag eller nye personalepolitiske retningslinjer.

 

Hvilke krav og kompetencer efterspørger vi hos dig?

  • Du har en relevant kandidatuddannelse

  • Du er stærk i at generere, analysere og omsætte HR-data med vægt på kvantitative data

  • Du kan arbejde med forskellige datasystemer, fx SurveyXact, Power BI og Excel

  • Du har erfaring inden for HR- og arbejdsmiljøfeltet

  • Du er en stærk skriftlig og mundtlig formidler og trives med at arbejde i og for strategiske fora, bl.a. direktion, øverste MED-organ eller chefgrupper. Vi forestiller os derfor, du kan lide at skrive, men også trives med at facilitere

  • Du har et godt kendskab til og erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation.

 

Ansøgning, samtaler og det med småt

Vil du være en del af vores arbejdsfællesskab, så send en ansøgning og dit CV via ansøgningsformularen.

 

Vi skal have din ansøgning senest den 12. april 2023. Første samtalerunde afholdes onsdag d. 19. april 2023 og en evt. anden samtalerunde den 24. april 2023.

 

Stillingen er på fuld tid (37 timer), og der ønskes tiltrædelse 1. juni 2023 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante, faglige organisation. Når du starter hos os, lægger vi vægt på, at du får en god onboarding.

 

Har du lyst til at møde os, inden du søger?

Vi inviterer til et digitalt tjek-in møde på teams d. 30/3 kl. 17:00, hvor du kan hilse på et par af dine kommende kollegaer og få stillet din nysgerrighed. Har du lyst til at deltage, kan du sende en mail til Teamleder Emilie Rendtorff Hornbech på emho@gentofte.dk, hvorefter du vil modtage et link til mødet.

 

Kontakt og mere viden om stillingen?

Har du spørgsmål til stillingen, eller er du nysgerrig på, hvordan det er at være del af vores arbejdsfællesskab, er du velkommen til at kontakte:

  • Teamleder i HR & Innovation, Emilie Rendtorff Hornbech på mobil 24768726 eller mail emho@gentofte.dk

  • Chefkonsulent i HR & Innovation, Maria Lützen på mobil 61424110 eller mail malu@gentofte.dk

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Emilie Rendtorff Hornbech

Teamleder

emho@gentofte.dk

Mobil: 24768726

 

Maria Lützen

Chefkonsulent

malu@gentofte.dk

 

Ansøgningsfrist: 12. april 2023 klokken: 23:59

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Gentofte Kommune

Adresse 1
Bernstorffsvej 161
2820 Gentofte
Danmark
Praktisk information
Oprettet
24-03-2023
Udløber
12-04-2023
Kviknummer
LJA-84640319
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation

Gentofte Kommune

Adresse
Bernstorffsvej 161
2820
Gentofte
Danmark
Praktisk information
Indrykket
24-03-2023
Ansøgningsfrist
12-04-2023
Kviknummer
LJA-84640319
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed