Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektudvikler med juridiske evner søges til spændende stilling centralt placeret i Roskilde Kommune

Roskilde Kommune

Roskilde, Midtsjælland

Indrykket
02-08-2018

Byrådssekretariatet søger en dygtig kollega til at varetage nogle af kommunens vigtigste opgaver inden for køb og salg og projektudvikling af kommunens ejendomsportefølje. 

 

Roskilde Kommune er en udviklingskommune, der har gang i mange udviklingsprojekter i hele kommunen. Der er både tale om salg til private samt salg til større erhvervsprojekter samt projektudvikling af områder i kommunen. 

 

Da dine opgaver går på tværs af kommunens organisation, vil din daglige reference i opgaverne blive til henholdsvis kommunaldirektøren og vicekommunaldirektøren. Du vil i dit daglige arbejde også komme til at arbejde tæt sammen med jurister, byplanlæggere, arkitekter, projektledere på veje og grønne områder, samt kommunens erhvervsafdeling.

 

Arbejds- og ansvarsområder 

Din primære opgave er som ansvarlig tovholder og problemløser i forbindelse med køb og salg af fast ejendom, opstart og gennemførelse af de projektudviklingssager som Roskilde Kommune medvirker i. Af arbejdsopgaver og ansvarsområder kan nævnes: 

 

  • Projektledelse hvor der sker et tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i Roskilde Kommune, herunder Plan & Udvikling
  • Køb og salg, forhandling og indgåelse af kontrakter
  • Kontakt og samarbejde med mulige købere og sælger, rådgivere og andre samarbejdspartner
  • Ansvarlig for, at samarbejdet i projektteamet fungerer, og at de forhindringer, som opstår undervejs, bliver håndteret konstruktivt og professionelt
  • Dialog med projektudvikler, investorer og grundejer.

 

 

Om dig 

Du har formentlig en videregående uddannelse som jurist eller anden relevant uddannelse. Vigtigst er kombinationen af din videregående uddannelse samt, at du har solid erfaring med udvikling af ejendomsprojekter, herunder køb og salg af fast ejendom, herunder jura i forbindelse hermed. Du kan komme fra en lignende stilling i en anden kommune, region eller stat eller du kan komme fra en stilling i det private, hvor du har haft som opgave at udvikle ejendomsprojekter.

 

Vi ser gerne, at: 

 

  • Du er helhedsorienteret med overblik og sans for de væsentlige detaljer.
  • Du har indgående kendskab til ejendomsbranchen gennem mange års succesfuldt arbejde med projektudvikling og har flere velgennemførte projekter i bagagen.
  • Kombinationen af faglige og personlige kompetencer bevirker, at du fremstår som en kompetent, forretnings- og løsningsorienteret medarbejder
  • Du er udadvendt, vedholdende og formår at skabe fremdrift og resultater.
  • Forretningsforståelse og du formår at bevare roen samt overblikket i en forhandlingssituation
  • Du besidder gode kommunikationsevner både i skrift og tale
  • Du trives med at være i en rolle, hvor du får stort ansvar, og samtidig er realistisk omkring egne evner og begrænsninger. For dig er det naturligt at søge råd og støtte fra andre, når der er behov for det.

 

 

Som person er du gennem din erfaring struktureret og arbejder proaktivt. Du ved, at to dage ikke er ens og har en positiv indstilling til dit arbejde, og du evner at udvikle dig i en udfordrende og til tider travl hverdag. 

 

Hvordan og hvornår

Der er tale om en fuldtidsstilling hvor du bliver ansat i Byrådssekretariatet. Ansættelse sker som chefkonsulent på gældende overenskomst, med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

 

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest med tiltrædelse 1. oktober 2018.

 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Vicekommunaldirektør Mogens Raun Andersen på telefon 3084 1002.

 

Vi skal have din ansøgning senest d. 15. august 2018.

 

Vi forventer at holde første samtalerunde d. 21. og 22. august.   

Del dette job

Kontakt
Roskilde Kommune
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde
Praktisk information
Oprettet
02-08-2018
Udløber
15-08-2018
Kviknummer
LJA-64019127
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, Politik og samfund, Projektledelse
Ansøg nu
Lignende job

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Del dette job

Virksomhedsinformation

Roskilde Kommune

Adresse
Rådhusbuen 1
4000
Roskilde
Danmark
Praktisk information
Oprettet
02-08-2018
Udløber
15-08-2018
Kviknummer
LJA-64019127
Jobtype
Fuldtid
Fag
Jura, Politik og samfund, Projektledelse
Beliggenhed