Vil du stå i spidsen for en spændende sektion, med kompetente og engagerede medarbejdere, i en stor organisation, der spænder over en meget stor variation af opgaver, og tilhørende understøttende services for HR-divisionen? Du vil skulle arbejde med samtlige discipliner inden for ansættelsesretten samt aftale- og forhandlings-området. Du skal medvirke til virksomhedsoverdragelser, og du vil skulle udvikle de nyeste løsninger, herunder yderligere digitalisering, robotting mm. Banedanmark har det hele, og derfor giver stillingen dig også optimale forudsætninger for en videre karriere både inden for den offentlige og private sektor. Vi satser dog på at beholde dig.
Vi søger en sektionschef, der kan være med til at hjælpe forretningen med at transformere Banedanmark i overensstemmelse med vores strategi En attraktiv, grøn jernbane. Sektionens arbejde har stor strategisk betydning for denne transformation og for Banedanmarks generelle opgaveløsning i det hele taget. Du vil derfor også opleve organisationens store efterspørgsmål på sektionens ydelser og en stor opmærksomhed og lydhørhed fra Banedanmarks direktion. Som konsekvens af denne strategiske betydning har sektionen også over den seneste tid fået tilført ekstra ressourcer.
Sektionen har til opgave at løse de personalejuridiske kerneopgaver, sikre gode dialogprocesser med forretningen og de faglige organisationer og understøtte organisationen i at nå sine mål. Det sker gennem en høj grad af forretningsforståelse, løbende udvikling, vilje til at yde maksimal service til forretningen, og med en stor forståelse for god myndighedskultur.
Du bliver en del af ledergruppen i HR Personale og HR-divisionens samlede ledergruppe, hvor vi arbejder målrettet og helhedsorienteret med vores fælles ledelsesopgaver med afsæt i et fælles ledelsesgrundlag. Du bliver leder for 7 medarbejdere med forskellige juridiske spidskompetencer, der alle brænder for juridisk kvalitet med fokus på dialog- og resultatskabende processer.
Vi forventer, at du har en solid ansættelsesjuridisk baggrund og stærke ledelsesmæssige forudsætninger, hvor du evner at agere på alle niveauer og er villig til at tage ansvar for det samlede resultat. Du er god til at motivere dine medarbejdere i en til tider kompleks hverdag præget af høje organisatoriske ambitioner, og hvor vi udover ansvar også vægter respekt og tillid højt.
Læs mere om Banedanmark og stillingen i den uddybende stillingsbeskrivelse. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte områdechef for HR og Personale Christina Lundgren, tlf. 2184 2565, eller partner i Genitor Tina Overgaard, tlf. 3141 0582.
Ansøgning
Klik på Ansøg for at sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 19. april 2021.