Gem annonce
Vejdirektoratet

Vejdirektoratet,

København
28-06-2018

Regnskabschef til Vejdirektoratet

Kontakt

Vejdirektoratet

Havnegade 27
1058
København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
28-06-2018
Udløber:
12-08-2018
Kviknummer:
LJA-62813863
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse,
Økonomi og regnskab
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:

Vil du lede en dygtig regnskabsafdeling, der skal sikre fortsat retvisende regnskaber, velfungerende regnskabsprocesser og løbende forbedre kvaliteten og effektiviteten i en stor og anerkendt offentlig anlægsvirksomhed med politisk bevågenhed? Så læs videre her.

 

Vi tilbyder:

Regnskabsafdelingen har som primært ansvarsområde at sikre, at Vejdirektoratet afleverer et retvisende regnskab for Vejdirektoratets årlige drifts- og anlægsbudget på 4-5 mia. kr. og infrastrukturbalance på omkring 140 mia. kr.

 

Afdelingen består af 12 medarbejdere opdelt i et Finansteam med ansvar for den finansielle controlling og udarbejdelse af regnskab, og et Økonomiserviceteam med ansvar for kreditor- og debitorstyring, rejser/udlæg og betalinger. Afdelingen har en stor kontaktflade til alle afdelinger i Vejdirektoratet og til leverandører og samarbejdspartnere.

 

Afdelingen er endvidere ansvarlig for regnskabet for den selvstændige offentlige virksomhed Fjordforbindelsen Frederikssund, der aflægger regnskaber i henhold til årsregnskabslovens klasse D.

 

Afdelingen har i flere år leveret en lang række gode faglige resultater i forhold til at sikre et retvisende regnskab og etableret et velfungerende samarbejde med Rigsrevisionen. Det giver et godt udgangspunkt for at videreudvikle afdelingen og sætte en ny retning i forhold til at styrke afdelingens sparring med linjeledelse og forretningsområder i resten af Vejdirektoratet, som led i den finansielle controlling.

 

Regnskabsafdelingen skal i højere grad anvende sine regnskabsmæssige kompetencer, forståelse af Vejdirektoratets værdikæde, risici, interne kontroller, tværgående processer, kunder, teknologier etc., til at optimere processer på tværs i Vejdirektoratet.

 

Vores målsætning er, at regnskabsafdelingen efterspørges, som en naturlig og værdiskabende sparringspartner af ledelsen og forretningsområderne internt i Vejdirektoratet. Samtidig skal du være i stand til at drive og videreføre den igangværende digitalisering og automatisering af de regnskabsmæssige processer.

 

Din rolle som afdelingsleder for Regnskab:

Som afdelingsleder får du det faglige og personalemæssige ansvar for regnskabsafdelingen på i alt 12 medarbejdere. Du skal videreføre de gode faglige regnskabsmæssige resultater, drive udviklingen af Regnskabsafdelingen med særligt fokus på at styrke sparringen med forretningen og automatisering.

 

Du vil referere til områdechefen for Økonomi og indgå i Økonomiområdets ledelsesgruppe. Stillingen er placeret i Vejdirektoratets økonomiområde, som består af i alt ca. 45 medarbejdere fordelt på fire afdelinger: Regnskabsafdelingen, Virksomhedsstyring (business controlling), Budgetafdelingen og Projektenhed.

 

Du skal have lysten og evnen til at lede, udvikle og motivere medarbejderne i Regnskabsafdelingen samt sikre et stærkt samarbejde mellem Regnskabsafdelingen og Økonomiområdets øvrige afdelinger samt resten af Vejdirektoratet. Det er ligeledes et krav, at du kan sikre et godt arbejdsmiljø.

 

Din profil:

Vi forestiller os, at du har en uddannelse som cand. merc. aud., HD(R) eller lign., eller at du på anden vis har tilegnet dig tilsvarende faglige kvalifikationer. Det er en fordel, hvis du har erfaring med det statslige regnskab, men det er ikke et krav. Erfaring fra et revisionsfirma vil være en fordel.

 

Du er velorganiseret, er god til at se muligheder og tænke fremad. Du skal være god til at kommunikere og håndtere mange opgaver med deadlines. Du er robust og har flerårig ledererfaring fra fx ledelse af et regnskabsteam eller et revisionsteam.

 

Du skal kunne sætte en retning og lede afdelingen samtidig med, at du har den nødvendige empati og forståelse for den enkelte medarbejder. Du har dokumenterede resultater fra at udvikle og motivere medarbejdere og skabe et godt tværgående samarbejde og godt arbejdsmiljø.

 

Læs mere:

Vil du vide mere om Vejdirektoratet kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef for Økonomi Rasmus Bjørnsen på tlf. 6193 0583.

 

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen besættes på overenskomstvilkår, svarende til lønramme 36, mulighed for forhandling af tillæg afhængig af kvalifikationer. Du vil være omfattet af resultatløn samt cheftidsaftale (38,5 timer/uge samt 9 ekstra fridage jfr. lokalaftale).

 

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

Dit ansættelsesområde vil være Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet i regnskabsafdelingen på adressen Havnegade 27, 1058 København K. Vejdirektoratet flytter til Kalvebod Brygge i nye lokaler i december 2018.

 

Er du interesseret?

Send os din ansøgning hurtigst muligt og senest søndag den 12. august 2018, da vi holder samtaler løbende i august. Forventet tiltrædelsesdato er den 1. oktober 2018.

 

Søg stillingen ved at trykke på linket Søg stillingen eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

 

I Vejdirektoratet er vi med til at skabe fremtidens infrastruktur i Danmark. Vi er et stort hold af fagligt engagerede medarbejdere, der arbejder innovativt sammen med hele vejsektoren for at skabe de bedste løsninger, der kan få mennesker og varer nemt og sikkert frem.

 

Vi tager hånd om dagligdagens trafikale udfordringer, planlægger og styrer nogle af landets største og mest komplekse anlægsprojekter, mens vi har et vågent blik på morgendagens udvikling med fx selvkørende biler.

Skriv gerne at du har set jobbet hos Djøfs Jobunivers...

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Populære job