Vi søger en rektor til at stå i spidsen for videreudvikling af U/NORDs business ungdomsuddannelser i Hillerød. Hillerød Business College, U/NORD er præget af et stabilt søgetal, en høj faglighed blandt medarbejderne samt et godt samarbejde med det lokale erhvervsliv.
Hillerød Business College, U/NORD danner i dag rammen om 900 unge mennesker, der uddanner sig på Hillerød Handelsgymnasium og Hillerød Handelsskole og fra sommer 2023 også U/NORD Business hovedforløb. Hillerød Business College, U/NORD er en del af U/NORD, der udbyder en lang række forskellige ungdomsuddannelser og AMU-aktiviteter i Nordsjælland til i alt ca. 4500 årselever.
Opgaven som rektor
Som rektor har du det overordnede ansvar for i alt fire businessuddannelser på samme adresse. En af dine opgaver som rektor for Hillerød Business College, U/NORD er, at opbygge et endnu stærkere fagligt og socialt fællesskab på tværs af businessuddannelserne, der i dag og i fremtiden udbydes på adressen. Dette betyder bl.a., at du får ansvaret for den overordnede økonomi for uddannelserne, ligesom du skal sikre en fortsat pædagogiske udvikling. I forlængelse af dette er det vigtigt, at du som rektor har øje for de unges virkelighed og konsekvenserne af de skiftende dagsordener på ungdomsuddannelsesområdet. En vigtig opgave for rektor er ligeledes at videreudvikle gymnasiet og handelsskolen med respekt for de nuværende traditioner samt de tværgående U/NORD initiativer.
Du er ikke alene om opgaven, men får hjælp af en erfaren ledergruppe på i alt fire personer samt vicedirektøren på U/NORD, som du vil referere til. Hertil kommer en engageret og initiativrig medarbejdergruppe på i alt 105 medarbejdere.
Inden sommerferien i år flytter to nye afdelinger til Hillerød Business College, U/NORD, der således udbyder HHX, EUD og EUX business grund- og hovedforløb samt 10. klasse. Desuden bliver adressen hjem for U/NORDs Skoleoplæring for Business uddannelser.
Vi lægger vægt på, at alle medarbejdere tænker sig, som en del af U/NORD. Disse organisatoriske forhold kræver, at du har stor erfaring med forandrings- og kulturledelse, og at du gennem din ledelse kan forholde dig nysgerrigt, respektfuldt og anerkendende overfor organisationens mange perspektiver og rationaler. Det er vigtigt, at du er solidt fagligt forankret, og formår at stå på mål for samt implementerer beslutninger, der er truffet på andre niveauer i organisationen.
Fællesskabet, som du træder ind i
På U/NORD lægger vi vægt på, at du, som rektor, kan bruge din energi på kontinuerligt at have fokus på vækst, kvalitet, pædagogisk udvikling, trivsel både blandt elever og medarbejdere samt sikker drift. Samtidig er det en vigtig opgave for rektor, at profilere gymnasiet i relation til mange interessenter og samarbejdspartnere. Dine opgaver vil blive løst i et stærkt samarbejde med U/NORD stabene herunder IT, HR, økonomi, teknisk afdeling og kommunikation. Det betyder, at du altid kan få velkvalificeret sparring og hjælp til de administrative problemstillinger, du står overfor, og at der løbende bliver fastsat U/NORD standarder og praksisser for opgaveløsningen.
Du bliver en del af et stærk rektorteam på U/NORD, hvor du vil opleve sparring, informationsudveksling og udvikling på tværs. Rektorgruppen er præget af et godt og velfungerende samarbejde.
U/NORD har i alt 40 ledere og vi arbejder kontinuerligt med udvikling af ledelse, både gennem formel og uformel uddannelse.
Om dig
For at få succes i stillingen, forventer vi, at du har
- Relevant uddannelse på kandidatniveau, herunder undervisningskompetence i ét eller flere fag
- Lederuddannelse på diplomniveau eller tilsvarende
- Erfaring fra uddannelsessektoren og ledelseserfaring fra en større organisation og med forskellige faggrupper og fagligheder. Det er en fordel, hvis du har erfaring med kulturforandringer og forandringsledelse
- Erfaring med budgetstyring og løbende opfølgning
- Et hjerte der banker for, at udvikle rammerne for kvalitetsuddannelser i en foranderlig verden, sammen med engagerede medarbejdere og elever, hvor økonomien til stadighed udfordrer rammerne for opgaveløsningen
- Det er en fordel, hvis du tidligere har været leder af ledere og har lært, hvordan du bedst understøtter, hvordan andre skaber gode resultater
- Gode kommunikative evner både skriftligt, i mødelokalet og i taler til større forsamlinger
Vi tilbyder
Et job, som du selv i høj grad er med til at skabe rammerne for, på en skole med fast fundament i Hillerød og det Nordsjællandske opland. Stor frihed til at planlægge din egen arbejdsdag, fantastiske elever og medarbejdere, der brænder for deres fag.
Ansøgning og proces
Hvis du er nysgerrig og gerne vil høre mere, er du velkommen til at besøge vores hjemmeside www.unord.dk eller at ringe til vicedirektør Tanja Bundesen på tlf.nr. 2073 8333.
Send din motiverede ansøgning, CV, eksamenspapirer, referencer og andet relevant materiale til os senest søndag d. 19. februar kl. 23:00.
U/NORD ønsker en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge.
Vi forventer, at afholde 1. samtale den 23. februar 2023 og evt. den 24. februar 2023 samt 2. samtale den 27. februar 2023. Kandidater, der kommer videre til 2. samtale, skal gennemføre en personlighedstest, og der er tilbagemelding på test forventeligt i den 27. februar 2023. Alle dage i Hillerød.
Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som rektor på U/NORD med tjenestested i Hillerød. Du ansættes i henhold til cirkulære om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område, hvor du vil blive indplaceret i teknisk LR 36. Løn forhandles på baggrund af kvalifikationer.
Tiltrædelsesdato snarest muligt.
Det er en betingelse for ansættelsen, at du til enhver tid kan fremvise en ren børneattest.
U/NORD understøtter et sundt og sikkert arbejdsmiljø og undervisningsmiljø og har derfor røgfri skole- og arbejdstid.