Gem annonce

Skarpe generalister til udvikling og understøttelse af toldkontrol

Toldstyrelsen

Køge, Midtsjælland

Indrykket
20-09-2022

Interesserer du dig for offentlig forvaltning? Vil du være med til at udvikle fremtidens toldkontrol og sikre grundlaget for effektiv kontrol i hele Danmark i samarbejde med andre nationale og internationale myndigheder? Så er du måske vores nye kollega.

 

Understøt en effektiv og målrettet toldkontrol

Kontrolprocesser har det overordnede ansvar for at sikre og understøtte en effektiv og målrettet toldkontrol i Danmark. Vi arbejder med aktuelle problemstillinger i forbindelse med kontrollen og driver udviklingen af fremtidens toldkontrol.

 

Vores opgaver omfatter at sikre, at Toldstyrelsen overholder gældende lovgivning på kontrolområdet og implementerer ny lovgivning korrekt. Vi står desuden for faglig understøttelse af toldernes grænsekontrol. Vi behandler konkrete sager, generelle henvendelser og myndighedshøringer, og vi leverer kontrolfaglige oplæg til Toldstyrelsens direktion og Skatteministeriets departement.

 

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • koordinere indsatser og afrapportere på sager og projekter

  • fastlægge, udvikle og implementere arbejdsprocesser for toldkontrollen

  • behandle kontrolfaglige og processuelle høringer og henvendelser

  • udarbejde notater og bidrag til besvarelser af forespørgsler fra Toldstyrelsens direktion, Skatteministeriets departement og Folketinget

  • deltage i nationalt og internationalt samarbejde om toldfaglige og toldretlige opgaver.

 

I det daglige vil du arbejde tæt sammen med kolleger i kontoret og Toldstyrelsens øvrige enheder. Desuden løser vi mange af vores opgaver i tæt samarbejde med en række nationale myndigheder såsom politiet, forsvaret og miljø-, landbrugs- og fødevaremyndigheder og med internationale myndigheder som EU, World Customs Organization og andre nationale toldmyndigheder.

 

Du skal være indstillet på rejseaktivitet flere gange årligt i både Danmark og udlandet, da Toldstyrelsen har lokationer i hele Danmark og også deltager i internationale møder.

 

Selvstændig, struktureret og en god formidler

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse inden for jura, statskundskab eller lignende og har erfaring med at arbejde i en offentlig organisation. Du kan også være nyuddannet, hvis du er klar på udfordringer fra første dag. Det er en fordel, hvis du har kendskab til toldområdet eller Skatteforvaltningens opgaver, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du er klar til at lære og sætte dig ind i nye opgaver og arbejdsområder.

 

Vi lægger vægt på, at du har gode analytiske og skriftlige kompetencer, da du skal forholde dig til komplekse sagsområder og formidle faglige problemstillinger på en klar og forståelig måde.

 

Desuden er det vigtigt, at du:

  • er proaktiv og løsningsorienteret

  • motiveres af at tage ansvar for dine egne opgaver og sagsområder

  • har talent for at strukturere og besidder en stærk talforståelse

  • kan samarbejde på tværs af forskellige fagligheder

  • behersker engelsk i skrift og tale.

 

Det er vigtigt, at du er motiveret for at uddanne dig på vores interne Toldakademi, hvor du vil deltage i flere forløb i løbet af det første år. Undervisningen foregår enten på fysiske kurser eller som e-læring. Du deltager også i sidemandsoplæring i din egen enhed, hvor refleksion over teori og praksis er en del af din uddannelse.

 

Vi sikrer effektiv toldkontrol

Toldstyrelsen har ca. 950 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde og fagligheder - men vi er alle drevet af at tage del i en vigtig opgave, og vi er stolte af de resultater, vi skaber. I kontrolenhederne arbejder vi hver dag på at sikre det danske samfund mod ulovlige og farlige varer og på, at virksomheder og borgere betaler den korrekte told. Hvis du har lyst til at samarbejde med engagerede kolleger i hele landet og vil være med til at løse en international opgave, der skaber værdi for Danmark og sikrer det danske samfund, så er Toldstyrelsen noget for dig. Sammen skaber vi muligheder på tværs af grænser.

 

I Kontrolprocesser er vi både specialister og generalister. Vi arbejder sammen i faglige teams, hvor vi løser tværgående opgaver i fællesskab og spiller hinanden gode. Vi interesserer os for hinanden og har en uformel omgangstone med masser af godt humør.

 

Kontakt og ansættelsesvilkår

Send ansøgning, CV samt dokumentation for uddannelse senest søndag den 2. oktober 2022 via linket Søg stillingen.

 

Hvis du har spørgsmål med hensyn til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kontorchef Niels Vejlby Hansen på telefon 72 37 73 14 på hverdage kl. 13-16.

 

Vi forventer at holde første samtalerunde i uge 40 og anden samtalerunde i uge 41. Forventet tiltrædelse er 1. december 2022 eller efter aftale.

 

Der vil indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Forud for ansættelsen indhenter vi referencer og straffeattest.

 

Ansættelse sker under forudsætning af, at du via Politiets Efterretningstjeneste kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT (HEM), da du kan komme til arbejde med klassificerede dokumenter og systemer.

 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

 

Dit arbejdssted er Carlsensvej 8, 4600 Køge.

 

Læs mere om ansættelse i Toldstyrelsen på www.toldst.dk/job.

 

Toldstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Stillings-ID

160731

 

Ansøgningsfrist

02-10-2022

 

Tiltrædelsesdato

01-12-2022

 

Arbejdssted

Carlsensvej 8, 4600 Køge

 

Kontakt

Niels Vejlby Hansen

Kontorchef

E-mail

72377314

 

Hjemmeside

www.toldst.dk

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Toldstyrelsen

Adresse
Carlsensvej 8
4600 Køge
Danmark
Praktisk information
Oprettet
20-09-2022
Udløber
02-10-2022
Kviknummer
LJA-84046879
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Toldstyrelsen

Adresse
Carlsensvej 8
4600
Køge
Danmark
Praktisk information
Indrykket
20-09-2022
Ansøgningsfrist
02-10-2022
Kviknummer
LJA-84046879
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed
Gem annonce