Gem annonce

Souschef til Energistyrelsens Center for Global Rådgivning

Energistyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
29-03-2021

Brænder du for internationalt energisamarbejde til gavn for klimaet? Vil du gerne sætte dit præg på global, grøn omstilling med udgangspunkt i danske erfaringer? Kan du omsætte danske erfaringer i et tæt samarbejde med vores partnerlande? Og har du lyst til ledelse? Så har vi det perfekte job til dig!

Om jobbet

Vores dygtige Souschef er blevet udnævnt til kontorchef i Center for Global Rådgivning. Vi mangler derfor en ny souschef i GR-ledelsen, der kan overtage dele af hans portefølje. Vi er et team på flere end 70 medarbejdere, der samarbejder med 16 partnerlande på energiområdet: Kina, Indien, Mexico, Indonesien, Vietnam, USA, Japan, Storbritannien, Ukraine, Tyskland, Sydkorea, Nederlandene, Tyrkiet, Etiopien, Sydafrika og Egypten. Det handler om at understøtte den globale, grønne energitransition, klima- og sektordiplomati og at bidrage til at forbedre rammevilkår for den private sektor og øget eksport af dansk energiteknologi. 

GR er organiseret med en enhedsledelse, og som Souschef vil du indgå som en del af ledelsesteamet med i alt tre kontorchefer og to souschefer. Ledelsesteamet vil blive yderligere konsolideret og arbejdsopgaverne fordelt, når alle er på plads. Det er dog allerede fastlagt, at den anden nyligt rekrutterede souschef vil have sit hovedfokus på økonomien og styringen af centeret.

Hovedopgaver for denne stilling vil kunne omfatte følgende arbejdsopgaver:

  • Drive større strategiske opgaver både i forhold til GRs generelle udvikling og i forhold til udvikling af nye programmer og aktiviteter i tæt samspil med landeteamledere.

  • Tæt samarbejde med den øvrige ledelse og departementet, samt bidrage til indspil til politiske processer.

  • Bidrage til koordination med f.eks. direktionen, departementet og Udenrigsministeriet.

  • Opfølgning på klimalovens globale strategi og årlige rapportering, samt bidrage til relevante strategier fremadrettet.

  • Videreudvikling af GR-programmernes effektindikatorer, måling, dokumentation og kommunikation.

  • Ansvarlig for tværgående evalueringer, reviews, programmeringer, mv.

  • Tovholder ift. relationer med udvalgte eksterne samarbejdspartnere, herunder multilaterale organisationer, forskningsinstitutioner, Danida Fellowship Centre mv.

  • Bidrage til at støtte og udvikle centerets matrixorganisering, herunder koordination af landeteamledere, faggrupper og faglighed.

  • Tovholder på nærmere aftalte tværgående sager i centeret.

  • Bistå med styring af centeret, herunder rekruttering, mv.

  • Kontorcheferne har personaleansvaret, men souschefer og teamledere bidrager til medarbejderudvikling og MUS-processer.

  • Ansvarlig for trivselsarrangementer og personaledage.


Vi tilbyder:

  • et særdeles spændende og varieret arbejde i et internationalt orienteret miljø med andre myndigheder, danske ambassader, udsendte energirådgivere, danske virksomheder, m.fl.,

  • stor bredde i arbejdsopgaver, som efterspørges af vores samarbejdspartnere,

  • et stærkt fokus på at understøtte grøn transition på et højt, fagligt og professionelt niveau, samt

  • 70 dygtige og kompetente kollegaer med drive, uformel omgangstone og stort gå-på-mod.

 

Om dig

Der vil blive lagt vægt på, at du kan formidle komplekse problemstillinger i en international kontekst og har sans for implementering af grønne energiløsninger under forskellige regulatoriske rammebetingelser. Du har gerne en bred viden om det danske energisystem, er analytisk stærk og har kendskab til dansk regulering af energisektoren.

Vi ser gerne, at du har:

  • interesse for og erfaring med ledelse

  • en relevant, videregående uddannelse såsom samfundsvidenskabelig, ingeniør eller lign.

  • kendskab til den danske regulering af energisektoren og internationalt samarbejde,

  • gode samarbejdsevner, er åben over for nye opgaver og evne til at indgå i tværfagligt samarbejde, også med eksterne samarbejdsparter

  • evnen til at forstå og formidle komplekse problemstillinger på en letforståelig måde både i skrift og tale. Engelsk er en forudsætning, og andre sprogkundskaber kan være en fordel

  • international erfaring, herunder eksempelvis inden for institutionel analyse, organisationsudvikling og kapacitetsopbygning, politisk økonomi og stakeholder analyse

  • tiden til og er indstillet på en del rejseaktivitet efter nærmere aftale (efter COVID-19 pandemien).

 

Om os

I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.

Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledelse, der vil motivere. Vi er flere end 700 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. Vi har nemlig en ting til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier

Du kan læse mere om Center for Global Rådgivning og vores internationale samarbejder her.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten.

Ansættelsesområdet er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med tilhørende institutioner.

Er du interesseret i yderligere information, kan du kontakte kontorchef Ole Emmik Sørensen på tlf. 2537 5676, kontorchef Anton Beck på tlf. 2962 3996, eller kontorchef Elsebeth Søndergaard Krone på tlf. 5167 4363.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgning

Der ansøges via www.ens/job. Benyt funktionen Søg stillingen på stillingsopslaget.

Den motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være os i hænde senest den 14. april 2021.

Tiltrædelse forventes pr. 1. juni 2021 eller hurtigst muligt.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at udarbejde en case og evt. en færdighedstest i forbindelse med rekrutteringsforløbet.

Medarbejderne er Energistyrelsens vigtigste aktiv. Vi bestræber os på at ansætte de bedste kvalificerede og de bedste kollegaer - og vi lægger vægt på en professionel ansættelsesproces.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Energistyrelsen

Adresse
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
29-03-2021
Udløber
14-04-2021
Kviknummer
LJA-81892276
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Ledelse, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Energistyrelsen

Adresse
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577
København
Danmark
Tlf: 33 92 67 00
Praktisk information
Indrykket
29-03-2021
Ansøgningsfrist
14-04-2021
Kviknummer
LJA-81892276
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Ledelse, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed
Gem annonce