Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Socialtilsyn Hovedstaden søger en barselsvikar til at varetage stillingen som kommunikations- og udviklingskonsulent

Frederiksberg Kommune - Socialtilsyn Hovedstaden

Frederiksberg, Storkøbenhavn

Indrykket
17-12-2021

Socialtilsyn Hovedstaden søger en barselsvikar til at varetage stillingen som kommunikations- og udviklingskonsulent. Vi søger en person, der er i stand til at have mange bolde i luften, er engageret og motiveret, og som har lyst til at være en del af en spændende arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og stor mulighed for at påvirke indholdet af arbejdsopgaverne.

 

Stillingen som kommunikations- og udviklingskonsulent består af en bred vifte af opgaver. Du skal bl.a. være projektleder for udarbejdelsen af Socialtilsyn Hovedstadens årsrapport, der stiller store krav til dine skriftlige kompetencer og evne til processtyring. Du skal desuden være superbruger i vores fagsystem, tilsyn.dk, og undervise nye medarbejdere i systemet. Det er ikke afgørende, at du har erfaring med at være superbruger i it-systemer, men det er vigtigt, at du har teknisk snilde og er hurtig til at sætte dig ind i nye systemer. Arbejdet indebærer ligeledes en bred vifte af analyseopgaver, hvor du skal trække på dine akademiske evner og erfaring med at bearbejde og analysere kvantitative såvel som kvalitative analyser. Du indgår bl.a. i vores udviklingsteam, hvor du får en central rolle ift. analyseopgaver og vidensopsamling internt i organisationen.

 

Du indgår i et tæt samarbejde med ledelsen i Socialtilsyn Hovedstaden. Arbejdet indebærer også stor kontakt med tilsynskonsulenterne, som du bl.a. skal hjælpe med at navigere i vores fagsystem, tilsyn.dk, samt generel it-hjælp, mv. Ud over dette indgår du i tæt samarbejde med relevante medarbejdere i de øvrige fire socialtilsyn i Danmark. Det er derfor vigtigt, at du har gode samarbejdsevner, og at du har mod på at hjælpe med små såvel som store opgaver.

 

Arbejdsopgaver

  • Superbruger i socialtilsynenes fagsystem, tilsyn.dk, samt ansvar for udvikling af systemet i tæt samarbejde med de øvrige fire socialtilsyn

  • Projektleder for udarbejdelsen af Socialtilsyn Hovedstadens årsrapport

  • Analyseopgaver i forbindelse med dataforespørgsler fra ledelsen, Socialstyrelsen, journalister, mv. samt udarbejdelse af spørgeskemaer

  • Kommunikationsopgaver i forbindelse med udviklingen og driften af Socialtilsyn Hovedstadens hjemmeside og intranettet, herunder vedligehold af hjemmesiden

  • Udarbejdelse af nyhedsbreve til Socialtilsyn Hovedstadens samarbejdspartnere

  • Diverse it-hjælp til tilsynskonsulenter

  • Understøttelse af udviklingen af interne arbejdsgange og digitalisering

  • Bistand i forbindelse med besvarelse af anmodninger om aktindsigt

 

Om dig som kandidat

  • Relevant akademisk uddannelse, (fx cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.scient.soc., cand.soc., cand.scient.anth., eller lignende)

  • Skriftlige kompetencer på et højt niveau

  • Erfaren excel-bruger og generelt god talforståelse

  • It-kyndig og hurtig til at sætte sig ind i nye systemer

  • Erfaring med ledelse af projekter og større opgaver er en fordel, men ikke et krav

  • Erfaring med hjemmesideredigering er en fordel, men ikke et krav

  • Kendskab til det specialiserede socialområde er en fordel, men ikke et krav

 

Til gengæld får du

  • Et spændende, selvstændigt og udfordrende job med stor mulighed for at påvirke indholdet i og løsningen af arbejdsopgaverne

  • Erfaring med projektledelse og redaktørarbejde

  • Stor mulighed for at anvende dine akademiske og metodiske kompetencer fra studiet

  • Stor viden om det specialiserede socialområde

  • Indsigt i en politisk styret organisation og myndighedsarbejde

  • En spændende arbejdsplads med tværfagligt samarbejde og højt til loftet

 

Vi tilbyder en spændende stilling i en relativt ny organisation, hvor du får mulighed for selv at definere og præge dine arbejdsopgaver sammen med den øvrige stab og ledelsen i Socialtilsyn Hovedstaden. Vi har et uformelt arbejdsmiljø, hvor det forventes, at du tager ansvar og bidrager selvstændigt i tilrettelæggelsen af dine opgaver.

 

Nyuddannede opfordres til at søge stillingen.

 

Hvem er vi

Frederiksberg Kommune varetager opgaven med at drifte Socialtilsyn Hovedstaden på vegne af de øvrige 28 kommuner i hovedstadsområdet. Socialtilsynet gik i drift den 1. januar 2014 og har i dag ca. 70 medarbejdere. Socialtilsynet løser opgaven med at føre tilsyn med og godkende nye tilbud og plejefamilier på det specialiserede socialområde. Socialtilsyn Hovedstaden er placeret i Børne- og Ungeområdet i Frederiksberg Kommune og har til huse på Frederiksberg Rådhus.

 

Stillingen er placeret i Socialtilsyn Hovedstadens stab, der består af ca. 15 medarbejdere, heriblandt økonomikonsulenter, jurister, kontorfuldmægtige og studentermedhjælpere. Du refererer direkte til chefen for Socialtilsyn Hovedstaden og har tæt sparring med den øvrige ledelse.

 

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer om ugen med flekstidsordning og mulighed for hjemmearbejde.

 

Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2022 eller snarest derefter og er begrænset til ca. 1 år med forventet ansættelse til 31. marts 2023.

 

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 19. januar 2022 kl. 9.00.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt mandag den 24. januar 2022.

 

Job og personprofil for stillingen:

https://socialtilsyn.frederiksberg.dk/sites/default/files/node/field_files/Job-%20og%20personprofil_3.pdf

 

Hvis du har yderligere spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte konstitueret tilsynschef Kristina Vang Jensen på krje06@frederiksberg.dk eller tlf. 91333204 eller kommunikations- og udviklingskonsulent Simone Marie Madsen på sima07@frederiksberg.dk eller 91333202.

 

Frist:

19. januar 2022, 09:00

 

Kontaktperson:

Kristina Vang Jensen

Simone Marie Madsen

 

Jobområde:

Administration

 

Afdeling/institution:

Socialtilsyn Hovedstaden

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Frederiksberg Kommune - Socialtilsyn Hovedstaden

Adresse 1
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
17-12-2021
Udløber
19-01-2022
Kviknummer
LJA-83111598
Jobtype
Fuldtid
Vikar/barsel
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Job i virksomheden

Frederiksberg Kommune - Socialtilsyn Hovedstaden

Frederiksberg Kommune - Socialtilsyn Hovedstaden

Del dette job

Virksomhedsinformation

Frederiksberg Kommune - Socialtilsyn Hovedstaden

Adresse
Smallegade 1
2000
Frederiksberg
Danmark
Praktisk information
Indrykket
17-12-2021
Ansøgningsfrist
19-01-2022
Kviknummer
LJA-83111598
Jobtype
Fuldtid
Vikar/barsel
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
Beliggenhed