Gem annonce

Projektleder i PET

Politiets Efterretningstjeneste

Storkøbenhavn

Indrykket
09-09-2021

Søborg, Politiets Efterretningstjeneste

Vær med til at transformere efterretningstjenesten og gøre os mere digital!

 

Vi står for din, Danmarks og Rigsfællesskabets sikkerhed. Vi arbejder med loven i hånden også i samfundets skyggesider. Det er vores pligt at opspore, undersøge og stoppe dem, der truer vores samfund og demokrati, og dem, som vil os det ondt. Vi er Politiets Efterretningstjeneste den nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste. Vi arbejder for dig vil du arbejde for os?

 

Vi tilbyder en central rolle med at drive et antal forretningsudviklingsprojekter igennem, der skal sikre at efterretningstjenesten ikke bare kan løse sine nuværende opgaver, men også være klar til de nye trusler, som viser sig i horisonten. Du skal arbejde tæt sammen med de operative enheder, og med baggrund i din solide faglighed sikre, at på trods af et hektisk operativt miljø, bliver projekterne alligevel løbet i mål og får realiseret gevinsterne.

 

Vi tilbyder dig en række spændende opgaver indenfor den klassiske projektledelsesdisciplin, hvor du bliver projektleder på et eller flere projekter af gangen, og i tæt samarbejde med forretning, Direktion, Center for Digitalisering og IT samt eksterne samarbejdspartnere er ansvarlig for at eksekvere projekterne. Projekterne er ofte klassificerede og har til formål at udvikle efterretningstjenestens processer eller organisation. Projekterne er af meget forskellig karakter, og kan både være IT-tunge, eller være mere organisationsudviklende projekter. En række af projekterne involverer digitalisering et eller andet omfang.

 

Du får en god mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt, og få erfaring med projektledelse i en operativt drevet organisation, hvor tempo og hastighed kan være altafgørende, og hvor organisationen alligevel formår at fastholde udviklingsaktiviteterne, selvom nattens eller dagens timer er gået med at køre operation.

 

Endelig tilbyder vi et fællesskab med mange forskellige fagligheder, som hver dag arbejder for at sikre Danmarks og Rigsfællesskabets sikkerhed. Du får en masse dygtige kollegaer, der vil se frem til at samarbejde med dig og skubbe til din udvikling, ligesom de forventer, at du gør det samme ved dem. I PET investerer vi i at udvikle og dygtiggøre vores ledere såvel som vores medarbejdere.

 

Om dig

Vi byder din dedikation, din idérigdom og dine gode samarbejdsevner velkommen. Du skal også bruge din gode dømmekraft til at træffe de rette valg og være robust, når vilkårene omkring dig ændres. PET er en aktiv del af samfundet, hvorfor din nysgerrighed på omverdenen og nye opgaver er gode forudsætninger for at lykkes. Fastholder du samtidig en positiv tilgang, ser muligheder og gennemskuer hurtigt nyt, så falder du helt sikkert godt til.

 

Vi leder efter en person, der er uddannet i projektledelse, og har 3-5 års erfaring med dette, samt kan dokumentere erfaring med agil projektledelse. Det er vigtigt, at du kan arbejde i en hverdag, der er meget omskiftelig, og du er struktureret og god til samarbejde, samt kan formidle budskaber kort, præcist og visuelt.

 

Ansættelsesforhold

Stillingen forventes besat med en fuldmægtig efter AC-overenskomsten. Der gives et kvalifikationstillæg alt efter den pågældende ansøgers erfaring, kompetencer mv. Stillingen forventes besat 1/12-21.

 

Dit arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste, Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg.

 

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed, hvilket ansøger skal være opmærksom på i forbindelse med ansøgnings- og ansættelsesprocessen. Det betyder, at ligesom vi ikke fortæller nogen, at du har søgt et job hos os, bedes du tilsvarende ikke dele denne oplysning med nogen.

 

Kontakt

Inden du søger stillingen, skal du læse mere om jobbet i den uddybende stillings- og kapabilitetsbeskrivelse her https://www.pet.dk/Publikationer/~/media/Rekruttering2021/ProjektlederStrategiogUdviklingStillingsogkapabilitetsbeskrivelseforprojektlederpdf.ashx].

og du er velkommen til at kontakte den HR-rekrutringsansvarlige på Rpchg-hr-administration@politi.dk

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

 

Ansøgningsfrist: 22. september 2021

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Politiets Efterretningstjeneste

Adresse 1
Klausdalsbrovej 1
2860 Søborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
09-09-2021
Udløber
22-09-2021
Kviknummer
LJA-82636339
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Politiets Efterretningstjeneste

Adresse
Klausdalsbrovej 1
2860
Søborg
Danmark
Praktisk information
Indrykket
09-09-2021
Ansøgningsfrist
22-09-2021
Kviknummer
LJA-82636339
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring
Beliggenhed
Gem annonce