Gem annonce

Risikoanalytiker til Data & Analyse

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
06-03-2019

Har du lyst til at udvikle nye statistiske modeller i forbindelse med vores nye satellitbaserede kontrol af landbrugsarealer? Så er du måske vores nye kollega.

 

I 2019 tager vi en ny satellitbaseret teknologi i brug, der er i stand til at indsamle store mængder offentlige data til kontrolformål. Vi er det første land i EU, der på landsplan erstatter dele af den fysiske kontrol med monitorering, og det har kun været muligt gennem et tæt samarbejde med andre EU-lande og EU-kommissionen. Vi er i en rivende udvikling og har brug for ekstra kræfter til at arbejde med udviklingen af styrelsens datadrevne risikobaserede kontrol, hvor vi arbejder med automatisering af forskellige typer kontrolopgaver.  

 

Udvikling af nye statistiske modeller og analyse  

Du bliver en del af Team Risikoanalyser, der har til opgave at gennemføre kontroludvælgelsen på en lang række støtteordninger til landbruget, udvikle risikomodeller og foretage statistiske analyser relateret til kontrol i samarbejde med de mange fagenheder i Landbrugsstyrelsen. 

 

Dine arbejdsopgaver vil være:  

  • dataanalyse og dokumentation af risikoanalyser  

  • at bidrage med statistisk funderet dokumentation af datakvaliteten på dele af den satellitbaserede kontrol  

  • at inddrages i udviklingen af risikobaserede modeller, der gør det muligt at dokumentere, at vores satellitbaserede kontrol har en tilfredsstillende kvalitet  

  • at nedbringe behovet for tidskrævende manuelle sagsafgørelser inden for kontrollen af støtteudbetalinger  

 

Vores team er involveret i opgaver, der bidrager til at kunne automatisere sagsbehandling bredt i styrelsen. Teamet arbejder med data fra mange forskellige kilder, med varierende grad af datadokumentation men altid med en høj grad af kompleksitet. Opgaverne udføres i væsentligt omfang i samarbejde med de øvrige medarbejdere i teamet og de fagansvarlige enheder i Landbrugsstyrelsen. Du skal derfor være indstillet på både at arbejde selvstændigt og projektorienteret.  

 

Systematisk, struktureret og kendskab til statistikbaseret software  

Du har en relevant kandidatuddannelse, men vi anser forskellighed som en styrke, derfor er det mindre relevant, hvilken baggrund du har, så længe du kan arbejde systematisk og struktureret med data, har kendskab til og erfaring med software fra SAS Institute eller anden form for statistikbaseret software, sql og andre programmeringssprog. Det er en fordel, hvis du har arbejdet med projektledelse og kendskab til forvaltning af EU-regler.  

 

Du brænder for og har erfaring med risikoanalyser, statistisk og anvendelse af statistiske metoder, Du trives med og sætter dig hurtigt ind i komplekse problemstillinger og kan arbejde med komplekse og dynamiske datasæt. Du er god til at skabe relationer, kan samarbejde med mange forskellige faggrupper og en dygtig kommunikator både i skrift og tale.  

 

Data og Analyse bred berøringsflade til resten af organisationen og omverdenen  

Vi er 30 medarbejdere fordelt på 4 ret forskellige teams, der har det til fælles, at vi arbejder med data, hvad enten det er til udstilling, afrapportering, kontroludvælgelse eller økonomiske analyser. Du bliver en del af Team Risikoanalyser på 7 medarbejdere med vidt forskellig akademisk baggrund, både naturvidenskabelig og humanistisk. Vi sætter pris på at hjælpe hinanden og videndele. Vi har indført LEAN som arbejdsmetode og starter dagen med tavlemøde hvor vi i samarbejde får overblik over dagens opgaver. Du vil blive en del af en stabsenhed, der har en central placering i mange af styrelsens strategiske udviklingsprojekter.  

 

Ansættelsesvilkår  

Du vil blive ansat efter overenskomst for akademikere i staten og afhængig af kvalifikationer. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg.  

 

Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Landbrugsstyrelsens centrale del i Nyropsgade i København.  

 

Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest 1. juni 2019.  

 

Kontakt  

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef i enheden Data & Analyse, Henrik Berg på tlf. 25 16 82 14.  

 

Du kan læse om Landbrugsstyrelsen på www.lbst.dk/job.  

 

Ansøgning  

Søg stillingen ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på Ansøg via link) senest onsdag den 20. marts 2019.  

 

 

Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

 

Landbrugsstyrelsen er en styrelse under Miljø- og Fødevareministeriet. Du bliver en del af et miljø, hvor vi mestrer balancen mellem mange modsætninger og det er vi stolte af. Hos os taler vi om alt fra landbrugsstøtte og Karnov til plantesundhed og digitalisering. Hvis du tør plante dit frø hos os, så lover vi, at det får de bedste vækstbetingelser.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Praktisk information
Oprettet
06-03-2019
Udløber
20-03-2019
Kviknummer
LJA-71323610
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse, IT og web, Projektledelse
Ansøg nu
Job i virksomheden

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Del dette job

Virksomhedsinformation

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Adresse
Nyropsgade 30
1780
København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
06-03-2019
Udløber
20-03-2019
Kviknummer
LJA-71323610
Jobtype
Fuldtid
Fag
Analyse, IT og web, Projektledelse
Beliggenhed
Gem annonce