Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

PROJEKTLEDER/SYSTEMANSVARLIG TIL DIGITALISERING

Kirkeministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
12-04-2021

Vil du være med til at realisere Digitaliseringsstrategi 2020-25 for Kirkeministeriet og folkekirken? Kan du samtidig lide at arbejde med organisationer og mennesker, og vil du være en del af et godt team i et fagligt udviklende kontor? Så findes dit nye skrivebord måske hos Folkekirkens It.

Folkekirkens It

Folkekirkens It er den del af Kirkeministeriet, der leverer digitale løsninger til folkekirken. Vi har en helhedsorienteret tilgang, som skal sikre brugervenlige og effektive digitale løsninger. Det betyder, at vi i forhold til projekter og den løbende drift af it-løsninger arbejder tæt sammen med forretningen og brugerne.

Udvikling af digitale løsninger sker i overensstemmelse med Digitaliseringsstrategi 2020-25, som udstikker pejlemærker for anvendelse af digitale redskaber for folkekirkens kirkelige og administrative opgaver. Fokusområderne er service, samarbejde, synlighed og sikkerhed.

Ansættelsesområdet er Kirkeministeriet. Du vil blive tilknyttet Folkekirkens IT i afdelingen for Forretningsudvikling og projekter. Afdelingen for Forretningsudvikling og projekter omfatter 10 personer.

Forretningsudvikling og projekter er den afdeling i Folkekirkens It, der arbejder med gennemførelse af projekter. Det sker i et tæt samarbejde med forretningen og dens brugere og omfatter alle processer fra analyse til implementering. I forhold til de forretningskritiske områder varetager afdelingen sammen med forretningens systemejer den løbende kontakt til leverandører og som systemansvarlig forvaltningsopgaver i forbindelse med opgraderinger og tilpasninger m.m.

Folkekirkens It er leverandør af it til Kirkeministeriet og folkekirken, som omfatter 20.000 brugere i 2.500 lokaliteter i hele Danmark.

Arbejdsopgaver

Som Projektleder/systemansvarlig skal du blandt andet;

  • have lyst til at tage ansvar for projekter, ikke kun som koordinator, men med ejerskab i forhold til brugervenlighed, indhold, kvalitet, adgangsstruktur m.v.,

  • udarbejde de nødvendige projektdokumenter, som blandt andet projektgrundlag, interessent- og risikoanalyse,

  • være tovholder på businesscasen i samspil med projektejeren og vores økonomiafdeling,

  • udarbejde dagsorden og referater til styregruppe og evt. programledelse,

  • kunne gennemføre et projekt fra analyse af krav og businesscase til idriftsættelse inden for tid, økonomi og aftalt kvalitet, og

  • lægge vægt på struktur, rapportering og skriftlighed samt det gode samarbejde med brugere og leverandøren undervejs i projekter.

 

Du vil få mulighed for løbende at beskæftige dig med nye og udfordrende opgaver på egen hånd såvel som i samarbejde med kollegaer og du vil have gode muligheder for at påvirke opgaverne og derigennem opnå både faglig og personlig udvikling.

Kompetencer

Vi forventer, at du har en relevant uddannelse, cand.it., cand. scient.pol. eller tilsvarende kvalifikationer, og at du;

  • har kendskab til Scrum og agil udvikling,

  • er struktureret og vedholdende i forhold til at følge op ud fra hvad situationen måtte kræve,

  • er udadvendt og lyttende og god til at skabe relationer,

  • er serviceminded over for brugere og samarbejdsparter, som repræsenterer forretningen,

  • arbejder selvstændigt, men samtidig er holdorienteret, og

  • kan drive både dig selv, leverandøren og projektdeltagere fremad.

 

Vi lægger endvidere vægt på, at du;

  • har kendskab til udbud og SKI-aftaler,

  • tidligere har deltaget i udarbejdelse af kravspecifikationer og udbud dette er dog ikke en forudsætning for at komme i betragtning til stillingen,

  • har gode mundtlige og skriftlige kompetencer,

  • har gå-på mod og selvstændighed, og

  • har en positiv tilgang og lyst til at arbejde med mange interessenter og forskelligartede organisationer.

 

Kirkeministeriet og Folkekirkens It

Som ansat i Kirkeministeriet bliver du del af en organisation med ca. 90 ansatte præget af engagement og høj faglighed, hvor sparring og samarbejde er i højsædet. Vi lægger vægt på at være en attraktiv og innovativ arbejdsplads med et uformelt arbejdsmiljø.

I Folkekirkens It er vi 44 medarbejdere, der er fordelt på henholdsvis udvikling og vedligehold af digitale løsninger og drift og brugersupport. Vi har ansvar for en velfungerende it-infrastruktur, der omfatter 2.500 arbejdssteder i kirker og sognegårde fordelt i alle landets 2.200 sogne og kirker. Vi anvender Office 365 som en fælles platform for 20.000 præster, kirkefunktionærer, sagsbehandlere og menighedsrådsmedlemmer m.fl., der bruger vores systemer.

Vi tilbyder blandt andet;

  • fleksibelt og velfungerende arbejdsmiljø,

  • faglige udfordringer og stor indflydelse på din egen udvikling,

  • sociale arrangementer,

  • internet derhjemme samt arbejdsmobil, og

  • en arbejdsplads beliggende centralt i København.

 

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent i en fuldtidsstilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst.

Vi ser gerne, at du kan begynde snarest muligt.

Mere information

Du kan læse mere om os på www.km.dk og www.folkekirkensit.dk. Du er også velkommen til at kontakte teamleder Sofie Navntoft Sønderskov på 4036 3516/SNP@KM.DK, hvis du har spørgsmål.

Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde:

  • Motiveret ansøgning

  • CV

  • Dokumentation for uddannelse

 

Ansøgningsfristen er den 25. april 2021.

Vi indkalder til samtaler i løbet af april og maj.

Kirkeministeriet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Kirkeministeriet

Adresse 1
Frederiksholms Kanal 21
1015 København K
Danmark
Web
Praktisk information
Oprettet
12-04-2021
Udløber
25-04-2021
Kviknummer
LJA-81947328
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, IT, web og teknologi, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Lignende job

Københavns Kommune - Sekretariatet for Amager Øst Lokaludvalg

Politiets Efterretningstjeneste

Del dette job

Virksomhedsinformation

Kirkeministeriet

Adresse
Frederiksholms Kanal 21
1015
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
12-04-2021
Ansøgningsfrist
25-04-2021
Kviknummer
LJA-81947328
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, IT, web og teknologi, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
Beliggenhed