Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Skarp generalist til direktionsbetjening af Koncernservices direktion

Københavns Kommune, Koncernservice

København, Storkøbenhavn

Indrykket
10-06-2022

I Koncernservice er vi med til at sikre en moderne og omkostningseffektiv service til københavnerne. Som en del af direktionsbetjeningsteamet får du mulighed for at komme tæt på direktionens arbejde og beslutninger. Kan du se dig selv som en professionel og ansvarsbevidst sparringspartner, der kan understøtte vores direktion i en travl arbejdsdag med masser af møder, mails og deadlines? Så har vi måske stillingen for dig.

Om stillingen 

Du bliver en del af direktionsbetjeningsteamet for Koncernservice og søsterorganisationen Koncern IT. I teamet arbejder vi tværgående og betjener begge direktioner i de to organisationer, hvor denne stilling primært retter sig mod betjeningen af Koncernservices direktion.

Blandt vores kerneopgaver i teamet er den tætte ledelsesbetjening med fokus på kalenderstyring og mødemateriale samt afvikling og opfølgning på direktions- og chefmøder. Derudover understøtter vi direktionerne med kvalitetssikring af sager og sagsstyring, udarbejdelse af diverse oplæg og skriftlige produkter. Hertil kommer en række faste tilbagevendende opgaver, som fx udarbejdelse af og opfølgning på styringsredskaber såsom resultatkontrakter, arbejdsprogrammer, delegationsbeskrivelser og lønforhandlingsprocessen. Vi indgår også ad hoc i strategiske indsatser og forbedringstiltag samt håndterer sager af særlig vigtighed for direktionerne.

Om dig

Du har afsluttet en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse på kandidatniveau. Du kan både være nyuddannet eller have et par års erfaring fra en tilsvarende stilling. Det vigtigste er, at du er ansvarsbevidst, initiativrig og kan drive opgaver sikkert og selvstændigt og at du trives med at samarbejde på kryds og tværs i en til tider hektisk hverdag, hvor du både skal håndtere hastebestillinger fra direktionen eller rådhuset og sørge for eksekveringen af dine faste opgaver. 

Vi lægger især vægt på, at: 

  • du er god til at skrive klart og let forståeligt.
  • du er kvalitetsbevidst og kan sikre direktørens mødeforberedelse, kalenderstyring mv.
  • du evner at sætte dig ind i tekniske problemstillinger uden at være eksperten.
  • du har erfaring med at koordinere beslutningsprocesser og kvalitetssikre sager.
  • du er serviceminded og gerne hjælper dine kolleger, hvis der opstår hasteopgaver.
  • du forstår at skabe gode relationer på tværs af ledelseslag.

Det vil være en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til eller erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.

Hvad tilbyder vi? 

Hos os får du et job med stor betydning for landets største arbejdsplads og dens udvikling. Vi befinder os i et krydsfelt mellem kommunens kerneforretning og administration, og du kommer både til at stifte bekendtskab med it, økonomi, politik og interessenthåndtering. Koncernservice er en levende arbejdsplads med en uformel omgangstone, kollegaer med forskellige faglige kompetencer, sociale aktiviteter og fleksible arbejdsforhold.

Du vil indgå i et team på seks medarbejdere, hvor opgaverne er varierede og til tider uforudsigelige. Vi har det til fælles, at vi har et højt fagligt ambitionsniveau samtidig med, at vi har det sjovt og rigtig godt med hinanden, når vi går på arbejde.

Teamet er en del af Ledelsessekretariatet for Koncernservice og Koncern IT. Ledelsessekretariatet består af tre teams med 25 ansatte. Vi er et socialt kontor med en uformel omgangstone, og hvor vi lægger vægt på at være gode kolleger, der hjælper hinanden.

I Ledelsessekretariatet vil vi gerne være med til at fremme din karriere. Vi er en central stabsfunktion for to moderne offentlige virksomheder, der følger med udviklingen og det skal vores medarbejdere også. Derfor tilbyder vi dig en arbejdsplads, der prioriterer at udvikle og udfordre dine kompetencer på flere niveauer, så du kan udnytte dit potentiale. 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og kvalifikationer. Det er en fastansættelse og arbejdstiden er 37 timer ugentligt med flekstidsordning. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Vil du vide mere?  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret teamleder Julie Buus Bergstedt på 2479 3613 eller kontorchef Ulrik Bundgaard på 2939 8405. 

Ansøgning vedlægges CV og eksamensbeviser inkl. karakterer.

Søg via linket senest fredag den 24. juni 2022

Vi forventer at afholde samtaler i uge 26.

Om os

Koncernservice og Koncern IT er sat i verden for at sikre effektiv drift og digitalisering i Københavns Kommune. Organisationerne er blandt de største shared service organisationer i Danmark. I Ledelsessekretariatet arbejder vi med økonomi- og direktionsbetjening for begge organisationer.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Kommune, Koncernservice

Adresse 1
Borups Allé 177
2400 København NV
Danmark
Adresse 2
Borups Allé 177
2400 København NV
Danmark
Praktisk information
Oprettet
10-06-2022
Udløber
24-06-2022
Kviknummer
LJA-83707280
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune, Koncernservice

Adresse
Borups Allé 177
2400
København NV
Danmark
Praktisk information
Indrykket
10-06-2022
Ansøgningsfrist
24-06-2022
Kviknummer
LJA-83707280
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed