Gem annonce

Skarp jurist til Lægemiddelstyrelsens ledelsessekretariat

Lægemiddelstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
26-06-2020

Har du lyst til at arbejde med direktionsbetjening og jura på et fagligt spændende og samfundsrelevant område? Så er du måske vores nye jurist til Lægemiddelstyrelsens ledelsessekretariat.

Om Lægemiddelstyrelsen

Lægemiddelstyrelsen er en del af Sundheds- og Ældreministeriet og er myndighed for godkendelse og overvågning af lægemidler, medicinsk udstyr og kliniske forsøg samt administration af apoteksstrukturen. Vores mission er effektive, sikre og tilgængelige lægemidler og medicinsk udstyr til gavn for patienter og samfund. Vi løser således en vigtig opgave på grundlag af dansk og europæisk lovgivning og med øje for opdragsgivere, borgere, virksomheder og samarbejdspartnere. Vi indgår i den forbindelse i en række europæiske og internationale samarbejder.

Patientsikkerheden og forsyning af lægemidler står desuden højt på regeringens sundhedspolitiske dagsorden, som vi bidrager til at udmønte. Vi arbejder aktuelt bl.a. med at håndtere mulige konsekvenser af COVID-19-pandemien. Rygraden i styrelsen er medarbejdere med høj faglighed og et stort engagement. Vi har travlt, men vi har det også sjovt!

Om Ledelsessekretariatet

Lægemiddelstyrelsens ledelsessekretariat spiller en central rolle i den fortsatte udvikling af styrelsen, som en effektiv leveranceorganisation med stor processikkerhed og stærk sammenhængkraft. Samtidig er Ledelsessekretariatet et centralt bindeled mellem huset og vores departement i forhold til ministerbetjening.

Sekretariatet har bl.a. ansvaret for direktionsbetjening, organisationsudvikling, tværgående juridiske opgaver samt koordinering af styrelsens EU- og internationale samarbejder. Ledelsessekretariatet har også ansvaret for den interne koordinering af vores kriseberedskab, hvilket i øjeblikket er højaktuelt under COVID-19-pandemien.

I Ledelsessekretariatet er vi 12 medarbejdere og én enhedschef, der refererer direkte til direktøren. Lægemiddelstyrelsens kommunikations- og pressesektion hører desuden også til under Ledelsessekretariatet.

Din hverdag hos os

Vi tilbyder et job med en spændende, alsidig og udfordrende hverdag. Som ny jurist i Ledelsessekretariatet kan dine opgaver bl.a. være:

 

  • at bidrage til direktionsbetjening i forskellige sammenhænge, herunder i forhold til vores samarbejde med vores departement om ministerbetjening

  • at håndtere interne tværgående juridiske opgaver, fx indspil til lovprogram, koordinering af vores interne Juristnetværk mm.

  • generel juridisk bistand til ledelsen og resten af huset om spørgsmål inden for offentlig ret, forvaltningsret, databeskyttelse/dataetik, kontrakt- og udbudsret mm.

  • at koordinere visse af Lægemiddelstyrelsens EU- og internationale samarbejder. Lægemiddelstyrelsen har bl.a. bilaterale samarbejder med USA, Kina, Japan, Sydkorea og Brasilien.

 

Vi sammensætter din nærmere opgaveportefølje på baggrund af dine kompetencer.

Arbejdsopgaverne løses i tæt samspil med styrelsens andre enheder. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, humor og gensidig respekt, og hvor resultater og samarbejde spiller en stor rolle. Vi har en fleksibel arbejdstilrettelæggelse, og du kan selv i høj grad planlægge din hverdag. 

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Du er uddannet cand.jur. og har betydelig erfaring med juridiske opgaver gerne fra en offentlig myndighed.

Vi forventer desuden, at:

  • du har stærke analytiske evner og er stærk i skriftlig og mundtlig formidling på både dansk og engelsk

  • du arbejder selvstændigt og er ansvarsfuld

  • du er god til og kan lide at samarbejde med forskellige faggrupper

  • du er nysgerrig, proaktiv, initiativrig, energisk og har et skarpt strategisk blik

  • du bidrager aktivt som en god kollega til et fortsat godt arbejdsmiljø.

 

Om ansættelsen

Du bliver - afhængig af din erfaring og kvalifikationer - ansat som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.[CR1]

Det er en forudsætning for ansættelse i Lægemiddelstyrelsen, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Ejer du i dag såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed, har du dog en vis periode til at afhænde disse aktier.

Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til enhedschef, Sara Westengaard, på tlf. 9359 6442.

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Lægemiddelstyrelsen

Adresse
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet
26-06-2020
Udløber
16-08-2020
Kviknummer
LJA-80542388
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Lægemiddelstyrelsen

Adresse
Axel Heides Gade 1
2300
København S
Danmark
Praktisk information
Indrykket
26-06-2020
Ansøgningsfrist
16-08-2020
Kviknummer
LJA-80542388
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce