Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Radius søger metodestærk analysestudent

Radius

København, Storkøbenhavn

Indrykket
23-09-2021

Er du skarp til kvantitativ og kvalitativ metode? Elsker du tal? Og kan du oversætte data til indsigter, der kan bruges til at skabe kommunikation, som gør en forskel? Så er du måske vores nye analysestudent.

 

Analyse har altid været hjerteblod i Radius. De er nemlig grundstenen i alt, vi laver. Vi bruger analyser til at blive klogere på danskerne og på vores kunders målgrupper. Uanset om det er børnefamilier, beslutningstagere i virksomheder eller politiske aktører. Analyse og indsigt er med andre ord udgangspunktet for vores kommunikationsrådgivning.

 

Derfor søger vi en dygtig student, som har lyst til at blive en del af analyseteamet i Radius.

 

Analyseteamet designer og gennemfører omdømmeanalyser, stakeholderanalyser, kundeundersøgelser, og lignende, som stiller skarpt på holdninger, adfærd, vaner og tendenser i samfundet. Analyseteamet har også ansvaret for, at vi foreslår de rigtige analyser til vores kunder, så vi skaber relevante indsigter, der kan bidrage til at løse forretnings- og kommunikationsudfordringer.

 

Som analysestudent kommer du til at arbejde i spændingsfeltet mellem analyser og formidling. Du kommer til at udvikle analysedesigns, udarbejde spørgerammer og interviewguides og være ansvarlig for dataindsamling. Og du får en nøglerolle i at bearbejde data og præsentere den i rapporter og præsentationer til vores kunder. Det er derfor vigtigt, at du er metodestærk og har sans for detaljen.

 

Som analysestudent kommer du især til at arbejde med:

  • Kvantitative og kvalitative undersøgelser, herunder design af spørgerammer og opsætning, udarbejdelse af interviewguides samt dataindsamling, bearbejdning af datamateriale. afrapportering og udarbejdelse af præsentationer.

  • Desk research, medieovervågning og medieanalyser.

  • Varierende grad af projektstyring samt løbende kontakt med kunder.                   

 

Du lykkes i jobbet, hvis du:

  • Trives med at arbejde i dybden med analyseopgaver.

  • Er metodestærk inden for kvantitative metoder, men også gerne kvalitative

  • Kan forstå og oversætte data til præcise indsigter.

  • Er teamspiller i med- og modgang.

  • Tør stille de kritiske spørgsmål og er selvstændig i din arbejdsform.

 

Hvem er du?

Du studerer på en samfundsvidenskabelig eller økonomisk uddannelse, hvor analyse og metode er en væsentlig del af dit studie.

 

Desuden er/har du:

  • Komfortabel med skriftlig og mundtlig formidling af analyser og data på dansk og engelsk.

  • Kendskab til statistikprogrammer (fx SPSS, Stata eller R) og opsætning af spørgeskemaer online.

  • Velbevandret i MS Office-pakken (særligt Excel, Word og PowerPoint).

 

Det er en fordel, hvis du har praktisk erfaring fra et andet analysejob eller fra feltarbejde i forbindelse med en større projektopgave på studiet.

 

Som studentermedhjælper arbejder du 15-20 timer om ugen fordelt på to faste dage. Arbejdstiden kan tilrettelægges efter dit studieskema.

 

Om Radius

I Radius rådgiver vi om kommunikation, der gør en forskel. For virksomheder og organisationer. For mennesker. Og for samfundet. Vi kender og mestrer kommunikationsdisciplinerne til fingerspidserne. Vi er dog ikke så optagede af, om de bliver kaldt for public affairs, corporate kommunikation, PR, branding, content marketing eller slet og ret markedsføring. Til gengæld er vi optagede af, at disciplinerne leder til resultater og skaber værdi for vores kunder. Det har været målet siden 2003, og er det stadig i dag.

 

Vi bor i flotte lokaler i Bredgade midt i det gamle, hyggelige København, tæt ved Nyhavn og Kongens Nytorv Metro. Du får et unikt fagligt og socialt fællesskab, et boost til en god karriere, en dagligdag med søde kollegaer, frokostordning og meget andet.

 

Sådan søger du

Upload din ansøgning inkl. CV, eventuelle anbefalinger og dit foreløbige karakterblad på www.radiuscph.dk/karriere

 

Deadline for ansøgninger er søndag den 3.  oktober, men vi afholder samtaler løbende. Samtalen består af en samtale og en test.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte analyserådgiver, Tine Kyed, på tk@radiuscph.dk eller 2815 5896. 

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Radius

Adresse 1
Bredgade 19A 1. sal
1260 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
23-09-2021
Udløber
03-10-2021
Kviknummer
LJA-82702567
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Kontor og administration
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Radius

Adresse
Bredgade 19A 1. sal
1260
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
23-09-2021
Ansøgningsfrist
03-10-2021
Kviknummer
LJA-82702567
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Analyse og information, Kontor og administration
Beliggenhed