Gem annonce

Skarp konsulent til analyser af sundhedsvæsenets aktivitet og økonomi

Danske Regioner

København, Storkøbenhavn

Indrykket
06-09-2021

Interesserer du dig for styringen af sundhedsvæsenet? Har du flair for data, analyser og økonomi? Trives du i en politisk organisation, hvor strategi og udvikling er i højsædet? Så er stillingen i Danske Regioner lige noget for dig.

 

Danske Regioner er interesseorganisation for de fem regioner. I Center for Økonomi, Sammenhæng og Aftaler sætter vi fokus på de økonomiske og styringsmæssige rammer for regionerne, prioritering og effektivisering, aftaler med praksissektoren samt udvikling af struktur og organisering for at skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen. Centeret består af 35 medarbejdere, og lige nu søger vi en dygtig konsulent til Team Analyser og Data.

 

Om stillingen

Team Analyser og Data har til opgave er at levere analyser til udvikling af de økonomiske og styringsmæssige rammer for regionernes opgavevaretagelse særligt på sundhedsområdet. Teamet arbejder med data og analyser til brug for regionernes økonomiske styring. Det er bl.a. data til kvalitetsudvikling, effektiviseringer og til brug for de årlige økonomiforhandlinger med regeringen. I øjeblikket er der særligt fokus på nærhedsfinansiering i regionerne, opfølgning på de nationale mål, DRG-systemet samt udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

 

Som konsulent i Team Analyser og Data leverer du politiske budskaber og understøtter disse med data. Du kommer til at udarbejde analyser, politiske notater og bidrage med relevant fakta til brug for pressearbejde. Du skal også forberede forhandlinger og deltage i arbejdsgrupper og fora på tværs af regioner og med staten.

 

Hvem er du?

Du skal have et blik for, hvornår tal og fakta kan være med til at understøtte politiske budskaber. Du skal have lyst til et arbejde, hvor du både skal grave dig koncentreret ned i en analyse eller teknisk problemstilling og andre dage bidrage til strategiudvikling og politiske udmeldinger. Og du skal trives i en organisation, hvor du er afhængig af mange andre i din opgaveløsning.

 

Vi søger en profil der:

  • kan arbejde analytisk med tal og data og har et godt blik for strategi, forhandling og politik

  • har en samfundsfaglig eller anden relevant videregående uddannelse

  • kan drive processer frem i samspil med andre, og er god til at prioritere

  • har interesse for og gerne erfaring med sundhedsøkonomi og brugen af sundhedsdata

  • kan kommunikere klart og rettet mod modtageren både politikeren og økonomikonsulenten

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder et alsidigt og udviklende job i gode fysiske rammer. Du vil indgå i et dynamisk center med åbne og ambitiøse kolleger, der samarbejder på tværs af ansvarsområder og fagligheder.

 

Det er et arbejdsliv, hvor faglighed og saglighed ligger til grund for alt, hvad vi gør. Hos os har du arbejdsopgaver med mening og mulighed for at påvirke dagsordenen på de regionale velfærdsområder. Din hverdag bliver præget af højaktuelle politiske og økonomiske emner, som skal understøtte den politiske interessevaretagelse i regionerne. Kommer du med dit engagement, så leverer vi fleksible arbejdsforhold, et stærkt fællesskab af dygtige kolleger og ansvar for egne opgaver. Du kan læse mere om Danske Regioner som arbejdsplads her.

 

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med den pågældende forhandlingsberettigede organisation med mulighed for forhandling af tillæg.

 

Ansøgning og ansættelse

Vi skal have din ansøgning og CV senest 19. september 2021. Første runde samtaler gennemføres den 22. september. Du kan forvente test mellem første og anden samtale. Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt og senest den 1. november.

 

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos teamleder Jesper Eriksen tlf. 2870 9707 eller centerchef Morten Palle Christensen tlf. 2327 3280.

 

Danske Regioner er en røgfri arbejdsplads, og vi opfordrer alle uanset køn, alder, religion og etnisk oprindelse til at søge.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Danske Regioner

Adresse 1
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
06-09-2021
Udløber
19-09-2021
Kviknummer
LJA-82620481
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling, Sundhed
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Danske Regioner

Adresse
Dampfærgevej 22
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Indrykket
06-09-2021
Ansøgningsfrist
19-09-2021
Kviknummer
LJA-82620481
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling, Sundhed
Beliggenhed
Gem annonce