Gem annonce

Sæt dine juridiske kompetencer i spil i velfærdsstatens maskinrum

Skattestyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
03-03-2023

Vil du være en del af statens maskinrum, hvor vi sikrer finansieringen af velfærdssamfundet? Trives du i en juridisk rådgivende rolle med en stor kontaktflade, hvor du hjælper dine kollegaer, når det brænder på? Så er du måske vores nye kollega.

Ansvar og selvstændige opgaver i et dynamisk team

Vi søger to engagerede jurister til opgaver på opkrævningsområdet i Skattestyrelsen. Her får du mulighed for at prøve kræfter med at afklare juridiske problemstillinger af forskellig karakter, som spænder fra hurtige afklaringer fra dag til dag, til at indgå i større projekter med en række andre, dygtige medarbejdere og ledere på tværs af Skatteforvaltningen. Du vil få en bred kontaktflade, og samarbejde med mange interessenter med forskellig uddannelsesmæssig baggrund, hvor løsninger og det at gøre en forskel for virksomheder og borgere er afgørende.

Fællesnævneren for opgaverne er, at sikre gode og velfungerende processer for og kommunikation til såvel virksomheder som borgere, styrelser i Skatteforvaltningen, og den offentlige sektor, der bruger skatteprovenuet.

Du bliver en del af et kontor med fokus på samarbejde og fælles løsninger. I det daglige vil du indgå i et team med i alt seks medarbejdere, der er med til at sikre tværgående samarbejde om koordinerings- og analyseopgaver samt agere som juridisk ressource på opkrævningsområdet. Dagene går hurtigt med mange interessenter, beslutningsoplæg, koordination, bestillinger og høringer fra Skatteministeriets departement mv.

Du kan forvente en hverdag med mange spændende udfordringer, hvor du også bidrager til at sætte retning for, hvordan vi løser vores opgaver. Din rolle er primært som rådgiver og ressourceperson for afklaring af juridiske problemstillinger i f.eks. udviklingsprojekter, opkrævning af og kommunikation med virksomheder og borgere samt sikring af juridisk overensstemmelse mellem systemer og arbejdsgange. Det er både komplekst og spændende.

Selvom vi har travlt, så hjælper vi hinanden og løfter i flok. Vi har en uformel omgangstone og gør en dyd ud af, at det er rart at gå på arbejde. Du får sociale kollegaer, som vil høre, hvad du har lavet i weekenden og du bliver inviteret til både fredagsbarer, klatreklub og fodboldaftener.

Du kan forvente at dine kompetencer og ønsker til din faglige og personlige udvikling bliver taget alvorligt, og du vil få adgang til onboarding, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så du altid er rustet til dine faglige opgaver og udfordringer.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en juridisk baggrund og med et bredt fagligt fundament. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du har en uddannelse som f.eks. cand.jur., cand.merc.jur. eller anden uddannelse med et gennemgående juridisk fokus.

Vi løser mange af vores opgaver i et projektorganiseret samarbejde, og derfor er det vigtigt, at du kan se fordelene i denne arbejdsform, og kan lide at hjælpe dine kollegaer med at løse opgaverne.

Du trives med at håndtere forskellige typer problemstillinger, og arbejde med kollegaer fra forskellige baggrunde og fagområder. Det er ikke en forudsætning, at du har kendskab til skatteområdet, men du skal have mod på at bruge din faglige baggrund på konkrete skatteretlige sagsområder. Kendskab til opkrævningsprocesser, forvaltnings- og opkrævningsret samt projektarbejde er en fordel.

Vi lægger vægt på, at du har et stort personligt drive og tager ansvar for, at dine og teamets opgaver kommer helt i mål.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er grundig i din juridiske metode
  • Har en høj grad af selvstændighed og ansvarsfølelse
  • Har en proaktiv, analytisk og løsningsorienteret tilgang til dine arbejdsopgaver
  • Kommunikerer positivt og konstruktivt

Kontakt og ansættelsesvilkår

Send din ansøgning vedhæftet CV og eksamensbevis via linket søg stillingen senest den 31. marts 2023. Samtaler afholdes løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Steffen Uglvig Jensen på tlf. 7237 0428, e-mail: suj@sktst.dk (bortrejst indtil d. 14. marts) eller souschef Lykke Toftlund Andreasen på tlf. 7237 4661. E-mail: Lykke.Andreasen@sktst.dk

Vi forventer at bruge en personlighedsanalyse og en logisk test i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC). Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Rammerne for dit arbejde vil være i de nyistandsatte og moderne lokaler i Copenhagen Towers, Hannemanns Allé 25, 2300 København S. Tiltrædelse 1. juni 2023 eller tidligere, hvis muligt.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Praktisk information
Oprettet
03-03-2023
Udløber
31-03-2023
Kviknummer
LJA-84583883
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Skattestyrelsen

Adresse
Hannemanns Allé 25
2300
København S
Danmark
Tlf: 72 22 18 18
Praktisk information
Indrykket
03-03-2023
Ansøgningsfrist
31-03-2023
Kviknummer
LJA-84583883
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Finans, økonomi og regnskab, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Gem annonce