Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Samfundsvidenskabelig medarbejdere søges til årsrevision

Folketinget Rigsrevisionen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
16-08-2019

Har du lyst til at bidrage til en mere effektiv statslig forvaltning og økonomistyring? Så læs mere om vores ledige stilling her.

 

Hvem er vi?

En af hjørnestenene i Rigsrevisionens arbejde er årsrevision, som består af finansiel revision, juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision. I praksis betyder det, at vi reviderer virksomhedernes regnskaber, forretningsgange og årlige rapportering af mål og resultater. Som en del af revisionen efterprøver vi desuden, om dispositionerne, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med bevillinger, love mv. Derudover undersøger vi, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet.

 

9. kontor

I kontoret er vi 15 medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og ancienniteter, der reviderer Statsministeriet, Finansministeriet og Justitsministeriet. Vi har brug for en ny medarbejder, som vil udføre revisionen i samarbejde med engagerede og dygtige kolleger. Dit arbejdsområde vil blive Finansministeriet, hvor den finansielle revision fylder meget, bl.a. fordi Statens Administration ligger under Finansministeriet. Her kommer du til at deltage i både planlægning, udførelse og rapportering af de finansielle revisioner.

 

Du bliver en del af et kontor med fokus på faglighed og et godt arbejdsmiljø. Vi har et tæt samarbejde og daglig sparring, så vi er afhængige af, at alle byder til med deres erfaringer og viden. Derfor prioriterer vi et fællesskab, hvor alle tager medansvar og sikrer et fælles resultat i en høj kvalitet.

 

Om dig

Vi søger en ny kollega, der har en samfundsvidenskabelig kandidat eller er uddannet cand.merc.aud. Måske har du et par års erfaring fra centraladministrationen, regionerne eller en privat revisionsvirksomhed, men er du nyuddannet, er du også velkommen til at søge.

 

Vi lægger vægt på, at du har et højt fagligt niveau, gode analytiske evner, prioriterer opgaver og bevarer overblikket. Derudover er det vigtigt, at du indgår positivt og konstruktivt i et samarbejde, og at du deler din viden med dine kolleger. Du er åben, udadvendt og god til at kommunikere med såvel eksterne som interne samarbejdspartnere. Du formår at løse opgaver med kolleger fra forskellige faggrupper, samtidig med at du er selvkørende og tager ansvar for de opgaver, du løser på egen hånd.

 

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte kontorchef Thomas Bugge Hansen på tlf. 33 92 85 05 eller souschef Kasper Sahlberg Larsen på tlf. 33 92 83 35.

 

Rigsrevisionen

Gennemsnitligt har vi en 37-timers arbejdsuge (inkl. frokost), men der vil være perioder med ekstra travlhed. Vi har flekstid, så du har gode muligheder for at skabe balance mellem karriere og fritid.

 

Vi prioriterer kompetenceudvikling højt og tilbyder gode efteruddannelsesmuligheder. Du kommer bl.a. til at indgå i vores kompetenceudviklingsforløb, som strækker sig over de første 4 år af din ansættelse. Det giver dig et solidt kendskab til Rigsrevisionen og udbygger løbende dine kompetencer.

 

Dine løn- og ansættelsesvilkår er efter overenskomst og kvalifikationer. Ved ansættelse skal du fremvise en straffeattest.

 

Du kan læse mere om Rigsrevisionen på www.rigsrevisionen.dk.

 

Ansøgning

Send din ansøgning, så vi har den senest søndag den 1. september 2019. Hvis du ikke modtager en bekræftelse på din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 92 85 25.

Rigsrevisionen opfordrer alle uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund til at søge.

 

Rigsrevisionen er en uafhængig institution under Folketinget. Vi reviderer regnskaber for statslige og statsfinansierede virksomheder og gennemgår regnskaber for virksomheder, hvortil staten yder tilskud o.l. Vi udfører årsrevision og større undersøgelser. Resultaterne af revisionen offentliggøres i form af notater og beretninger til Folketingets statsrevisorer. Organisatorisk består Rigsrevisionen af 18 kontorer fordelt på 4 afdelinger med i alt ca. 315 ansatte.

Del dette job

Kontakt

Folketinget Rigsrevisionen

Adresse 1
Landegreven 4
1301 København K
Danmark
Adresse 2
Landegreven 4
1301 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
16-08-2019
Udløber
01-09-2019
Kviknummer
LJA-74821789
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Økonomi og regnskab
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Folketinget Rigsrevisionen

Adresse
Landegreven 4
1301
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
16-08-2019
Ansøgningsfrist
01-09-2019
Kviknummer
LJA-74821789
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Økonomi og regnskab
Beliggenhed