Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Skatteministeriet søger ambitiøs og fagligt stærk medarbejder til koncernstyring

Skatteministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
07-09-2020

Skatteministeriet søger en analytisk og processtærk kollega, som ønsker at understøtte koncernens arbejdsgiverrolle ift. overenskomstforhandlinger, ledelsesudvikling mv. Hvis du er fagligt ambitiøs og har lyst til at arbejde i et politisk miljø med en omskiftelig hverdag, så er det måske dig, vi har brug for. 

 

I Skatteministeriet arbejder vi med store tal, store linjer og store ambitioner. Vi tager hver dag ansvar for den store indflydelse, vores arbejde har på danskernes liv. Som medarbejder i Skatteministeriet er du med til at skabe fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor. Her får du stort ansvar og faglige udfordringer med format.  

 

Om jobbet 

Du vil blive en del af Koordinationssekretariatet, der fungerer som bindeled til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som varetager statens arbejdsgiverfunktioner. Styrelsens opgaver omfatter bl.a. at indgå overenskomster og aftaler på det statslige område samt varetage opgaver i forhold til løn, ledelse og personale. Du vil i den forbindelse skulle understøtte styrelsens opgavevaretagelse ved at bidrage til høj kvalitet og effektive processer i forbindelse med betjening af minister og departementschef, politik- og forretningsudvikling mv.

 

Du skal varetage en selvstændig og udviklende rolle med tæt kontakt til samarbejdspartnere i og uden for koncernen, og du vil være del af en række processer med stor bevågenhed. Stillingen vil sætte store krav til politisk tæft, effektive koordinationsevner og en høj grad af skriftlig præcision.

 

Dine opgaver vil bl.a. kunne omfatte:

  • Ministerbetjening

  • Understøttelse af centrale policyforløb

  • Bistand til regeringssager og -processer

 

Om dig 

Vi forventer, at du har en relevant uddannelse som cand.scient.pol, cand.jur eller lign. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde på det statslige område, herunder med ministerbetjening fra et departement. 

 

Vi forestiller os i øvrigt, at du: 

  • er i stand til selvstændigt at drive processer fra start til slut

  • er samarbejdsorienteret og god til at opbygge relationer

  • har en skarp analytisk sans og gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner

  • har drive, er engageret og har en løsningsorienteret tilgang til arbejdet

  • kan holde mange bolde i luften og bevare overblikket i et miljø, der ofte er præget af korte deadlines, og hvor opgaverne kan skifte karakter undervejs.

 

Om at arbejde i Skatteministeriet  

Skatteministeriets arbejde har indflydelse på alle danskeres liv og på al offentlig finansiering. Og med stor indflydelse følger stort ansvar. Vores arbejde skal leve op til de højeste faglige standarder, og vi skal være både dybt fagligt specialiseret og have blik for hele samfundets behov.  

 

I Skatteministeriet hjælper vi hinanden og samarbejder i hele koncernen om at løfte kvaliteten i alt, hvad vi gør. Høje ambitioner og fælles mål om integritet og transparens er kernen i vores arbejde. Vi har et stort fokus på ledelse og på udvikling af alle ansatte, professionelt såvel som menneskeligt. I ministeriet har vi en uformel og uhøjtidelig omgangstone, og vores daglige sparring medarbejdere imellem er en forudsætning for, at vi kan skabe gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt til i morgen. 

 

Ansøgning og ansættelse 

Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link senest den 25. september 2020. Der kan indgå tests i ansættelsesprocessen.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Estrid Johansen på tlf. 72 37 08 62.

 

Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.  

 

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.  

 

Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på www.skm.dk/job.   

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Skatteministeriet

Adresse 1
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
07-09-2020
Udløber
25-09-2020
Kviknummer
LJA-81036450
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Skatteministeriet

Adresse
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
07-09-2020
Ansøgningsfrist
25-09-2020
Kviknummer
LJA-81036450
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed