Vil du være med til at sætte dit præg på de fremtidige supercykelstier i hovedstadsregionen? Kan du arbejde på det høje strategiske niveau samtidigt med, at du har øje for detaljerne? Brænder du for cyklisme og bæredygtig transport? Så skal du måske være vores nye studentermedhjælper i supercykelstisekretariatet!
31 kommuner og Region Hovedstaden er gået sammen om at udvikle et net af supercykelstier, der skal skabe optimale forhold for pendlercyklister i hovedstadsregionen. Et ambitiøst samarbejde, der er forankret i sekretariat for supercykelstier, og som varetager det fælles arbejde med supercykelstierne på tværs af kommunegrænserne. Sekretariatets opgaver består bl.a. i at facilitering og forankring af det tværkommunale samarbejde, herunder planlægning, koordinering og realisering af ruter, opgradering af eksisterende ruter og udvikling af nye koncepter på området.
Vi søger en dygtig og udviklingsorienteret studentermedhjælper, der skal være med til at sikre den fortsatte udvikling og fremdrift af supercykelstinettet.
Hvem er vi
Sekretariatet består af en sekretariatsleder, fire medarbejdere og to studentermedhjælpere. Det er et ambitiøst team, der lægger vægt på samarbejde og på at løfte i flok. Og der sættes stor pris på godt kollegaskab og en uformel tone.
Sekretariat for supercykelstier er en del af Mobilitetsenheden i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, som har til huse på Islands Brygge, 2300 København S.
Om stillingen
Du vil indgå i et team, der i fællesskab arbejder på at udvikle supercykelstinettet i hovedstadsregionen indenfor forskellige ansvarsområder. Du vil særligt blive tilknyttet ruteindsatsen, som har fokus på at planlægge og realisere kommende supercykelstier og at opgradere eksisterende supercykelstier.
Udover de daglige ad-hoc opgaver i sekretariatet vil dine primære opgaver bestå af:
-
Analyse af nuværende og kommende supercykelstier.
-
Planlægning af og deltagelse i besigtigelse af nuværende og kommende supercykelstier.
-
Rapportskrivning.
-
Deltagelse i og planlægning af møder med kommunerne i supercykelstisamarbejdet.
Hvem er du
Du læser formentlig til ingeniør eller et fag indenfor byplanlægning, samfundsfag eller lignende, men du kan også have en anden profil. Du skal minimum være startet på 2. år af din uddannelse og være god til at formulere dig skriftligt. Du er struktureret og har et godt overblik. Du skal være god til at arbejde selvstændigt, samtidig med at du har gode samarbejdsevner. At du interesserer dig for cykelplanlægning og grøn transport er en klar fordel.
Vi forventer, at du:
-
er en rutineret bruger af Excel og Word.
-
er ambitiøs, effektiv, initiativrig og resultatorienteret
-
kan bevare overblikket og det gode humør, når det går stærkt.
Derudover er det en fordel, hvis du:
Formalia
Stillingen er med start den 1. april og er tidsbegrænset til den 31. december 2022 med mulighed for forlængelse. Stillingen er med et gennemsnitligt timetal på 15 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i forbindelse med eksamensperioder, ferie osv. Du ansættes som studentermedhjælper på gældende HK-overenskomst.
Spørgsmål?
For yderligere information er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Signe Helledi på 2132 8102 eller sekretariatsleder for supercykelstierne Sidsel Birk Hjuler på 4049 7066.
Søg via linket senest søndag den 13. februar 2022
Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler uge 7 og uge 8 2022.