Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Samfundsorienteret profil, der kan udvikle og løfte den digitale kommunikation om by- og boligområder

BL - Danmarks Almene Boliger

København, Storkøbenhavn

Indrykket
19-06-2020

Er du skarp til at udvikle og versionere digitalt indhold? Og kunne du tænke dig at arbejde med almene boliger, udvikling og læring? Kan du få ny viden gjort forståelig og levende igennem kreativ og målrettet kommunikation? Så kan vi tilbyde dig et spændende og alsidigt job med netværks- og branchekommunikation i AlmenNet og BL.

 

AlmenNet er en udviklingsforening for byggeri og boligområder, som indsamler og videreformidler viden og best practices til den almene boligsektor. Vi arbejder med forskellige former for kommunikation og videndeling på flere digitale platforme. Her deler vi viden og erfaringer fra forsøgs- og udviklingsprojekter, kampagner, byggeprojekter m.v., målrettet de almene boligorganisationer og deres samarbejdspartnere. Desuden afholder vi konferencer, webinarer, netværks- og ERFA-møder med det formål at levere viden, værktøjer til udvikling af det almene byggeri.

 

I AlmenNet bliver du en del af et dynamisk team på tre, hvor vi tager fælles ansvar for arbejdsopgaverne og, i samarbejde med AlmenNets bestyrelse, sikrer, at foreningen driftes og udvikles til gavn for medlemmerne. Sekretariatet er lige nu i en spændende udvikling med mange nye aktiviteter inden for bl.a. bæredygtige byggerier, sunde boliger, energireduktion og digitalisering af byggeriet.

 

Som ansatte i AlmenNets sekretariat er vi samtidig en del af afdelingen for Kurser og Rådgivning i interesseorganisationen BL Danmarks Almene Boliger. Her arbejder vi tæt sammen med afdelingens 10 specialiserede konsulenter og en sagskoordinator, som arbejder målrettet med kurser, uddannelser og netværk blandt de ansatte og beboervalgte i de almene boligorganisationer.

 

Hvilke opgaver skal løses?

Du vil først og fremmest bruge din arbejdsdag på kommunikationsopgaver såsom at udvikle og producere indhold til digitale platforme, herunder nyhedsbreve, LinkedIn og hjemmesider, samt lave mindre layout- og videoopgaver. Foruden opgaver med planlægning og afvikling af arrangementer, netværksmøder mv. 

 

Du vil også få ansvar for egne områder. Det kunne fx være ansvaret for udvikling af AlmenNets nye hjemmeside, en kampagne med eksterne samarbejdspartnere, markedsføring af kurser og rådgivning eller tovholder på et arrangement.

 

Du skal samtidig være med til at markedsføre kurser og uddannelser og til at styrke fortællingen om det vi laver i BL - Kurser og Rådgivning. Det sker i tæt samarbejde med dine nærmeste kolleger og vores presse- og kommunikationsafdeling i BL.

 

Vi søger

Du har en videregående uddannelse, gerne inden for et samfundsfagligt felt, kombineret med en kommunikations- eller medieuddannelse eller en kommunikations- eller medieuddannelse med samfundsfag eller bystudier som sidefag. Du brænder for at arbejde med branchekommunikation, arrangementer, udviklingsprojekter, læring og netværk.

 

Vi forventer, at du med relevante kompetencer og interesser kan være med til at forme stillingen og udfordre opgaverne. Som person arbejder du selvstændigt, er nysgerrig, opsøger viden og er ikke bange for at sige din mening eller stille spørgsmål. Du er samtidig en som eksekverer, tager ansvar for selv at finde løsninger, arbejder struktureret og afslutter opgaver. 

 

Stillingen er på fuld tid. Du vil blive ansat i BL kurser og rådgivning, og dine primære opgaver er knyttet til AlmenNets sekretariat.

 

Vi forventer at du har min. 1 års erfaring med at udføre kommunikationsarbejde professionelt eller som studiejob. Vi ser gerne at du har en kombination af basis og de øvrige kvalifikationer og erfaringer, som er nævnt neden for:

 

Basis

  • God skriftlig kommunikation

  • Viden om strategisk og målrettet kommunikation

  • Visuel forståelse

  • Erfaring med projekt- eller kampagnearbejde

  • Erfaring med hjemmesider og CMS

  • Kendskab til sociale medier

 

Følgende kvalifikationer vil også blive vægtet

  • Erfaring med projektledelse

  • Erfaring med markedsføring

  • Adobe Creative-pakken

  • Dataindsamling og analyse

  • Faglige arrangementer

 

Har du herudover kendskab til by- og boligudvikling eller til den almene boligsektor, vil det naturligvis være et plus men ikke krav. Du vil komme til at gennemgå et introforløb.

 

Vi kan tilbyde:

Som ansat i BL kan vi tilbyde dig:

  • En spændende arbejdsplads med alsidige og udviklende opgaver

  • En ny stilling, som du selv skal være med til at forme

  • En organisation med et højt niveau af videndeling og åbenhed

  • Arbejdsopgaver som du selv har stor indflydelse på

  • Søde kolleger med forskellig baggrund og alder

  • Samarbejde med mange boligorganisationer og samarbejdspartnere

  • En arbejdsplads tæt på Rådhuspladsen

 

Søg jobbet:

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så send straks en ansøgning samt CV til hr@bl.dk

 

Vi ønsker stillingen besat fra den 1. september 2020.

 

Frist:

Ansøgningsfristen er mandag den 31. juli klokken 12:00.

Vi afholder samtaler den 10. 14. august og anden runde samtaler den 17. og 19. august.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe eller skrive til Astrid Biering Fonsbøl, sekretariatsleder i AlmenNet, abf@bl.dk, direkte nr.: 3376 2052 eller på mobil: 5373 1549.

 

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen, uanset køn, alder, etnicitet, politisk og religiøs overbevisning.

 

BL behandler personoplysninger i forbindelse med rekruttering. Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger her https://bl.dk/om-bl/behandling-af-personoplysninger-i-rekrutteringsprocessen/

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

BL - Danmarks Almene Boliger

Adresse 1
Studiestræde 50
1554 København K
Danmark
Web
Adresse 2
Studiestræde 50
1554 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
19-06-2020
Udløber
31-07-2020
Kviknummer
LJA-80500721
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT, web og teknologi, Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Job i virksomheden
Lignende job

Etterretningstjenesten

Universitetet i Bergen

Del dette job

Virksomhedsinformation

BL - Danmarks Almene Boliger

Adresse
Studiestræde 50
1554
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
19-06-2020
Ansøgningsfrist
31-07-2020
Kviknummer
LJA-80500721
Jobtype
Fuldtid
Kategori
IT, web og teknologi, Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed