Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Special- eller chefkonsulent til Økonomienheden i Styrelsen for Patientsikkerhed

Styrelsen for Patientsikkerhed

København, Storkøbenhavn

Indrykket
04-10-2019

Har du lyst til at få ansvar for centrale dele af økonomistyringen i en statslig institution med ca. 300 medarbejdere og et samlet driftsbudget på over 200 mio. kr.? Har du erfaring med at arbejde med økonomi og data, og kan du stille viden til rådighed for ledelse, kollegaer og andre samarbejdspartnere i et miljø præget af stærke fagligheder? Så kan stillingen som special- eller chefkonsulent i Økonomienheden i Styrelsen for Patientsikkerhed være noget for dig.

 

Om enheden

Vi har tre overordnede opgaver:

 

  • ansvaret for styrelsens økonomistyring i bred forstand, herunder budgetlægning- og opfølgning, bidrag til Finanslov, årsrapporter og resultatkontrakter samt ledelsesinformation de opgaver, som du vil skulle arbejde med

  • regnskabsrelaterede opgaver, fx mellemstatslig afregning af sygesikringsydelser og refusion til borgere, der har haft udlæg til behandling i udlandet.

  • det fælles Servicecenter for Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen.

 

Vi er i alt omkring 25 medarbejdere, hvoraf 4 arbejder med styrelsens økonomistyring. Vi har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, men sætter alle pris på et godt arbejdsmiljø og en imødekommende og uformel omgangstone.

 

Dine arbejdsopgaver

Du vil blive omdrejningspunktet for styrelsens økonomistyring, dvs. dine primære arbejdsopgaver forventes at være:

 

  • have ansvaret for at udarbejde styrelsens bidrag til finanslov, grundbudget, udgiftsopfølgninger og årsrapport

  • fungere som daglig rådgiver og sparingspartner for direktør samt chefer og medarbejdere i styrelsens fagenheder omkring økonomiske spørgsmål, f.eks. vedrørende økonomisk råderum

  • udarbejde beslutningsgrundlag til budgetsager (bl.a. gebyrsager) og bidrage til besvarelse af aktindsigter og forespørgsler fra departementet, Finansministeriet mv.

  • løbende optimere styrelsens økonomistyringsmodel

  • have en central rolle i den kommende implementering af Statens Budget System

  • være stedfortræder for enhedschefen i møder vedrørende styrelsens økonomi.

 

Dine øvrige arbejdsopgaver vil, afhængigt af faglige kvalifikationer og præferencer, kunne være at:

 

  • udarbejde statistik og ledelsesinformation vedrørende styrelsens kerneopgaver til direktion og fagkontorer og indgå i projektgruppen for styrelsens ledelsesinformationsprojekt

  • være enhedens kvalitetskoordinator, og herunder have ansvar for udarbejdelsen af vejledninger, retningslinjer og instrukser på økonomiområdet.

 

Der vil være stor mulighed for at præge dine kommende arbejdsopgaver ud fra en ambition om at levere de bedst mulige løsninger for styrelsen i den aktuelle situation.

 

Din uddannelse og dine kvalifikationer

Du har en akademisk uddannelse som f.eks. cand.polit., cand. oecon., cand.merc., cand.scient.pol., cand.scient.adm. el. lign.

 

Vi forventer, at du:

  • har et solidt kendskab til de statslige bevillings- og regnskabsregler og til statens økonomisystemer, herunder Navision Stat og Statens LDV

  • har et godt kendskab til officepakken og i særdeleshed excel på højt niveau

  • kan arbejde med større datasæt og kan omsætte økonomidata til relevant ledelsesinformation

  • har gode formuleringsevner både i skrift og tale og kan formidle økonomiske problemstillinger til direktionen og chefer i styrelsen.

 

Herudover forventer vi, at du:

  • er selvstændig og selv tager initiativ

  • har overblik og kan arbejde med flere opgaver på samme tid samt levere til tiden

  • har gode samarbejdsevner og gennemslagskraft og kan lide at drøfte sager med interne og eksterne samarbejdspartnere

  • er omhyggelig, ansvarsfuld og engageret

  • er en positiv person med et godt humør.

 

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til PowerBI, og evt. også programmering i VBA- og SQL.

 

Vi tilbyder

Et inspirerende og afvekslende job med stort ansvar, hvor du sammen med gode kollegaer får chancen for at videreudvikle og sætte dit eget præg på økonomifunktionen og økonomistyringen i en større statslig styrelse. Du vil være centralt placeret med en bred kontaktflade til især direktøren, chefer og kollegaer i styrelsen og det øvrige ministerområde.

 

Økonomienheden er lokaliseret på Islands Brygge med gode kollektive trafikforbindelser og egen parkeringsordning.

 

Om ansættelsen

Du ansættes i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Afhængigt af dine kvalifikationer vil du blive indplaceret som enten specialkonsulent eller chefkonsulent. 

 

Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2019.

 

Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til chef for Økonomi i Styrelsen for Patientsikkerhed, Gregers Dröge Bruun, på tlf.: 6193 9605 eller chefkonsulent Øjvind Borggreen, på tlf.: 9351 8469.

 

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43.


Del dette job

Kontakt

Styrelsen for Patientsikkerhed

Adresse 1
Islands Brygge 67
2300 København S
Danmark
Adresse 2
Islands Brygge 67
2300 København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet
04-10-2019
Udløber
20-10-2019
Kviknummer
LJA-76191116
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Styrelsen for Patientsikkerhed

Adresse
Islands Brygge 67
2300
København S
Danmark
Praktisk information
Indrykket
04-10-2019
Ansøgningsfrist
20-10-2019
Kviknummer
LJA-76191116
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed