Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektleder til implementering af kursusadministrationssystem

Fagbevægelsens Hovedorganisation

København, Storkøbenhavn

Indrykket
12-02-2025

Har du lyst til at arbejde med implementering af et nyt eller markant opgraderet kursusadministrationssystem til Fagbevægelsens Interne Uddannelsers (FIUs) 12 medlemsorganisationer? Kan du lide at tage ansvar for understøttelsen af fagbevægelsens tillidsrepræsentant-uddannelser? Er du god til at skabe relationer? Er du struktureret og procesorienteret, og er du interesseret i at arbejde i en politisk styret organisation? Så er du måske den implementeringsprojektleder, vi mangler!

Om jobbet

Du vil blive ansat i FHs Økonomi- og it-team med reference til økonomi- og it-chefen, men du skal løse opgaver i et tæt samarbejde med FIUs it-projektleder og FIUs øvrige it-medarbejdere, de 12 medlemsorganisationer af FIU samt det faglige FIU-sekretariat, der har til huse i FH.

It-understøttelsen af FIUs kursusvirksomhed vil gennemgå store forandringer i den kommende tid, da der enten vil skulle implementeres et nyt kursussystem eller ske en markant opgradering og modernisering af det eksisterende kursusadministrationssystem. Du får sammen med FIUs it-projektleder ansvaret for, at den fremtidige it-løsning afspejler medlemsorganisationernes processer og forretningskrav.

Du vil få varierede opgaver, der alle kræver overblik, samarbejdsevner, selvstændig disponering og en evne til at kunne arbejde på både den lange og den korte bane samtidig.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i:

  • Udarbejdelse af beslutningsoplæg til styregruppe og øvrige ledelsesfora vedr. fx implementeringsarbejdet med et nyt eller opgraderet kursusadministrationssystem.
  • Understøtte en klar, transparent og effektiv projekt- og procesledelse af implementeringsarbejdet.
  • Indsamle og bearbejde ønsker fra de 12 medlemsorganisationer, som du i et samarbejde med FIUs it-projektleder skal omsætte til et effektivt kursusadministrationssystem.
  • Understøtte gennemførelse af ledelsens beslutninger og sikre smidige processer og sagsgange på tværs af FIU.

Afhængig af uddannelse og erfaring kan du eventuelt også få andre konkrete projekt- eller it-opgaver i FH og FIU.

Om dig

Vi søger en implementeringsprojektleder som:

  • Har en relevant uddannelse med fokus på forandringsprocesser, it-projektstyring og procesoptimeringer.
  • Har erfaring fra lignende opgaver i fx en politisk styret organisation.
  • Formår at omsætte komplekse og forskelligartede forretningsønsker til krav og Use cases til it-udvikling.
  • Har gode relationelle kompetencer og veludviklede samarbejdsevner.
  • Har stærke kommunikative evner og er i stand til at kommunikere klart og tydeligt både i tale og på skrift, og formår at tilpasse komplekse sager til forskellige målgrupper.
  • Kan gennemføre opgaver med skarpe deadlines, men har også evnen til at råbe op, hvis tidshorisonten skal rykkes.
  • Trives med mange forskelligartede opgaver herunder både at understøtte og arbejde selvstændigt.

Hvis du vil høre mere om jobbet, kan du kontakte økonomi- og it-chef Claus Skovhøj Olsen på tlf. nr. 2812 3025 eller e-mail cso@fho.dk.

Løn og ansættelsesforhold

Der er tale om en tidsbegrænset stilling, der løber frem til den 31. december 2026.

Du bliver ansat på flydende tid, og du vil hovedsagelig skulle arbejde inden for vores kontortid, som er kl. 8.45-16.00 mandag til torsdag og kl. 9.00-16.00 fredag.

Vi forventer, at du er fleksibel, når der er brug for din arbejdskraft og dine kompetencer på andre tidspunkter. Fleksibiliteten går naturligvis begge veje.

Vi kan tilbyde dig attraktive løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Stillingen ønskes besat den 1. maj 2025.

Ansøgning

Skriv en ansøgning, der fortæller, hvem du er, hvad du kan, og hvorfor du gerne vil arbejde i FH og send den senest søndag den 2. marts 2025 via siden her.

Vi forventer at holde samtaler i uge 10-11.

Vi betragter mangfoldighed som en styrke og lægger vægt på at have et arbejdsmiljø, der følger med tiden og bruger alles ressourcer optimalt og ordentligt. Vi arbejder for, at vores medarbejdersammensætning afspejler det samfund, vi er en del af, og alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge jobbet.

Om FH

Fagbevægelsens Hovedorganisation er talerør for 64 faglige organisationer, der repræsenterer 1,3 mio. lønmodtagere og er dermed Danmarks største og stærkeste tværfaglige fællesskab. Vi kæmper for job og uddannelse til alle, for et sikkert og sundt arbejdsmiljø og for et trygt, demokratisk og solidarisk samfund.

Vi har en spændende og alsidig arbejdsplads med varierende og dynamiske arbejdsopgaver, der handler om at forbedre vilkårene for arbejdstagere i Danmark og internationalt. Vi lægger vægt på at have et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø med meningsfulde opgaver, gode kolleger og en balance mellem opgaver, ressourcer og kompetencer, så den enkelte udvikler sig og trives på vores fælles arbejdsplads.

Vi arbejder i lyse moderne lokaler på Islands Brygge i København lige ud til vandet, hvor Bryggebroen rammer Islands Brygge.

Læs mere om os på www.fho.dk, Instagram: FHdanmark, facebook.com/FHdanmark og TikTok: FHdanmark.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Fagbevægelsens Hovedorganisation

Adresse 1
Islands Brygge 32D
2300 København S
Danmark
Adresse 2
Islands Brygge 32D
2300 København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet
12-02-2025
Udløber
02-03-2025
Kviknummer
LJA-85946712
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Fagbevægelsens Hovedorganisation

Adresse
Islands Brygge 32D
2300
København S
Danmark
Praktisk information
Indrykket
12-02-2025
Ansøgningsfrist
02-03-2025
Kviknummer
LJA-85946712
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring
Beliggenhed