Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Skatteministeriet søger en højt kvalificeret økonom til policy-udvikling og rådgivning af skatteministeren

Skatteministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
18-02-2020

Ønsker du at arbejde i krydsfeltet mellem analyse, policy-udvikling og samfundsøkonomi? Trives du i en hektisk hverdag, hvor du bl.a. får ansvaret for at betjene skatteministeren i forhold til regeringens helt centrale udvalg? Og har du stærke samfundsøkonomiske kompetencer? Så vil du som ny medarbejder i Skatteministeriets koordinerede økonomisk-politiske kontor komme helt tæt på både den politiske verden, ministerbetjening, regeringens beslutninger og den bærende samfundsøkonomi.

 

I Skatteministeriet arbejder vi med store tal, store linjer og store ambitioner. Vi tager hver dag ansvar for den store indflydelse, som beskatningen har på både danskerne og virksomhederne. Hos os er du med til at skabe fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor og bidrage til det økonomiske beslutningsgrundlag for de helt centrale dele af regeringen. Hos os får du derfor stort ansvar og faglige udfordringer af format.

 

Om kontoret

I kontoret Økonomisk Politik og Analyse koordinerer vi Skatteministeriets arbejde med tværgående politisk-økonomiske temaer. Kontoret har hovedansvaret for betjening af ministeren i forhold de centrale regeringsudvalg (Økonomi- og Koordinationsudvalgene). Kontorets anden centrale opgave er konsekvensberegninger af økonomiske reformer og udarbejdelse af skatte- og samfundsøkonomiske analyser. Derudover udgiver vi årligt den analytiske publikation Skatteøkonomisk Redegørelse. Kontoret har et særligt ansvar for udvikling af Skatteministeriets model for ejendomsbeskatning og modeller for nye ejendomsvurderinger samt policy-udvikling af bl.a. boligbeskatningen.

 

Kontoret består af ca. 20 dygtige medarbejdere, primært økonomer samt statskundskabere, med et arbejdsmiljø præget af stort engagement og høj faglighed. Vi gør en dyd ud af, at det skal være sjovt at gå på arbejde også på tidspunkter, hvor der skal leveres med kort aftræk. Kontoret ledes af to kontorchefer.

 

Om stillingen

Som medarbejder i ØPA vil du blandt andet blive involveret i udarbejdelse af beslutningsoplæg, samfundsøkonomiske analyser og poliske udspil.

 

Konkret vil du blive tilknyttet kontorets policy-team, der bl.a. udarbejder de håndakter, skatteministeren anvender til de ugentlige møder i regeringens centrale udvalg, Økonomi- og Koordinationsudvalgene. Her fastlægges størsteparten af regeringens politik.

 

Du kan se frem til at blive inddraget i koordinering på tværs af ministeriet samt med eksterne interesserenter som de øvrige økonomiske ministerier eller KL, og i koordinationen af tværgående politiske forløb. Det giver en bred berøringsflade med mange problemstillinger. Vi arbejder ofte i krydsfeltet mellem økonomisk teori og praktisk politikudvikling, hvilket stiller store krav til samarbejde og klar formidling.

 

Endelig kan du forvente at deltage i kontorets arbejde med udarbejdelsen af Skatteøkonomisk Redegørelse, udvikling af boligbeskatningen og modeller for de nye ejendomsvurderinger samt andre skatteøkonomiske analyser.

 

Du kan forvente en travl hverdag med skiftende arbejdstider. Til gengæld lover vi, at du får en stejl læringskurve, indblik i regeringens maskinrum og mange spændende udfordringer. Du vil indgå i et tæt samarbejde med andre højt kvalificerede medarbejdere i et fagligt inspirerende miljø og vil fra start få spændende og krævende opgaver samt være med til at præge kontorets udvikling.

 

Om dig

Du er cand.oecon., cand.polit. eller lignende og er blandt de dygtigste på din årgang. Du må gerne have nogle års erfaring. Du har blik for den betydning, økonomisk politik og beskatning har for samfundet. Du kan opfatte, gengive og nuancere en problemstilling klart i skrift og tale. Erfaring med skatteøkonomi og økonomisk analysearbejde er en fordel, men ikke et krav.

 

Som person er du fleksibel, har et stort engagement, et godt humør og en positiv indstilling, når tingene går stærkt. Du sætter pris på åbenhed og konstruktiv dialog med henblik på at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen, og du lægger vægt på, at politiske beslutninger træffes på det bedst mulige grundlag.

 

Om at arbejde i Skatteministeriet

Skatteministeriets arbejde har indflydelse på alle danskeres liv og på al offentlig finansiering. Og med stor indflydelse følger stort ansvar. Vores arbejde skal leve op til de højeste faglige standarder, og vi skal være både dybt fagligt specialiserede og have blik for hele samfundets behov.

 

I Skatteministeriet hjælper vi hinanden og samarbejder i hele koncernen om at løfte kvaliteten i alt, hvad vi gør. Høje ambitioner og fælles mål om integritet og transparens er kernen i vores arbejde. Vi har et stort fokus på ledelse og på udvikling af alle ansatte, professionelt såvel som menneskeligt. I ministeriet har vi en uformel og uhøjtidelig omgangstone, og vores daglige sparring, medarbejdere imellem, er en forudsætning for, at vi kan skabe gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt til i morgen.

 

Ansøgning og ansættelse

Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link senest mandag den 9. marts 2020 kl. 12.00. Der vil indgå tests i ansættelsesprocessen.

 

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Claus Houmann på cfh@skm.dk eller tlf. 2257 7143 eller kontorchef Peter Bach-Mortensen på pbm@skm.dk eller tlf. 7237 8958.

 

Stillingen ønskes besat senest den 1. maj 2020 eller efter nærmere aftale, og du vil blive ansat efter gældende overenskomst som fuldmægtig eller konsulent med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer. Arbejdsstedet er Skatteministeriet, Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

 

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på www.skm.dk/job.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Skatteministeriet

Adresse 1
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
18-02-2020
Udløber
09-03-2020
Kviknummer
LJA-79383495
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Lignende job

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Del dette job

Virksomhedsinformation

Skatteministeriet

Adresse
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
18-02-2020
Ansøgningsfrist
09-03-2020
Kviknummer
LJA-79383495
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed