Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Risk Officers til Center for Finans

Københavns Kommune

København, Storkøbenhavn

Indrykket
10-05-2019

Vil du arbejde med high-end-økonomi/regnskabsopgaver ift. kompleksitet og faglighed på tværs af Danmarks største arbejdsplads? Her får du frihed til at gå egne veje, og fra dag ét har du mandat og et stort ansvar for processer, der går på tværs af Københavns Kommune. 

 

Du bliver del af en politisk styret organisation i et ungt team med en god blanding af mænd og kvinder. Vi er mange forskellige profiler ansat. Vi er frontløbere, vi tager chancer! 

 

Om Risk & Compliance 

Du bliver en del af Risk & Compliance, som er et nyetableret kontor i Center for Finans. Vi er en del af den tværgående, administrative styring på Danmarks største arbejdsplads. Her vil du være med til at definere, hvor vi er på vej hen, og sætte dit eget fodspor. 

 

Kontoret består af fire teams, og vi søger kolleger til Team Proces og System Compliance, der arbejder med kvalitetssikring af procesdokumentation i forhold til risiko og kontroller. Derudover følger teamet op på interne kontroller og definerer forretningsmæssige retningslinjer for implementering og anvendelse af systemer med integration til kommunens fælles økonomisystem. Vi har derfor mange snitflader både opadtil og udadtil i kommunen. 

 

Team Proces og System Compliance 

Som Risk Officer arbejder du med compliance som paraplybegreb. Du skal være med til at sætte retningslinjer og formidle dem. Dine arbejdsopgaver vil være en blanding af udvikling og tilbagevendende opgaver. 

 

Alt efter dine erfaringer får du hurtigt et stort ansvar. Vi guider dig, men det er op til dig at finde metoden og definere processen. 

 

Du vil bl.a. komme til at arbejde med: 

  • Opfølgning og ledelsestilsyn på kontroller i Center for Finans samt udarbejdelse af koncept for kontrolovervågning 

  • Kvalitetssikring af procesdokumentation ift. risiko/kontroller 

  • Governance for økonomiske stamdata og integrationer 

  • Bidrage til opsætning af jobfunktionsroller i SAP 

 

Du har en konsulentrolle vi er der for at hjælpe andre. Du skal turde udfordre sådan plejer vi. Er de regler, der er implementeret i kommunen, de rigtige?  

 

Hvem er du 

Du behøver ikke have en specifik uddannelse bare du interesserer dig for processer og risikoanalyse. Det vil dog være en fordel, hvis du har en revisionsbaggrund, eller en risiko- eller regnskabsbaggrund. 

 

Du skal gerne have minimum et par års erfaring, men nyuddannede kan også komme i betragtning. Du skal være analytisk, struktureret og kunne sikre fremdrift på opgaver og projekter. Det er en fordel, hvis du har flair for IT-systemer og erfaring med projektstyring. 

 

Du er naturligt opsøgende og nysgerrig, når du rådgiver og taler med folk på alle niveauer fra sagsbehandleren til direktøren. 

 

Du skal kunne stå inde for de forandringer, som er en del af jobbet, men det kræver også, at du med empati formår at formidle det til de mennesker, det berører. Der er en grad af forandringsledelse i stillingen. 

 

Hverdagen hos os er ikke forudsigelig, og derfor skal du trives med at arbejde indenfor ikke-fastlagte rammer. Vi får ad hoc-opgaver ind, og det skal du være klar på. Du kan tænke ud af boksen, du er åben for, at der sker nye ting, og du er kritisk med en konstruktiv vinkel. 

 

Hvad tilbyder vi 

Du får en stilling med udviklingsperspektiver, hvor du vil få rig mulighed for selv at definere dine arbejdsopgaver og din rolle i organisationen. 

 

I Københavns Kommune mener vi, at arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen, og vi har derfor flekstid. Det er en fuldtidsstilling, men for den rigtige kandidat er der mulighed for en deltidsstilling ned til 30 timer om ugen. 

 

Ansættelsesvilkår 

Tiltrædelse den 1. august 2019. 

 

Mere information 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Lene Stenstrup From på 6114 2010 eller teamleder Kasper Striegler på 5142 8309. 

 

Søg stillingen via nedenstående link senest torsdag den 6. juni 2019 

 

Vi forventer at holde samtaler i uge 24 og 25. 

 


Del dette job

Kontakt

Københavns Kommune

Adresse 1
Borups Allé 177
2400 København NV
Danmark
Praktisk information
Oprettet
10-05-2019
Udløber
06-06-2019
Kviknummer
LJA-73242055
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Administration, Økonomi og regnskab
Ansøg nu
Lignende job

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune

Adresse
Borups Allé 177
2400
København NV
Danmark
Praktisk information
Indrykket
10-05-2019
Ansøgningsfrist
06-06-2019
Kviknummer
LJA-73242055
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Administration, Administration, Økonomi og regnskab
Beliggenhed