Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Samfundsvidenskabelige studenter søges

Folketinget Rigsrevisionen

Storkøbenhavn

Indrykket
12-04-2019

Vil du være med til at sikre en ansvarlig og effektiv offentlig forvaltning? Trives du i et arbejdsmiljø med faglig fordybelse, tæt samarbejde, analytisk tænkning og fokus på formidling? Så læs nærmere her om vores ledige studenterstillinger i større undersøgelser.

Om jobbet
Som vores nye studentermedhjælper vil du få et solidt overblik over og en god forståelse for den offentlige sektor. Du får mulighed for at styrke dine metodiske og analytiske kompetencer samt praktisk erfaring med de samfundsvidenskabelige metoder og formidling af komplekse problemstillinger. Vores studenter oplever, at de får opgaver med faglig tyngde, og at de i høj grad løser samme opgaver som deres kolleger.

Hvert kontor består af teams, som tilrettelægger og gennemfører undersøgelser inden for ét eller flere ministerområder. Vi har et tæt samarbejde og daglig sparring i vores teams, og vi er afhængige af, at alle byder til med deres erfaringer og viden. Derfor prioriterer vi, at alle tager medansvar og bidrager til at sikre et godt fælles resultat. Hvis du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Rigsrevisionen, kan du læse her.

Om dig
Du er godt i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse og har minimum 1 år tilbage af studiet. Vi lægger vægt på, at du:

  • har et højt fagligt niveau, gode analytiske evner og talforståelse

  • har gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde i teams

  • kan sætte dig ind i nye og komplicerede problemstillinger på kort tid

  • kan håndtere og systematisere store mængder af information

  • er sprogligt præcis og har flair for skriftlig formidling

  • interesserer dig for, hvordan man driver en effektiv offentlig forvaltning

  • har godt humør og lyst til at indgå i kontorfællesskabet.

Om kontorerne
I kontorerne for større undersøgelser undersøger vi fx, om Folketingets beslutninger føres ud i livet, og om forvaltningen i ministerier, styrelser, statslige institutioner og regioner er effektiv. Undersøgelserne afrapporteres som beretninger til Statsrevisorerne. Beretningerne udarbejdes i teams af typisk 3 medarbejdere. Det tager som regel 9-12 måneder, fra undersøgelsen starter, til beretningen offentliggøres.

Vi har gode erfaringer med at have studenter i vores kontorer, og lige nu har 3 ledige stillinger i henholdsvis 3., 7. og 15. kontor.

3. kontor
I 3. kontor er vi 15 medarbejdere, som udarbejder større undersøgelser på en række borgernære områder inden for og på tværs af Børne- og Socialministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet. Vi er et kontor, der vægter analyser på tværs af staten højt, så du vil med stor sandsynlighed også komme til at gennemføre analyser, der involverer andre ministerområder. Vi har bl.a. undersøgt jobcentrenes effektivitet, puljerne fra socialområdet og åbne data. 

Til 3. kontor søger vi en student, der kan tiltræde hurtigst muligt.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, kan du kontakte kontorchef Michala Krakauer på tlf. 33 92 85 42 eller souschef Rasmus Nelleman Sørensen på tlf. 33 92 86 83.

7. kontor
Vi er 14 medarbejdere, der gennemfører større undersøgelser, hvor vi afdækker forvaltningsmæssige udfordringer og potentialer for forbedring. Det gør vi på Erhvervsministeriets, Miljø- og Fødevareministeriets, Transport-, Bygnings- og Boligministeriets og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets områder. Vi har bl.a. undersøgt udflytningen af statslige arbejdspladser og kvotekoncentrationen i dansk fiskeri.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, kan du kontakte kontorchef Inge Laustsen på tlf. 33 92 86 60 eller souschef Mette Strange på tlf. 33 92 86 99.

15. kontor
I 15. kontor er vi 16 medarbejdere, som undersøger statens investeringsprojekter inden for områderne byggeri, infrastruktur, it og større indkøb. Vi undersøger typisk, hvorfor projekter bliver forsinket, dyrere eller ikke bliver leveret i den forudsatte kvalitet. Vi har bl.a. undersøgt sygehusbyggerier, Signalprogrammet, Sundhedsplatformen og køb af nye kampfly.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Mads Nyholm Jacobsen på tlf. 33 92 85 90 eller souschef Mikala Thøger på tlf. 33 92 85 32.

Ansættelsen
Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen. Vi tilrettelægger det fleksibelt i forhold til din undervisning og eksamener. Lønnen følger gældende overenskomst med HK. Ved ansættelse skal du fremvise en straffeattest.

Du kan læse mere om Rigsrevisionen på www.rigsrevisionen.dk.

Ansøgning
Send din ansøgning, så vi har den senest mandag den 29. april 2019. Skriv gerne, hvis der er et kontor, du har særlig interesse for. Hvis du ikke modtager en bekræftelse på din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 92 85 25.

Rigsrevisionen opfordrer alle uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund til at søge.

Rigsrevisionen er en uafhængig institution under Folketinget. Vi reviderer regnskaber for statslige og statsfinansierede virksomheder og gennemgår regnskaber for virksomheder, hvortil staten yder tilskud o.l. Vi udfører årsrevision og større undersøgelser. Resultaterne af revisionen offentliggøres i form af notater og beretninger til Folketingets statsrevisorer. Organisatorisk består Rigsrevisionen af 18 kontorer fordelt på 4 afdelinger med i alt ca. 315 ansatte.

 

 


Del dette job

Kontakt

Folketinget Rigsrevisionen

Adresse 1
Landegreven 4
1301 København K
Danmark
Adresse 2
Landegreven 4
1301 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
12-04-2019
Udløber
29-04-2019
Kviknummer
LJA-72500766
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration, Analyse
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Folketinget Rigsrevisionen

Adresse
Landegreven 4
1301
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
12-04-2019
Ansøgningsfrist
29-04-2019
Kviknummer
LJA-72500766
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Administration, Analyse
Beliggenhed