Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Selvstændig HR-konsulent til Niels Brock

Niels Brock

København, Storkøbenhavn

Indrykket
16-08-2022

Kan du se dig selv i en rolle som den opsøgende HR-konsulent, der opdager udfordringerne, inden de opstår? og har du erfaring med at give chefer og ledere kompetent HR sparring?

 

Om jobbet

Du bliver ansat som HR-konsulent i Økonomiafdelingen på Niels Brock. Vi er en innovativ uddannelsesinstitution, der holder til i Nørre Voldgade tæt på Nørreport station. Niels Brock har ca. 500 ansatte fordelt på forskellige uddannelsesretninger og faggrupper.

 

En bred vifte af HR-opgaver

Din arbejdsdag vil være præget af stor variation og opgaverne spænder bredt. Det er vigtigt, at du er struktureret og kan have mange bolde i luften på samme tid uden at miste fokus. Du arbejder tæt sammen med skolens chefer, ledere og medarbejdere, besvarer konkrete HR-spørgsmål, løser små og store ad hoc opgaver og bidrager til større opgaver/projekter i organisationen.

 

Ledelsesunderstøttelse og kendskab til overenskomster

I rollen som HR-konsulent er ledelsesunderstøttelse omdrejningspunkt for dine opgaver. Med din faglighed klæder du vores chefer og ledere bedst muligt på. Problemstillingerne kan være alt fra personalejuridiske spørgsmål til større ledelsesmæssige udfordringer og svære samtaler. Du formår at fortælle hvilke rammer cheferne har, men også hvordan de kan spille bolden inden for de juridiske rammer. Du har en pragmatisk tilgang til opgaverne som også er juridisk korrekt.

 

Vi lægger vægt på, at vores kommende HR-konsulent har indgående kendskab til overenskomster og personaleforhold i staten og meget gerne fra en uddannelsesinstitution.

 

Overblik

De større opgaver er fastlagt i HR-årshjulet, herunder lønforhandlinger, MUS, princippapirer, arbejdstidsaftaler og rekruttering til skolestart. Det er din opgave at planlægge, gennemføre og følge op, så vi sikrer, at vi kommer i mål til rette tid og med høj kvalitet. Det betyder, at du besidder overblik og arbejder struktureret og præcist.

 

Om dig

Du har flere års erfaring med HR og har et stærkt administrativt og skriftligt gen. Du trives med at være i en organisation, hvor tempoet er højt, og hvor tingene er i konstant udvikling. Du har empati og evner at sætte dig ind i den enkelte chefs behov. Vi forventer ikke, at du har svar på alting, men du skal gennemskue, hvornår du selv løber med bolden, og hvornår det er hensigtsmæssigt at inddrage kolleger. Du kan lide at arbejde selvstændigt og er løsningsorienteret.

 

Du har en proaktiv tilgang til opgaverne og har fokus på, hvordan HR kan bidrage bedst muligt til at nå organisationens mål. Du udstråler en naturlig robusthed, ligesom du evner balancen mellem at stikke en finger i jorden og bruge din gennemslagskraft.

 

Stillingen vil blandt andet indebære, at du:

  • Skal bistå lederne ved sygesamtaler, tjenestelige samtaler og eventuelle forhandlinger med faglige organisationer

  • Er tovholder på skolens årlige lønforhandlinger

  • Sikrer at vejledninger på løn- og personaleområdet altid er ajour med gældende lovgivning

  • Fortolker skolens mange overenskomster og foretage konsekvensberegninger heraf

  • Er administrator af forskellige af skolens systemer blandt andet HR-systemet, Innomate

  • Lønindplacerer og udarbejder ansættelseskontrakter

  • Har gode engelskkundskaber mundtlig såvel som skriftlig

  • Er bindeled mellem Niels Brock og vores outsourcede lønafdeling, der er placeret på Rybners Erhvervsskole i Esbjerg

  • Har humor og godt humør selv i pressede situationer

 

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen er på fuld tid og sker i henhold til gældende HK eller AC overenskomst i staten. Der er mulighed for forhandling af tillæg. 

 

Mere information

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos økonomichef Thomas Buch Hansen på tbh@brock.dk eller 2321 4583.

 

Læs mere om Niels Brock på www.nielsbrock.dk.

 

Ansøgning og ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 21. august 2022, og der holdes samtaler i uge 34 og 35. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

 

Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via nedenstående link.

 

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Niels Brock

Adresse 1
Nørre Voldgade 34
1358 København K
Danmark
Adresse 2
Nørre Voldgade 34
1358 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
16-08-2022
Udløber
21-08-2022
Kviknummer
LJA-83936402
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Niels Brock

Adresse
Nørre Voldgade 34
1358
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
16-08-2022
Ansøgningsfrist
21-08-2022
Kviknummer
LJA-83936402
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning
Beliggenhed