Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Specialist til gennemførelse af EU-udbud indenfor it og teleområdet?

Staten og Kommunernes Indkøbsservice

København, Storkøbenhavn

Indrykket
13-04-2021

SKI har travlt og søger derfor en udbudskonsulent, der i det daglige skal fungere som projektleder på selvstændige udbudsprojekter i vores udbudsafdeling, primært inden for it- og teleområdet. Hvis du vil arbejde med landets dygtigste udbudskonsulenter, -jurister og -økonomer, så er jobbet som udbudskonsulent måske noget for dig.

 

Hvem er vi?

Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI) bidrager til at effektivisere det offentlige indkøb ved at etablere, udbyde og drive rammeaftaler til den offentlige sektor inden for en meget bred vifte af områder. Vi ønsker at være det førende videncenter og sætte dagsordenen inden for offentligt indkøb i Danmark, og med vores aftaler og vores service hjælper vi kommuner, regioner og staten med at købe effektivt ind og opnå markante indkøbsbesparelser.

 

Jobbet som udbudskonsulent:

Som udbudskonsulent i SKI er den primære opgave at udbyde rammeaftaler. Du vil være projektleder i hele udbudsprocessen fra start til slut med varierende inddragelse af forskellige kompetencer og interessenter. Dit fokus vil være at skabe en rammeaftale, der på én og samme tid overholder de juridiske rammer, er kommercielt attraktiv, og understøtter den offentlige sektors indkøbsbehov. Et fokus der kræver inddragelse af mange forskellige kompetencer i SKIs egen organisation og også en høj grad af involvering af relevante brugere i den offentlige sektor. Derfor er det også væsentligt, at du i rollen som udbudskonsulent kan facilitere denne dialog på tværs af forskellige interesser, organisationer og kompetenceniveauer.

 

For at nå i mål med en rammeaftale, er det nødvendigt, at du kan få andre til at levere, drive processerne og sørge for at både egne og andres deadlines bliver overholdt. Det er vigtigt, at du kan samarbejde med mange forskellige fagligheder og organisatoriske niveauer, ligesom det er en fordel, hvis du har en dialogbaseret tilgang til samarbejde. Du skal have lyst til at være en aktiv udførende del af projektet, f.eks. når der skal udarbejdes markedsanalyse, skrives udbudsdesign og formuleres udbudsmateriale.

 

Vi arbejder efter strukturerede processer og støtter os til paradigmer og modeller i videst muligt omfang. Alt sammen værktøjer, der er med til at sikre, at vi både kan arbejde effektivt og med stor sikkerhed for, at vores aftaler er juridisk holdbare og markedskonforme på samme tid.

 

Dine opgaver vil blandt andet være, at:

  • Være projektleder for dine egne udbud af it- og tele aftaler

  • Opbygge omfattende produkt- og leverandørkendskab, herunder dialog med potentielle leverandører, brancheorganisationer, fageksperter m.m.

  • Indsamling af viden, analysering af indkøbsmønstre, samt bidrage til den langsigtede strategi for indkøbsområdet

  • Udarbejde udbudsmateriale 

 

Dine faglige og personlige kompetencer

Du har en relevant uddannelse på akademisk niveau og en del års praktisk erfaring med projektledelse og/eller EU udbud, samt stor indsigt i it- og teleområdet. Derudover forventer vi, at du har kendskab til EUs udbudsregler. Du sidder måske i dag i en rolle som bid manager i leverandørleddet, som udbudskonsulent i den offentlige sektor, eller har erfaring med EU udbud fra rådgivningsvirksomheder.

 

Vi lægger stor vægt på, at du arbejder struktureret og selvstændigt og formulerer dig godt både i skrift og tale. Du har stærke analytiske kompetencer, og har erfaring med at drive et tæt samarbejde med forskellige interessenter for at opnå resultater. Du arbejder løsningsorienteret og kvalitetsbevidst, samt evner at bevare overblikket i pressede situationer. Det er væsentligt, at du har det drive og gå-på-mod, som skal til, for at lykkes med opgaverne og drive dem helt i mål. 

 

Som person:

  • Er du videbegærlig og god til at skabe overblik og sammenhænge til trods for stor kompleksitet

  • Er du robust, analytisk og forstår at få mennesker i tale

  • Er du empatisk og en god teamplayer

  • Trives du med vekselvirkningen mellem den udadvendte, faciliterende rolle og den mere fokuserede, producerende/skrivende rolle.

  • Ønsker du at være blandt de bedste og finder motivation i de komplekse opgaver og udfordringer, der er forbundet med at gennemføre offentlige IT udbudsforretninger.

 

Vi tilbyder:

SKI tilbyder et moderne arbejdsmiljø med kolleger, som alle arbejder løsningsorienteret og professionelt.

 

Vi giver dig store muligheder for at påvirke og forme din egen hverdag, og du kan regne med stærk ledelsesmæssig opbakning til din funktion.

 

Vi bor på Islands Brygge, men august 2021 flytter vi til lækre, nye lokaler centralt i Valby. Attraktiv lønpakke inkl. pension og sundhedsforsikring og andre personalegoder som frokostordning, mv.

 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Udbudschef Zannie Finderup på tlf. 21 62 08 70.

 

Vi indkalder løbende til samtale.  Din ansøgning skal dog være os i hænde senest den 2. maj 2021

 

Ansøgninger modtages kun via jobopslaget.

 

Region:

Region Hovedstaden

 

Jobtype:

Fast

 

Arbejdstid:

Fuldtid

 

Ansøgningsfrist:

2. maj 2021

 

Tiltrædelse:

August 2021

 

Arbejdssted:

Valby

 

Hjemmeside:

www.ski.dk

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Staten og Kommunernes Indkøbsservice

Adresse 1
H.C. Hansens Gade 4
2300 København S
Danmark
Adresse 2
H.C. Hansens Gade 4
2300 København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet
13-04-2021
Udløber
02-05-2021
Kviknummer
LJA-81953860
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Handel, indkøb og transport, IT, web og teknologi, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Projektledelse og styring
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Staten og Kommunernes Indkøbsservice

Adresse
H.C. Hansens Gade 4
2300
København S
Danmark
Praktisk information
Indrykket
13-04-2021
Ansøgningsfrist
02-05-2021
Kviknummer
LJA-81953860
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Handel, indkøb og transport, IT, web og teknologi, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Projektledelse og styring
Beliggenhed