Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Rigspolitiet søger ambitiøse generalister til styring og implementering af politiske aftaler og udviklingsprojekter i politiet

Rigspolitiet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
16-08-2022

København, Rigspolitiet, Koncernøkonomi- og service

Har du erfaring med ledelsesbetjening, implementering og styring af store udviklingsprojekter fra en styrelse eller et departement? Bliver du motiveret af tæt, tværfagligt samarbejde? Og vil du være med til at gøre en reel forskel for fremtidens politi? Så har vi et spændende job, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med dedikerede kollegaer om samfundsvigtige problemstillinger.

Om Flerårsaftale, Porteføljestyring og Udvikling

Du bliver en del af Flerårsaftale, Porteføljestyring og Udvikling (FPU), som er et center med ca. 15 ambitiøse medarbejdere. FPU fungerer som koordinationspunkt for politiets større udviklingsinitiativer og bidrager til politiets tværgående overblik, prioritering, kvalificering og styring af større udviklingsinitiativer på tværs af Rigspolitiet og politikredsene. Vi spiller desuden en central rolle i at understøtte implementeringen af den politiske aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023.

Vi har en bred samarbejdsflade med øvrige kolleger fra andre dele af Rigspolitiet og politikredsene og betjener politiets topledelse. Vi arbejder løsningsorienteret med vigtige problemstillinger af tværgående karakter og udarbejder beslutningsoplæg til politiets topledelse.

Vi er en del af en stor offentlig organisation med samfundsvigtige opgaver og stor politisk bevågenhed, og arbejder med opgaver der er tæt på den politiske dagsorden. Vi har derfor et tæt samarbejde med Justitsministeriets departement, herunder i forhold til den løbende politiske betjening angående implementering af den nye flerårsaftale.

Om jobbet

Vi søger nye kolleger, som kan understøtte implementering af politiske aftaler, levere topledelses- og politisk betjening på højt niveau og bidrage til udviklingen af Rigspolitiets samlede porteføljestyring. Du vil indgå i et tæt samarbejde med dedikerede kolleger i et miljø præget af en uformel omgangstone og et højt fagligt niveau.

Nogle af de opgaver, du vil kunne varetage, omfatter:

  • Ledelsesbetjening og udarbejdelse af ledelsesinformation i relation til status på fremdrift i politiets vigtigste udviklingsprojekter og politiske aftaler, herunder betjening af forligskredsen bag flerårsaftalen.
  • Opfølgning og koordination på tværs af Rigspolitiet og med politikredsene vedr. status for implementering af politiske aftaler og større udviklingsprojekter.
  • Betjening af tværgående beslutningsfora i politiet, herunder kvalificering, kvalitetssikring, koordination og udarbejdelse af beslutningsoplæg.
  • Understøttelse og videreudvikling af rammerne for politiets portefølje- og projektstyring.
  • Løbende ad hoc-opgaver, herunder analyseopgaver, risikovurderinger, behandlinger af aktindsigtsanmodninger mv.

Du kommer til at arbejde med prioriterede opgaver med tæt kobling til Rigspolitiets direktion og politiets koncernledelse, og du kommer til at agere bindeled mellem Justitsministeriets departement, Rigspolitiet og politikredsene om blandt andet implementeringen og realiseringen af strategiske og politiske mål for politiet.

Vi lægger vægt på læring, høj faglighed og stærke samarbejdsrelationer til kolleger i Rigspolitiet, politikredsene og Justitsministeriets departement. Hos os får du mulighed for at udvikle dig i et stærkt fagligt miljø med en uformel omgangstone, og hvor arbejdsglæde og engagement er vigtigt i hverdagen.

Om dig

Du har en relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, fx cand.scient.pol., cand.polit eller lignende. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling fra et departement eller en styrelse. Derudover er erfaring med politisk ledelsesbetjening, projekt- eller porteføljestyring og udarbejdelse af beslutningsoplæg en fordel. Er du nyuddannet vil vi tage hånd om din læring.

Du er analytisk skarp og dygtig til at løse komplekse problemstillinger med et blik for det større perspektiv, og du arbejder løsningsorienteret for at få tingene til at lykkes inden for de givne rammer. Herudover kan du formidle komplekse problematikker klart og præcist både mundtligt og skriftligt.

Du har politisk sans og sans for at drive organisatorisk implementering. Du balancerer kravene til fremdrift med behovet for at inddrage samarbejdspartnere og sikre organisatorisk forankring. Med stærke samarbejdsevner og naturligt flair for at opbygge relationer formår du at skabe gode resultater på tværs af organisationer. Du er dygtig til at navigere organisatorisk mellem ledere og medarbejdere på forskellige niveauer.

Du arbejder selvstændigt og har et stort drive for at skabe resultater. Samtidig er du konstruktiv, når du udfordrer dine kollegaer og værdsætter også selv at blive udfordret. Du er fagligt nysgerrig og motiveres af en travl hverdag med nye udfordringer.

Ansættelsesforhold

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du bliver indplaceret som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent på baggrund af kvalifikationer.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med tjenestested på Polititorvet 14, 1780 København V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte centerchef Anne Birgitte Bagge Barsballe på tlf. 20357866 eller chefkonsulent Stefan de la Puente Kristiansen på tlf. 41 88 99 52.

Du kan finde mere information om politiet på www.politi.dk.

Fortæl os i din ansøgning, hvordan du med netop dine evner kan bidrage til at fremme arbejdet med styring og implementering af udviklingsprojekter i politiet.

Når du søger et job i politiet opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere job i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis (herunder karakterer fra bachelor- og kandidat/masteruddannelse). Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Ansøgningsfrist: 31. august 2022

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Rigspolitiet

Adresse 1
Polititorvet 14
1780 København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
16-08-2022
Udløber
31-08-2022
Kviknummer
LJA-83936870
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Rigspolitiet

Adresse
Polititorvet 14
1780
København V
Danmark
Praktisk information
Indrykket
16-08-2022
Ansøgningsfrist
31-08-2022
Kviknummer
LJA-83936870
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring
Beliggenhed