Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Senior Programleder med projektledererfaring

Gældsstyrelsen

Middelfart, Fyn

Indrykket
14-12-2018

Trives du i en rolle med stort ansvar og direkte sparring med direktionen? Er du analytisk og har du solid erfaring med projektledelse? Så kan det være dig, der skal spille en central rolle i kontoret for programstyring, og være med til at skabe et solidt fundament for Gældsstyrelsen i Middelfart.  

Programleder i nøglerolle 

Som senior programleder vil du være med til at drive en af Danmarks største, statslige transformationer.  Du kommer ind i et nyt team, der er med til at skabe et solidt grundlag for arbejdet med programstyring i Gældsstyrelsen. Du vil være én kontorets faglige sparringspartnere og bistå kontorchefen såvel som program- og projektledere i organisationen.  

Du skal bruge din faglighed til at styrke kontoret for programstyring i Gældsstyrelsen, og være med til at sikre fremdrift i programmer og projekter samt udarbejde fremdriftsrapportering til direktionen. Du får ansvaret for at løfte tunge projektledelsesopgaver som f.eks. risikostyring og kvalitetssikring, og du skal identificere og styre afhængigheder mellem programmer. 

Som Senior Programleder er du involveret i forandringsledelsesprocesserne på programniveau, og du sikrer kommunikation om fremdrift og resultater. I tillæg skal du rådgive og støtte program- og projektledere og sikre, at relevante interessenter identificeres og betjenes.  

I kontoret har vi fokus på at opbygge et stærkt fagligt team og udvikle roller tilpasset den transformation, vi er på vej igennem. Du bidrager til udvikling af de enkelte driftscentre i Gældsstyrelsen, og får en bred kontakt- og samarbejdsflade med direktionen og ledelsen samt højt specialiserede faglige eksperter inden for styrelsen. Det er derfor afgørende, at du kan samarbejde på tværs af hele Gældsområdet og skabe gode relationer i hele Skatteforvaltningen.  

Dynamisk og analytisk Programleder  

Du har en relevant akademisk uddannelse, f.eks. cand.scient.pol., cand.merc.pol., cand. jur., cand. merc. jur. eller lignende. Du har gerne erfaring fra en stor (politisk styret) organisation og med arbejdet som program- og/eller projektleder i en strategisk forandringsproces. Du skal trives med forandringer og en dynamisk hverdag. Du kan navigere i stor kompleksitet og arbejder målrettet på at skabe resultater.  

Desuden har du den gejst og gåpåmod, det kræver, når man skal sikre leverancer af høj kvalitet i samarbejde med andre. Det er afgørende, at du kan motivere samt skabe og vedligeholde gode relationer internt som eksternt i hele Skatteforvaltningen samtidig med, at du kan udfordre og stå fast. Du har et højt drive og arbejder struktureret med et godt overblik og en god strategisk og forretningsmæssig forståelse.  

Ansøgning og yderligere oplysninger 

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kontorchef Henrik Munck Sauvr på 7237 4155 eller mail: Henrik.Sauvr@GAELDST.DK.   

Finder du stillingen interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning sammen med CV, eksamenspapirer og evt. yderligere materiale senest den 13. januar 2019 via linket Søg stillingen. Stillingen ønskes besat senest d. 1. marts 2018. 

Vi indkalder til samtaler løbende og afholder de sidste samtaler i uge 3. 

Der vil forud for ansættelse indhentes restanceoplysninger og straffeattest. 

Du vil referere til kontorchefen for Programstyringskontoret og dit arbejdssted vil indtil videre være Teglgårdsparken 26, 5500 Middelfart.  

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende AC-overenskomst, HK-overenskomst eller DTS-overenskomst. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet.

Gældsstyrelsen 

Vi hjælper borgere og virksomheder med at betale deres gæld til det offentlige

Gældsstyrelsens mål er, at så mange som muligt betaler deres gæld. Vi samarbejder med de offentlige kreditorer om at forebygge, at ny gæld opstår. Vi arbejder med klare præstationsmål og transparens. Det gør vi, fordi vi er drevet af at inddrive mest mulig gæld til det offentlige. Vi lykkes med vores opgave, fordi Gældsstyrelsens ledere og medarbejdere har en høj grad af faglig dedikation og stor viden på deres område.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansiering af den offentlige sektor. Er det dig? 

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi sikrer fundamentet for finansiering af den offentlige sektor

Skatteforvaltningen varetager en vigtig samfundsopgave. Vi opkræver hvert år de ca. 950 mia. kr. i skatter og afgifter, som er fundamentet for finansieringen af det danske samfund. Vi har fokus på at løse vores opgave sikkert og effektivt, og på at alle betaler det, de skal - hverken mere eller mindre. Samtidig skal vi gøre det nemt og trygt for borgere og virksomheder at være i kontakt med os.

Du får derfor mulighed for at tage ansvar for en vigtig opgave og gøre en forskel.

Vi har brug for ansatte med mange forskellige faglige kompetencer, og bredden i opgaverne giver også den enkelte mulighed for at få faglige udfordringer og udvikle sig. Vi har et stærkt fokus på god ledelse på alle niveauer, bl.a. for at sikre, at der er balance mellem arbejdsliv og fritid og respekt for det hele menneske.

Fra d. 1. juli 2018 består skatteforvaltningen af syv nye styrelser med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet. Samlet har skatteforvaltningen ca. 7.000 ansatte i hele Danmark. På hjemmesiden www.fra1til7.dk kan du læse mere om planerne for den nye organisering af skatteforvaltningen og om de enkelte styrelsers kerneopgaver og geografiske placering i landet.

Del dette job

Kontakt
Gældsstyrelsen
Teglgårdsparken 26
5500 Middelfart
Kontakt
Teglgårdsparken
5500 Middelfart
Danmark
Arbejdssted
-----------
Afdeling
---------
Praktisk information
Oprettet
14-12-2018
Udløber
13-01-2019
Kviknummer
LJA-68856807
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse, Projektledelse
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Gældsstyrelsen

Adresse
Teglgårdsparken
5500
Middelfart
Danmark
Praktisk information
Oprettet
14-12-2018
Udløber
13-01-2019
Kviknummer
LJA-68856807
Jobtype
Fuldtid
Fag
Analyse, Projektledelse
Beliggenhed