Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Psykiatriens HR søger studentermedhjælper

Region Midtjylland

Viborg, Midtjylland

Indrykket
10-01-2022
Brænder du for ansættelses- og arbejdsret, og kan du omsætte teori til praksis? Vil du udfordres fagligt og prøve kræfter med arbejdet i en politisk styret organisation? Så er det måske dig, vi søger til at bistå vores personale team i Psykiatriens HR.

Personale teamet søger en studentermedhjælper der kan se udfordringen i et spændende, lærerigt og studierelevant arbejde, hvor du i praksis kan prøve kræfter med forskellige personalejuridiske emner.

Om jobbet
Vi servicerer hele Psykiatrien i Region Midtjylland indenfor personalejuridiske emner. Vi giver vejledning og rådgivning både i enkeltsager og på det generelle niveau. Opgaverne løses i tæt samarbejde med ledere i Psykiatrien, og vi samarbejder med øvrige stabe i Psykiatrien samt eksterne samarbejdspartnere.

Som studentermedhjælper i vores team bliver din primære arbejdsopgave at bistå teamet på forskellig vis i det daglige arbejde med den personalejuridiske opgaveportefølje. Du kommer således til at aflaste og supplere juristerne med forskellige opgaver ved at trække på din faglige viden og interesse for personalejura. Det er derfor vigtigt, at du kan lide at arbejde med juridiske problemstillinger i praksis og kan formidle stoffet på en letforståelig måde. Opgaver i teamet kan f.eks. være:
 
  • Fortolkning af overenskomster og relevant lovgivning.
  • Udarbejdelse af afgørelser om aktindsigt.
  • Forberedelse, indkaldelse og lejlighedsvis deltagelse i personalesamtaler.
  • Udarbejde referater ved samtaler.
  • Gennemgang og revision af HR værktøjskassen.
  • Udarbejdelse af materiale til undervisningsbrug indenfor personalejuridiske emner.
  • Behandle medarbejderes uberettigede opslag i EPJ (Patientjournalføringssystem).
  • Undersøge konkrete juridiske problemstillinger.
  • Være ajour med relevant lovgivning og domme, der bliver afsagt, samt udarbejde nyhedsbreve herom.
  • Diverse relevante ad-hoc opgaver.

Din profil
Vi forventer, at du:
  • Har en bachelor og er i gang med kandidaten som cand.jur eller cand.merc.jur.
  • Har interesse i ansættelsesret, arbejdsret og overenskomstforhold du har evt. valgt studieretning efter dette.
  • At du har gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner
  • At du kan arbejde serviceorienteret og er hjælpsom
  • At du motiveres af at være en del af et Personaleteam i en HR afdeling.
  • Er loyal, ansvarlig og engageret.
  • Er initiativrig og både har lyst til 'at køre selv', og at du ser løbende feedback og samarbejde som en forudsætning for udvikling.
  • Har situationsfornemmelse.
  • Kan bevare overblikket også i pressede situationer.
  • Er fleksibel med hensyn til opgaveløsningen og trives med en hverdag, hvor opgaverne hurtigt skifter.
  • Er god til at prioritere i opgaverne.

Hvad kan vi tilbyde dig?
  • Et spændende studiejob.
  • Et indblik i vores opgaver i Psykiatriens HR, som en del af en stor offentlig organisation.
  • Gode, engagerede og fagligt dygtige kolleger, der er med på at give dig ansvar i opgaverne.
  • Et godt arbejdsmiljø og en arbejdsplads med en åben og uformel omgangstone.
  • Mulighed for faglig sparring og for at blive en del af et interessant fagområde med højt humør og plads til udvikling.

Du bliver en del af fagområdet HR, som indgår i den samlede Psykiatristab. I HR er vi 22 medarbejdere som løser alle HR relaterede opgaver inden for løn- og personaleområdet.

I stillingen som studentermedhjælper sørger vi for, at du får en grundig oplæring, så du opnår en god basal viden og erfaring med praktisk håndtering af mange forskellige former for ansættelses- og arbejdsretlige problemstillinger.

Hvis du har lyst til at høre mere om os og vores arbejdsplads, inden du sender din
ansøgning, er du velkommen til at ringe og få en snak med:
  • Personalejurist Sutha Jeyam, tlf. 3050 6507
  • Personalejurist Anette Laibach Stilling, tlf. 2046 8237
Løn- og ansættelsesforhold
Som studentermedhjælper hos os vil du blive ansat med ansættelsessted på Tingvej i Viborg. Vi går ind for stor fleksibilitet, og derfor er der også mulighed for at møde på vores afdeling i Skejby, Aarhus, samtidig med, at der er mulighed for hjemmearbejde.

Vi forestiller os, at din arbejdsuge gennemsnitlig vil udgøre cirka 15 timer, som vi vil bestræbe os på at tilrettelægge ud fra gensidig fleksibilitet. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er tidsbegrænset indtil du har færdiggjort din kandidatuddannelse.

Send din ansøgning sammen med CV og relevante eksamensbeviser senest den 31. januar 2022. Fortæl os gerne om, hvordan dine kompetencer kan understøtte vores indsatser og opgaver. Vi afholder samtaler torsdag den 4. februar 2022. Tiltrædelse den 1. marts 2022 eller hurtigst muligt.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Om Psykiatrien i Region Midtjylland
Psykiatrien i Region Midtjylland er fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Hospitalets cirka 2500 ansatte behandler årligt over 30.000 borgere og modtager mere end 250.000 ambulante besøg. Psykiatristaben, der er psykiatriens administration, ligger på tre matrikler i henholdsvis Viborg, Herning og Skejby, og består af seks fagområder: Ledelsessekretariat, HR, Økonomi og Planlægning, Kommunikation,  Sundheds-IT samt Kvalitet og Udvikling.

Psykiatristaben understøtter klinikerne i kerneopgaven: At sikre den bedst mulige behandling til patienterne for at efterleve visionen om "Bedre behandling og længere liv til flere på patientens præmisser".

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Region Midtjylland

Adresse 1
Tingvej 15
8800 Viborg
Danmark
Adresse 2
8800 Viborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
10-01-2022
Udløber
31-01-2022
Kviknummer
LJA-83201821
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Kontor og administration, Sundhed
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Region Midtjylland

Adresse
Tingvej 15
8800
Viborg
Praktisk information
Indrykket
10-01-2022
Ansøgningsfrist
31-01-2022
Kviknummer
LJA-83201821
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Jura, HR og personale, Kontor og administration, Sundhed
Beliggenhed