Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Socialstyrelsen søger visionær og ambitiøs kontorchef til Center for Data, Analyse og Metode

Socialstyrelsen

Odense, Fyn

Indrykket
28-05-2019

Socialstyrelsen søger en visionær og ambitiøs kontorchef, som kan og vil bidrage til en effektiv og vidensbaseret socialpolitik. Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2019.

Center for Data, Analyse og Metode er et tværgående videns- og udviklingscenter i Socialstyrelsen. Centeret arbejder for et stærkere vidensgrundlag for socialpolitikken og for en systematisk udvikling og udbredelse af sociale indsatser i overensstemmelse med ministeriets strategi. Der er her både fokus på effekten af indsatsen og de økonomiske konsekvenser. Det er en del af arbejdet at udvikle redskaber, som kan kvalificere og understøtte lokale beslutninger om sociale indsatser. Den socialøkonomiske investeringsmodel (SØM) er et af de seneste eksempler. Centeret udarbejder og formidler desuden data, analyser og viden om konkrete sociale indsatser og deres implementering. Centeret er kendetegnet ved meget høj kvalitet i opgaveløsningen, konstruktiv kollegial sparring og en venlig og uhøjtidelig omgangsform også i perioder med travlhed.

Du vil indgå i et ledelsesteam bestående af to kontorchefer og to ledere. Centeret er velfungerende og har ca. 30 kompetente og engagerede medarbejdere med et højt ambitionsniveau. Det daglige arbejde foregår i et tæt samspil med departementet, kommuner og andre relevante aktører.

Din opgave
Du får sammen med din kontorchefkollega mulighed for at præge udviklingen og skabe resultater på et felt, som har et særligt strategisk fokus.

Som kontorchef i centeret skal du:

  • Sætte strategisk og faglig retning samt kommunikere retningen i et tydeligt sprog ned i de konkrete opgaver.

  • Sammen med din chefkollega påtage dig ansvaret for at sikre kvalitet og resultater i en kompleks opgaveportefølje og for løbende at følge op.

  • Være stærk i rådgivningen af og dialogen med samarbejdspartnere både internt i organisationen og eksternt.

  • Sørge for, at der er en klar forståelse af roller og ansvar i alle dele af arbejdet, og bidrage til en god og konstruktiv feedbackkultur, der understøtter den videre udvikling af centerets analysekompetencer og opgaveløsning.

  • Understøtte en ambitiøs og effektiv arbejdsplads præget af trivsel og høj motivation.

Din profil
Vi forventer, at du

  • Har politisk tæft og kan navigere sikkert i forhold til både departement, kommuner og øvrige aktører. Du kan med fordel have erfaring fra et departement eller en styrelse.

  • Har ledelseserfaring eller betydeligt talent for ledelse.

  • Kan håndtere komplekse processer med mange aktører og stramme deadlines.

  • Er analytisk og fagligt velfunderet med ambitioner om og værktøjer til at løfte vores videns- og analyse arbejde yderligere, herunder erfaring med evalueringer og effektanalyser.

  • Har indsigt i kommunernes opgaver og styring på velfærdsområdet.

  • Er samarbejdsorienteret og kommunikerer klart i skrift og tale.

  • Har en baggrund som cand.polit, cand.oecon, scient.pol. eller tilsvarende.

Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler
Der er ansøgningsfrist den 5. august 2019. Vi forventer at afholde første runde samtaler den 7.-8. august 2019. De udvalgte fra første runde samtaler bliver dernæst testet af et eksternt bureau. Der afholdes anden runde samtaler den 19. august 2019.

Du sender din ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamenspapirer) elektronisk via stillingsopslaget på vores hjemmeside www.socialstyrelsen.dk.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er med tiltrædelse den 1. oktober 2019 eller hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1 og vil blive besat på åremålsvilkår.

Ansættelsesområdet er Børne- og Socialministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Socialstyrelsen i Odense, og der skal påregnes en del rejseaktivitet til København.

Vil du vide mere?
Du kan få flere oplysninger om stillingen og Socialstyrelsen ved at kontakte vicedirektør Niels Arendt Nielsen tlf: 24 96 16 61 eller mail: nian@socialstyrelsen.dk. Du er også velkommen til at kontakte Jens Marcussen, partner i Genitor på mobil 31 41 05 87 for en fortrolig drøftelse og vurdering af match. Socialstyrelsen orienteres ikke om sådanne henvendelser.

Socialstyrelsen bidrager aktivt til en vidensbaseret socialpolitik, der medvirker til effektive sociale indsatser til gavn for borgerne. Vi har over 350 ansatte, som løser forskellige opgaver i forbindelse med udvikling og implementering af nye socialpolitiske initiativer. Vi arbejder tæt sammen med kommuner, ministerier, civilsamfundsaktører, uddannelsesinstitutioner, forskere og private leverandører. Vi er en del af Børne- og Socialministeriets koncern, og vores hovedsæde ligger i Odense.

Socialstyrelsen ser en styrke i mangfoldighed og arbejder for at fremme ligestillingen. Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingerne.

Del dette job

Kontakt

Socialstyrelsen

Adresse 1
Edisonsvej 1
5000 Odense C
Danmark
Adresse 2
Edisonsvej 1
5000 Odense C
Danmark
Praktisk information
Oprettet
28-05-2019
Udløber
05-08-2019
Kviknummer
LJA-73647403
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse, Ledelse, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Lignende job

Cabinet de Recrutement ETUDE ET PROJET

Spie Batignolles

Del dette job

Virksomhedsinformation

Socialstyrelsen

Adresse
Edisonsvej 1
5000
Odense C
Danmark
Praktisk information
Indrykket
28-05-2019
Ansøgningsfrist
05-08-2019
Kviknummer
LJA-73647403
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse, Ledelse, Strategi og udvikling
Beliggenhed