Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Skal din juridiske værktøjskasse udfordres?

Færdselsstyrelsen

Indrykket
14-12-2018

Trives du i krydsfeltet mellem jura og politik? Kan du lide en afvekslende hverdag med fokus på solid juridisk sagsbehandling og proaktiv udvikling? Og lægger du stor vægt på fleksible arbejdsvilkår og medarbejderindflydelse? Så er du måske vores nye kollega.

 

Færdselsstyrelsen er i rivende udvikling og forandring, og vi har netop nu brug for en jurist til vores Biljura og Regeludviklingsteam i en tidsbegrænset periode på to år.

 

Som jurist i Færdselsstyrelsen er du med til at præge udviklingen i en nyetableret styrelse, der arbejder for en af samfundets vigtige opgaver at sikre sikker og bæredygtig færdsel. Vi arbejder med regulering og tilsyn på færdsels- og bilområdet. Vi administrerer færdselslovens regler, træffer afgørelser i konkrete sager, udsteder vejledninger, ligesom vi behandler generelle og overordnede spørgsmål vedrørende de enkelte sagsområder.

 

Udfordringer vi kan tilbyde

Som juridisk sagsbehandler i Biljura og Regeludvikling får du en spændende hverdag med forskelligartede opgaver. Du får bred erfaring med løsning af juridiske problemstillinger inden for det biltekniske område, et indgående kendskab til EU-reguleringen samt udvidet din juridiske horisont inden for konkret sagsbehandling, ministerbetjening, samt samarbejde med andre myndigheder. 

 

I Biljura og Regeludvikling lægger vi stor vægt på en åben dialog, sparring om opgaverne og en uformel omgangstone.

 

Line er ny i teamet og fortæller: Færdselsstyrelsen er et fedt sted at arbejde! På det faglige plan er der masser af udfordringer, og der er noget for både generalisten og specialisten, den nyuddannede og den erfarne. Hverdagen er aldrig kedelig og byder på et højt niveau af afveksling og ansvar. Alle er enige om, at vi har en fælles opgave, og der er altid plads til en vittighed og en lille kage. Jeg er VILD med mit arbejde!

 

Vi forestiller os, at du

 

  • Er uddannet cand.jur. 

  • Er stærk i juridisk metode og holder af juridisk arbejde 

  • Har et godt kendskab til forvaltningsret, offentligret og EU-ret 

  • Har politisk tæft og lyst til at arbejde i en politisk styret organisation

  • Kan arbejde selvstændigt, er fagligt nysgerrig og let tilegner dig ny viden

  • Kan sætte dig ind i tekniske regler og formidle dem til andre

  • Befinder dig godt med deadlines og uforudsete opgaver  

  • Er løsnings- og resultatorienteret, har gode samarbejdsevner og en servicemindet tilgang

  • Har stærke kommunikative evner og gennemslagskraft

  • Har et godt humør og trives i et uformelt arbejdsmiljø

  • Erfaring fra en offentlig myndighed er en fordel, men ikke et krav.

 

 

Jesper som leder

Jesper Høgh Bach er en leder, hvor medarbejderne har højt til loftet. Når Jesper taler om sin ledelse, handler det om, at det skal være sjovt og udfordrende at være en del af Færdselsstyrelsen. Det kommer til udtryk i det daglige gennem tværfaglige opgaver og gode grin. Det handler om både at tage lederskab af egne opgaver, men også at give følgeskab til kollegaer til deres opgaver, og forvente det samme af sine kollegaer og sin chef. 

 

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem relevante faglige organisationer og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. 

 

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

 

Denne stilling er en tidsbegrænset ansættelse på to år. 

 

Færdselsstyrelsen hvem er vi

Færdselsstyrelsen i Ribe er en del af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som er en styrelse under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, der har ansvar og opgaver på tværs af transportformerne jernbane, vej og luftfart, og hvor kerneopgaverne er tilsyn og regeludvikling.

 

Færdselsstyrelsens ca. 130 medarbejdere har base på Amtsgården i Ribe, hvor vi har moderne og åbne kontorlokaler. Du vil blive en del af en ung styrelse, hvor du får mulighed for at præge din arbejdsdag og opgaver. Derudover vil du blive en del af en arbejdsplads med sociale og faglige arrangementer på tværs af områder. Vi er mange forskellige faggrupper og udgør derfor en bred vifte af specialister og generalister.

 

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job, hvor du kan være med til at skabe din egen karriere, og med engagerede kolleger og en arbejdsdag, der rummer plads til fritid og familieliv. Udover et varieret og udfordrende job, som kræver høj faglig kvalitet, lægger vi vægt på løbende kompetenceudvikling samt udvikling gennem ansvar og indflydelse på egne opgaver.

 

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende danske samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

Du kan læse mere om Færdselsstyrelsen på www.fstyr.dk   

 

Yderligere information

Du kan få mere at vide om stillingen hos kontorchef Jesper Høgh Bach på telefon 4187 1818 og chefkonsulent Kristina Mortensen på telefon 4187 1823.

 

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis via styrelsens ansøgningsportal på www.tbst.dk senest den 15. januar 2019.

 

Der kan blive anvendt tests i rekrutteringsforløbet.

 

Da vi afholder ansættelsessamtaler løbende, opfordrer vi til, at du søger hurtigst muligt.

Del dette job

Kontakt
Færdselsstyrelsen
Sorsigvej 35
6760 Ribe
Kontakt
Sorsigvej 35
6760 Ribe
Danmark
Arbejdssted
-----------
Afdeling
---------
Praktisk information
Oprettet
14-12-2018
Udløber
15-01-2019
Kviknummer
LJA-68856872
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, Politik og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Færdselsstyrelsen

Adresse
Sorsigvej 35
6760
Ribe
Danmark
Praktisk information
Oprettet
14-12-2018
Udløber
15-01-2019
Kviknummer
LJA-68856872
Jobtype
Fuldtid
Fag
Jura, Politik og samfund
Beliggenhed