Gem annonce

Sikkerhedskoordinator til Danmarks Domstole

Domstolsstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
15-03-2019

Nøglefunktion i arbejdet med sikkerhed ved domstolene

 

Domstolsstyrelsen arbejder til stadighed med at implementere tiltag inden for informationssikkerhed og sikkerhed generelt ved Danmarks Domstole.

 

Vi har derfor brug for en dygtig og engageret kollega til at planlægge og koordinere dette arbejde.

Domstolsstyrelsen er en del af organisationen Danmarks Domstole. Vores opgave er at udvikle, administrere og understøtte arbejdet ved domstolene, og vi er derfor med til at arbejde for ret og retfærdighed.

 

Vi er en uformel og udviklingsorienteret arbejdsplads, der lægger vægt på høj faglig standard, professionalisme og ikke mindst arbejdsglæde.

 

Alsidig hverdag i en organisation af stor samfundsmæssig betydning

Som vores nye sikkerhedskoordinator får du en alsidig hverdag med stor berøringsflade. Du bliver blandt andet organisationens informationssikkerhedskoordinator, hvor du vil blive tovholder på arbejdet med informationssikkerhed ved Danmarks Domstole. Du vil også blive tovholder på beredskabsarbejdet. Du får derfor ansvaret for en række spændende opgaver, herunder:

 

  • Planlægning af møder i og udarbejdelse af oplæg og notater til Danmarks Domstoles sikkerhedsorganisation, der omfatter flere store udvalg og styregrupper.

  • Opfølgning på informationssikkerhedshændelser ved retterne.

  • Deltagelse i servicebesøg ved retterne vedrørende informationssikkerhed.

  • Udarbejdelse af beredskabsplaner for katastrofer og ulykker.

 

En anden stor opgave er, at du indgår i og faciliterer Domstolsstyrelsens interne koordineringsgruppe for sikkerhed, der bl.a. arbejder med implementeringen af ISO27001-standarden for informationssikkerhed. Du vil her arbejde tæt sammen med de øvrige i gruppen, og vi forventer, at du tager medansvar for fremdriften af de planer, som styrelsen har lagt for den videre implementering af sikkerhedsstandarden og driften heraf.

 

Det er derfor vigtigt, at du trives med at løse såvel meget konkrete, daglige opgaver som mere projektorienterede udviklingsopgaver.

 

Du vil indgå i vores enhed for Administration og Sikkerhed, som er en del af styrelsens Center for Ressourcestyring. I Center for Ressourcestyring er vi 28 medarbejdere med forskellig samfundsvidenskabelig og administrativ baggrund, der alle brænder for at levere et godt resultat og dele vores viden med andre.

 

Selvstændig og struktureret tovholder

Vi forestiller os, at du er en dygtig akademiker. Du har formentlig en samfundsvidenskabelig baggrund. Du er hurtig til at sætte dig ind i arbejdet i en ny organisation og kan agere selvstændigt.

 

Vi er en del af en stor organisation, og mange opgaver løses i tæt samarbejde og sparring med andre enheder i styrelsen og domstolene. Det betyder, at det er helt afgørende for at få succes i stillingen, at du er lydhør og interesseret i et tæt samarbejde med et bredt felt af interessenter, herunder særligt retternes sikkerhedsansvarlige samt chefer og kollegaer i styrelsen. Du vil blandt andet skulle løse opgaver i tæt samarbejde med vores it-driftsenhed, der har ansvaret for løsningen af de it-tekniske opgaver.

 

Derudover forventer vi, at du:

 

  • trives som tovholder og kan holde mange bolde i luften uden at miste overblikket.

  • arbejder struktureret og er god til at planlægge.

  • er resultatorienteret og tager ansvar for dine opgaver.

  • formulerer dig godt og præcist både skriftligt og mundtligt.

  • er god til at finde løsninger frem for begrænsninger men stadig med blik for de vigtige detaljer.

 

Det vil være en fordel men ikke et krav at du har erfaring med sikkerhedsarbejde i staten og ISO 27000-standarden for informationssikkerhed.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som fuldmægtig efter statens overenskomst for akademikere indgået mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer, herunder Danmarks Jurist- og Økonomforbund. Herudover vil der være mulighed for at forhandle et tillæg afhængig af dine erfaringer og kvalifikationer.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

 

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.

 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til administrationschef og sikkerhedskoordinator Gert Larsen på telefon 9968 4303.

 

Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen og Danmarks Domstole på www.domstol.dk

 

Ansøgning og øvrige oplysninger

Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen Søg stillingen nederst på siden.

 

Ud over din ansøgning bedes du vedlægge cv, eksamenspapirer (både bachelor- og kandidatbevis med karakterer), eventuelle udtalelser m.v.

 

Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest torsdag den 4. april 2019 kl. 12.

 

Vi forventer at holde 1. samtaler mandag den 8. april og tirsdag den 9. april 2019. Vi forventer at holde 2. samtaler med udvalgte kandidater torsdag den 11. april 2019.

 

Der er tale om et genopslag af stillingen. Tidligere indsendte ansøgninger vil blive taget i betragtning til stillingen, medmindre de tilbagekaldes.

 

Vi opfordrer alle, der er interesseret i stillingen og kvalificeret, til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Kontakt
Domstolsstyrelsen
St. Kongensgade 1-3
1264 København K
Praktisk information
Oprettet
15-03-2019
Udløber
04-04-2019
Kviknummer
LJA-71600140
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration
Ansøg nu
Job i virksomheden
Lignende job

EMBL - European Molecular Biology Laboratory

Del dette job

Virksomhedsinformation

Domstolsstyrelsen

Adresse
St. Kongensgade 1-3
1264
København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
15-03-2019
Udløber
04-04-2019
Kviknummer
LJA-71600140
Jobtype
Fuldtid
Fag
Administration
Beliggenhed
Gem annonce