Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Region Hovedstaden søger Specialkonsulent til Sekretariatet

Region Hovedstaden

Hillerød, Nordsjælland

Indrykket
17-09-2019
Region Hovedstaden søger en specialkonsulent, som skal arbejde helt tæt på vores formand. 

 

Brænder du for at arbejde med ledelsesbetjening i en politisk kontekst?

 

Så er du måske vores nye kollega.

 

Om os

I regionen træder du ind i en verden af muligheder, indflydelse og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Lige nu arbejder vi meget med det sammenhængende sundhedsvæsen, vores mange hospitalsbyggerier og nye måder at involvere borgere og patienter i såvel deres egne forløb som den mere overordnede og politiske udvikling af regionen.

 

Om stillingen

Som specialkonsulent i Sekretariatet skal du forberede regionsrådsformandens møder, kvalificere hendes baggrundsmaterialer og udarbejde diverse strategiske oplæg. Konsulenterne i Sekretariatet skriver også formandens taler, talepunkter og udfærdiger præsentationer, så det er derfor vigtigt, at du har erfaring med dette.

 

Du skal også være med til at sikre, at formanden kan bruge sine kræfter på de områder, der er vigtigst for hende og for regionen. Derfor skal du for eksempel arbejde med et årshjul, som sikrer en proaktiv tilgang til vigtige beslutninger og begivenheder i regionen og vores omverden, og sikrer et kontinuerligt fokus på formandens og regionens mærkesager. Det kræver indsigt og overblik.

 

Det er imidlertid ikke alt, der kan planlægges. Derfor skal du kunne handle hurtigt, fx når du sammen med vores pressemedarbejdere ser en mulighed eller et behov for, at formanden udtaler sig til medierne. Det kræver tempo og handlekraft.

 

Som dagligt sekretariat for regionsrådsformanden, koncerndirektionen, forretningsudvalget og regionsrådet er Sekretariatet et vigtigt bindeled imellem den politiske og administrative ledelse på den ene side og Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder, centre og eksterne samarbejdspartnere på den anden.

 

Det er derfor vigtigt, at du er dygtig til at samarbejde, er systematisk og evner at tilføre sager merværdi uden at overtage hele processen. Du skal have respekt for andres faglighed uden at give slip på din egen.

 

Du skal deltage i møder og arrangementer sammen med formanden, også ude af huset, når dette er relevant.

 

Vi tilbyder

I den samlede administration bliver du en del af noget større et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Vi danner rammen om det gode arbejdsliv for 40.000 medarbejdere og deres arbejde med patienter, forskning og udvikling. Vi arbejder sammen for at skabe renere miljø, effektiv offentlig transport og en bedre region at leve i.

 

Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv, og som giver spænding, fordi det handler om politik.

 

Vi kan tilbyde dig:

  • en travl og spændende hverdag tæt på den politiske og administrative ledelse i regionen

  • opgaver, der løses i et tæt samarbejde med dygtige og gode kolleger

  • en meget udadvendt stilling med daglig kontakt til mange samarbejdspartnere

  • en uformel omgangstone i et hektisk miljø, hvor engagement og humor er en vigtig del af hverdagen

 

Om dig

Vi forventer, at du:

  • har en relevant akademisk uddannelse

  • har en solid politisk forståelse og erfaring med ledelsesbetjening i eksempelvis centraladministrationen, en stor kommune, interesseorganisation eller lignende

  • har rigtig gode samarbejdsevner kombineret med både gennemslagskraft og tålmodighed

  • har evnen til at forvalte et uformelt ledelsesansvar

  • kan bevare overblikket og levere resultater under tidspres

Det vil også være en fordel, hvis du har kendskab til regionens ansvarsområder.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

 

Arbejdstiden er 37 timer om ugen i gennemsnit, men antallet af timer kan variere fra uge til uge.

 

Arbejdssted er Regionsgården, Kongens Vænge 2 i Hillerød.

 

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte sekretariatschef Marie Kruse på 27 52 58 62 eller PA Marie-Louise Nielsen på 51 37 12 30 for at høre nærmere.

 

Ansøgningsprocedure

Hvis ovenstående har vakt din interesse så send din ansøgning, dit CV og dine uddannelsesbeviser via linket her på siden.

 

Ansøgningsfrist er onsdag d. 16. oktober kl. 12.00.

 

Ansættelsessamtaler forventes holdt i starten af november.

 

Ansættelse 1. januar 2020 eller efter aftale.

Del dette job

Kontakt

Region Hovedstaden

Adresse 1
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Danmark
Praktisk information
Oprettet
17-09-2019
Udløber
16-10-2019
Kviknummer
LJA-75704606
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Lignende job

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Del dette job

Virksomhedsinformation

Region Hovedstaden

Adresse
Kongens Vænge 2
3400
Hillerød
Danmark
Praktisk information
Indrykket
17-09-2019
Ansøgningsfrist
16-10-2019
Kviknummer
LJA-75704606
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed