Socialstyrelsen

Socialstyrelsen,

Odense
07-12-2017

Socialstyrelsen søger en ambitiøs kontorchef med god organisationsforståelse til Center for Administration og Service

Kontakt

Socialstyrelsen

Edisonsvej 1
5000
Odense C
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
07-12-2017
Udløber:
08-01-2018
Kviknummer:
LJA-52568644
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
HR og personale,
Ledelse
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Som kontorchef i Center for Administration og Service skal du være med til at binde centerets fire enheder tæt sammen og dermed sikre et velfungerende og tværgående stabskontor, som understøtter direktionen, chefgruppen og organisationen i det daglige. 

Centeret består af Ledelsessekretariatet, HR, Jura og Service, som hver har deres specifikke opgaver og faglighed, men også ansvaret for håndtering af særlige tværgående opgaver og processer. 

Ledelsessekretariatet betjener direktionen og chefgruppen og er ansvarlig for pressekoordinering, kommunikation, koordinering af strategisk arbejde, og er en central indgang til huset for vores departement og andre eksterne samarbejdspartnere. 

Den juridiske enhed står for den juridiske rådgivning til direktionen i en række forhold og har til opgave at rådgive og understøtte opgavevaretagelsen på tværs af hele Socialstyrelsen, bl.a. ift. aktindsigtssager og på udbudsområdet. 

HR-enheden har traditionelle HRopgaver som ansvar for løbende at få rekrutteret de rette kompetencer, sikre korrekt løn- og personaleadministration, bidrage med materialer til medarbejderudvalg og lønforhandlinger samt personalejuridiske opgaver. Derudover er enheden ansvarlig for HR-initiativer, der understøtter Socialstyrelsen som en udviklingsorienteret, ambitiøs og effektiv arbejdsplads. 

Serviceenheden varetager ejendomsadministrationen af Socialstyrelsens bygninger, reception og løser en lang række praktiske og servicebetonede opgaver, der er med til at understøtte, at styrelsens opgaver kan varetages effektivt og i et godt arbejdsmiljø. 

Centerets fire enheder har hver deres faglige leder. Kontorchefen skal være personaleleder for de fire faglige ledere, der hver har personaleledelsen i deres enhed. Der er samlet ca. 40 medarbejdere i centeret, som er placeret i stabssøjlen sammen med Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning og IT-drift og -udvikling.

Dine arbejdsopgaver

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Strategisk og faglig sparringspartner for direktionen og bindeled mellem direktionen og resten af organisationen.
  • Personaleansvarlig og sparringspartner for fire faglige ledere.
  • Sikre en forståelse af roller og ansvar i alle dele af arbejdet i kontoret og bidrage til en god og konstruktiv feedbackkultur.
  • Sikre forvaltningsmæssig korrekt drift af de opgaver, som centeret er ansvarlig for.
  • Udvikling og implementering af politikker, fælles standarder og ensartethed på tværs af Socialstyrelsens centre og kontorer.
  • Tiltrække, opbygge og fastholde de rigtige kompetencer i centeret og i Socialstyrelsen som helhed.
  • Opbygge et godt netværk med både interne og eksterne samarbejdspartnere.

 

Dine kvalifikationer

Vi søger en ambitiøs, strategisk og resultatorienteret leder, der har god organisationsforståelse og et godt kendskab til statsadministrationen. 

Vi lægger vægt på, at: 

  • Du brænder for både forvaltningsmæssig korrekt drift og udvikling af ansvarsområderne.
  • Du har gode forhandlingsevner og er i stand til at lande løsninger med bred opbakning.
  • Du har ledelseserfaring. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med at lede gennem ledere.
  • Har erfaring med ledelsesbetjening, kan skære en sag rigtigt til og forstår de processuelle arbejdsgange.
  • Har erfaring med og indsigt i HR-området, herunder eksempelvis samarbejdet med medarbejderudvalg, kompetenceudvikling og rekruttering.
  • Du kan sætte en strategisk retning for kontoret og formår at kommunikere retningen i et tydeligt sprog og ned i de konkrete opgaver.
  • Du er omgængelig og lægger vægt på, at din arbejdsplads er et rart sted at være.
  • Du er robust og i besiddelse af en betydelig arbejdskapacitet.

 

Vi forventer, at du har en akademisk uddannelse samt relevant erhvervs- og ledelseserfaring. 

Socialstyrelsen står over for en række spændende udfordringer i den kommende tid. Vi skal bl.a. videreudvikle vores rolle og position på det sociale område. Derudover er Socialstyrelsen fra 1. december 2017 samlet i Odense, hvilket giver en unik mulighed for at styrke det faglige miljø i styrelsen.

Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler

Der er ansøgningsfrist den 8. januar 2018. Vi forventer at afholde første runde samtaler den 11.-12. januar 2018. De udvalgte fra første runde samtaler bliver dernæst testet af et eksternt bureau i uge 3. Der afholdes anden runde samtaler den 19. og 22. januar 2018.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. marts 2018 eller hurtigst muligt. 

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. 

Stillingen, som er indplaceret i løngruppe 1, vil blive besat på åremålsvilkår. 

Ansættelsesområdet er Børne- og Socialministeriet med tilhørende institutioner. 

Tjenestestedet er Odense.

Vil du vide mere?

Du kan få flere oplysninger om stillingen og Socialstyrelsen ved at kontakte vicedirektør Rikke Thoning på rtho@socialstyrelsen.dk eller telefon 50 87 48 96. 

Socialstyrelsen bidrager aktivt til en vidensbaseret socialpolitik, der medvirker til effektive sociale indsatser til gavn for borgerne. Vi har over 350 ansatte, som løser forskellige opgaver i forbindelse med udvikling og implementering af nye socialpolitiske initiativer. Vi arbejder tæt sammen med kommuner, ministerier, civilsamfundsaktører, uddannelsesinstitutioner, forskere og private leverandører. Vi er en del af Børne- og Socialministeriets koncern, og vores hovedsæde ligger i Odense.

Socialstyrelsen ser en styrke i mangfoldighed og arbejder for at fremme ligestillingen. Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingerne.

Skriv gerne at du har set jobbet hos Djøfs Jobunivers...

Populære job

Akademiker til implementering af web-tilgængelighed i det offentlige

Digitaliseringsstyrelsen
Frist: 
06-06-2018

Udviklingsorienteret jurist til adjunkt eller lektor stilling

Professionshøjskolen Absalon
Frist: 
01-06-2018

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital søger sekretariats- og udviklingschef

Region Hovedstaden - Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Frist: 
11-06-2018

Kommunikationschef til Børn- og Ungeforvaltningen

Odense Kommune
Frist: 
06-06-2018
Lignende job
Universitetet i Oslo
Frist:
25-06-2018
Schala & Partners Eiendomsmegling
Frist:
25-06-2018