Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Skarp økonom til Social- og Indenrigsministeriet

Social og Indenrigsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
26-11-2019

Dig

Du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse (cand.polit., cand.oecon., cand.scient.oecon., cand.scient.pol. eller tilsvarende) og vil gerne arbejde med offentlig økonomi, analyser, statistiske modeller og betjene regeringen.

 

Det vigtigt for os, at du:

  • Har gode analytiske og metodiske evner.

  • Arbejder selvstændigt samt udviklings- og løsningsorienteret.

  • Skaber gode samarbejdsrelationer og kan navigere blandt mange interessenter.

  • Trives med både korte og længere deadlines.

  • Formidler klart. Både skriftligt og mundtligt formår du at gøre det komplekse forståeligt.

  • Er indstillet på at programmere eller lære at programmere i SAS.

 

Stillingen

I kontoret arbejder vi med forskellige aspekter af kommunernes og regionernes økonomi. Det er lige fra tilskud, udligning og særtilskud over økonomiforhandlinger til analyser og meget mere. Dine opgaver kan berøre hele paletten, men dit primære fokus vil være på:

 

  • Tilskuds- og udligningssystemet, der generelt har stor politisk bevågenhed. Hvert år gives tilskud for op mod 200 mia. kr. til kommuner og regioner.

  • Analyser til Finansieringsudvalget. Udvalget rådgiver regeringen i spørgsmål om regionernes og kommunernes økonomi, og i kontoret er vi sekretariat for udvalget.

  • Politisk betjening. Det vil typisk være i forbindelse med regeringsudvalg og forhandlinger.

 

Opgaverne løser du i tæt samarbejde med kollegaer i ministeriet og med eksterne parter.  Det kan være andre ministerier, KL og Danske Regioner.

 

Du bliver en del af Kontor for Finansiering i afdelingen Kommunal- og Regionaløkonomi.   I afdelingen løser vi opgaver vedrørende rammerne og styringen af kommunernes og regionernes opgaver, struktur og økonomi. Vi kommer rundt om økonomiske og finansielle spørgsmål, de lovgivningsmæssige rammer og i øvrigt alle de opgaveområder, som kommuner og regioner arbejder med. I afdelingen er vi ca. 25 primært akademisk uddannede medarbejdere, tre kontorchefer, en afdelingschef og en studentersektion. Vi har en bred alderssammensætning og lægger vægt på et godt og uformelt arbejdsmiljø.

 

Departementet

I Social- og Indenrigsministeriet arbejder vi for at skabe resultater, der positivt bidrager til at skabe fremskridt for udsatte borgere i vores samfund, og vi har ansvaret for de overordnede rammer for kommuner og regioner. Samtidig er vi Danmarks valgministerium.  Viden og kvalitet, sikker drift og ordentlighed er vores værdier, der er med i alt fra vores daglige arbejde over udvikling til ledelse. Det er vigtigt, du kan se dig selv i det. 

 

Løn og ansættelse

Du vil afhængigt af erfaring og kompetencer blive ansat som fuldmægtig eller konsulent efter AC-overenskomsten. Stillingen er på fuld tid. Ansættelsesområdet er Social- og Indenrigsministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Social- og Indenrigsministeriets departement, Holmens Kanal 22, 1060 København K.

 

Vi har brug for dig snarest muligt.

 

Spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte kontorchef Dorte Lemmich Madsen på tlf. 25 23 92 66 eller dle@sim.dk.

 

Søg

Send ansøgning, CV og eksamensdokumentation elektronisk via stillingsopslaget på www.sim.dk. Vi skal have modtaget din ansøgning senest d. 11. december 2019.

Vi forventer at holde samtaler i 51.

 

Vi opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Del dette job

Kontakt

Social og Indenrigsministeriet

Adresse 1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
26-11-2019
Udløber
11-12-2019
Kviknummer
LJA-77831964
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Social og Indenrigsministeriet

Adresse
Holmens Kanal 22
1060
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
26-11-2019
Ansøgningsfrist
11-12-2019
Kviknummer
LJA-77831964
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed