Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Spændende barselsvikariat med fokus på rekruttering og employer branding

Bygningsstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
10-05-2019

Har du lige færdiggjort din kandidatuddannelse, eller er du i starten af din karriere, så tilbyder vi dig et spændende barselsvikariat, hvor du får mulighed for udvikle dine kompetencer indenfor rekruttering, ansættelsesforhold og employer branding. 

HR i Bygningsstyrelsen 

Som ny medarbejder i HR, bliver du en del af et team bestående af 7 kolleger. Vi har stærke kompetencer inden for proces, performance, personalejura, HR, onboarding, løn og administration og herigennem leverer vi resultater, som understøtter resten af organisationen. I teamet sætter vi pris på humor, og prioriterer et godt kollegaskab, hvor vi står sammen om opgaveløsningen. 

Din rolle 

I stillingen vil dine arbejdsopgaver spænde bredt og indeholde mange aspekter fra HR-området. Du vil få opgaver inden for rekruttering, hvor du blandt andet vil komme til at udarbejde stillingsopslag, tidsplan for proces samt bidrage til lønfastsættelsen. Du vil desuden komme til at arbejde bredt med ansættelsesforhold. I styrelsen har vi stort fokus på at tiltrække nyuddannede, og en af dine opgaver vil derfor blive at arbejde med employer branding målrettet denne gruppe. Udover rekruttering og employer branding vil du også komme til at arbejde med kompetenceudviklingstilbud til styrelsens medarbejdere. 

Hvad forventer vi af dig? 

Vi forestiller os, at du er i starten af din karriere og har færdiggjort en relevant uddannelse på kandidatniveau inden for HR, fx cand.merc.hrm, cand.jur., cand.soc. el.lign. Du har gennem studiet tilegnet dig bred viden indenfor HR paletten, som du er i stand til at bringe i spil. 

Derudover forventer vi, at du: 

  • Tager ansvar, planlægger og driver processer fremad
  • Har tilegnet dig viden fra studiet ift. employer branding med særlig fokus på nyuddannede
  • Har kendskab til ansættelsesjura
  • Kan udarbejde skriftligt materiale i et velformuleret og præcist sprog
  • Er detaljeorienteret og har god talforståelse

 

HR-funktionen skaber resultaterne i tæt samspil med styrelsens forretningsområder, øvrige administrative funktioner, chefer, medarbejdere og tillidsrepræsentanter. Det er derfor afgørende, at du naturligt kan skabe gode professionelle samarbejdsrelationer i forhold til forskellige profiler. 

Vi lægger desuden vægt på, at du er udadvendt og frisk på at tage fat, både med større projekter og de mindre, men vigtige ad hoc opgaver, der altid er i en HR-funktion. 

Om Bygningsstyrelsen 

I Bygningsstyrelsen arbejder vi hver dag hårdt på at levere arbejdspladser til statslige institutioner. Derfor har vi en række særlige forskellige indsatser knyttet til vores styrkede bygherrefunktion, implementering af statens integrerede facility management og en effektiv udlejningsvirksomhed. 

Organisationen bestå primært af vidensmedarbejdere med fagligheder inden for planlægning og styring af byggeri, økonomi, forhandling, energi, fast ejendom, administration og meget mere. Dette gør styrelsen til en helt unik organisation og stiller høje krav til, at vi samarbejder og deler viden på tværs af vores forskellige fagligheder. Som medarbejder får man ansvar og udvikler sig med nuværende og kommende opgaver. 

Ansættelsesvilkår 

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Overenskomst mellem staten og Akademikernes Centralorganisation. Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med tilhørende styrelser. Dit arbejdssted vil være Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V. 

Bygningsstyrelsen flyttede i januar 2019 ind i nye lokaler på Kalvebod Brygge. Her har vi valgt at have en aktivitetsbaseret kontorindretning. Det betyder, at vores kontormiljø er indrettet i arbejdsområder, der understøtter de arbejdsopgaver, du løser i løbet af din arbejdsdag. Den aktivitetsbaserede indretning er valgt, fordi vi i Bygningsstyrelsen ønsker at styrke vores samarbejde og videndeling samt understøtte et godt arbejdsmiljø med høj trivsel. 

Ansøgning og kontakt 

Fortæl os i din ansøgning, hvordan du med netop dine kompetencer og personlighed vil kunne bidrage til opgaveløsningen hos os. 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-chef Susanne Nielsen på tlf. 41 70 10 49. Send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest den 26. maj 2019 kl 12.00. Du søger stillingen ved at gå ind på www.bygst.dk/job.

Vi forventer at holde 1. samtaler den 29.maj 2019 og 2. samtaler den 6. juni 2019 med tiltrædelse snarest muligt. 

Bygningsstyrelsen er statens største ejendomsvirksomhed og bygherre. Vi leverer arbejdspladser til statslige institutioner og fysiske rammer til universiteter. Mangfoldighed er et aktiv, som vi bruger i vores hverdag for at løse vores opgaver. Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, etnicitet eller religion til at søge.

Del dette job

Kontakt

Bygningsstyrelsen

Adresse 1
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
Danmark
Adresse 2
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
10-05-2019
Udløber
26-05-2019
Kviknummer
LJA-73240988
Jobtype
Fuldtid
Vikar/barsel
Arbejdsområde
HR og personale, Jura
Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation

Bygningsstyrelsen

Adresse
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
10-05-2019
Ansøgningsfrist
26-05-2019
Kviknummer
LJA-73240988
Jobtype
Fuldtid
Vikar/barsel
Kategori
HR og personale, Jura
Beliggenhed