Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Skatteministeriet søger dynamisk akademiker til Minister- og Departementschefssekretariatet

Skatteministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
22-09-2020

Vi søger en akademiker til Minister- og Departementschefssekretariatet. Du vil primært skulle arbejde med ledelsesbetjening og ledelsesinformation og vil spille en central og koordinerende rolle i forhold til departementschefen og den øvrige chefkreds. Derudover vil du skulle bistå i forhold til den daglige betjening af ministeren.

I Skatteministeriet arbejder vi med store tal, store linjer og store ambitioner. Vi tager hver dag ansvar for den store indflydelse, vores arbejde har på danskernes liv. Som medarbejder i Skatteministeriet er du med til at skabe fundamentet for finansieringen af Danmark. Her får du stort ansvar og faglige udfordringer med format.  

Om jobbet i Minister- og Departementschefssekretariatet

Skatteministeriet er inde i en spændende periode med store forandringer og komplicerede opgaver, hvor de skattepolitiske emner også er højt på den offentlige dagsorden. Det stiller krav til den politiske og ledelsesmæssige betjening, som vi hele tiden stræber efter at gøre bedre. Derudover har vi en ambition om at styrke vores samarbejde med interessenter og omverden, ligesom skatteministeren ønsker en tæt dialog med både organisationer, virksomheder og borgere.

Derfor søger vi en ny kollega til Minister- og Departementschefssekretariatet, som i tæt samarbejde med det øvrige team kan bidrage til at videreudvikle og styrke minister- og ledelsesbetjeningen.  

Minister- og Departementschefssekretariatet består af 11 dygtige og engagerede medarbejdere, der er en del af afdelingen Stab og Kommunikation, som også har ansvaret for presse, kommunikation og tilrettelæggelse af tværgående politiske processer. Sekretariatet har ansvaret for at bistå minister og departementschef i det daglige arbejde. Vi varetager opgaver i relation til bestilling, koordinering og prioritering af sager til og fra minister og departementschef, håndtering af post, kalenderstyring, mødeforberedelse samt kontakten til Folketinget, herunder udvalg og ordførere.  

Som akademiker i Minister- og Departementschefssekretariatet vil du skulle løse opgaver som:

  • Koordinering af ugentlige møder i departementets topledelse og chefkreds.

  • Koordinering og udarbejdelse af ledelsesinformation i tæt samspil med chefkreds og ledelse.

  • Arbejde med opfølgning på departementets strategi, herunder i forhold til interessentsamarbejde, partnerskaber mv.

  • Være bindeled mellem Minister- og Departementschefssekretariatet og styrelsernes direktionssekretariater.

  • Understøtte ledelsen i Stab & kommunikation

  • Bidrage til at forbedre interne processer og arbejdsgange, herunder ift. F2 vores sagsbehandlings- og processystem.

  • Bistå i planlægningen af diverse møder med minister og departementschef rundt om i landet.

  • Løse diverse ad hoc opgaver i forhold til sager og generel minister- og ledelsesbetjening.

 

Om dig

Du har en relevant samfundsfaglig uddannelse som eksempelvis cand.scient.pol. eller lignende med mindst 2-4 års erfaring. Du formår hurtigt at sætte dig ind i både de juridiske, økonomiske og politiske sider af en sag og har en skarp pen. Du er initiativrig, udadvendt, har et stærkt planlægnings- og koordineringsgen, arbejder systematisk og har blik for detaljerne. Samtidig trives du med at navigere i en kompleks, politisk organisation, hvor tempoet er højt, og deadlines og dagsordenen ofte skifter. Vi lægger vægt på, at du har godt kendskab til processerne i centraladministrationen, og det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation.

Vi løser oftest vores opgaver i samarbejde med andre kontorer og andre ministerier. Det er derfor afgørende, at du er god til at samarbejde og skabe relationer.  

Om at arbejde i Skatteministeriet

Skatteministeriets arbejde har indflydelse på alle danskeres liv og på al offentlig finansiering. Og med stor indflydelse følger stort ansvar. Vores arbejde skal leve op til de højeste faglige standarder, og vi skal være både dybt fagligt specialiseret og have blik for hele samfundets behov.  

I Skatteministeriet hjælper vi hinanden og samarbejder i hele koncernen om at løfte kvaliteten i alt, hvad vi gør. Høje ambitioner og fælles mål om integritet og transparens er kernen i vores arbejde. Vi har et stort fokus på ledelse og på udvikling af alle ansatte, professionelt såvel som menneskeligt. I ministeriet har vi en uformel og uhøjtidelig omgangstone, og vores daglige sparring medarbejdere imellem er en forudsætning for, at vi kan skabe gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt til i morgen.  

Ansøgning og ansættelse

Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link senest den 9. oktober. Der kan indgå tests i ansættelsesprocessen. Der bliver afholdt samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder af Minister- og Departementschefssekretariatet Camilla Froberg på mobilnummer 72376972.  

Stillingen skal tiltrædes snarest muligt, og du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.  

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.  

Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på skm.dk/job.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Skatteministeriet

Adresse 1
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
22-09-2020
Udløber
09-10-2020
Kviknummer
LJA-81145195
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Skatteministeriet

Adresse
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
22-09-2020
Ansøgningsfrist
09-10-2020
Kviknummer
LJA-81145195
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed