Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektcontroller hos Danmarks største offentlige ejendomsvirksomhed

Bygningsstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
14-02-2019

Kunne du tænke dig et spændende og udfordrende job, hvor du får en afgørende rolle i forhold til at understøtte projektledere med det økonomiske overblik på statens store byggeprojekter, så har vi jobbet til dig. 

 

Vi søger to projektcontrollere til vores enhed. Den ene skal være skarp nyuddannet eller med et par års erfaring, og den anden skal have minimum fire års erfaring inden for økonomistyring og controlling af anlægsprojekter. Økonomien i Bygningsstyrelsen er kompleks, og du kommer til at stifte bekendtskab med mange facetter i den statslige økonomistyring med hovedvægt på konkret anlægsstyring. Du vil indgå i vores Projektcontrollingenhed, som er en del af Bygningsstyrelsens Center for Økonomi. 

 

Du får en helt afgørende rolle i forhold til at styrke den løbende økonomistyring knyttet til styrelsens anlægsprojekter via mange forskellige styringselementer inden for den statslige økonomistyring. Du vil indgå i en enhed, der målrettet arbejder med at styrke den løbende systematiske og forretningsnære økonomistyring. Dette sker i tæt samarbejde med projektlederne og dine øvrige kollegaer i Center for Økonomi, samt øvrige kollegaer på tværs af organisationen, hvilket giver dig mulighed for at få en unik mulighed for at samarbejde med mange forskellige fagligheder. 

 

Projektcontrollingenhed i Center for Økonomi 

Projektcontrolling er en nyere enhed, og vi arbejder derfor også med udvikling og etablering af arbejdsgange, snitflader og økonomistyring generelt. Enheden er en del af Center for Økonomi, som varetager den samlede udvikling og drift af Bygningsstyrelsens økonomistyring. I Center for Økonomi har vi 40 medarbejdere, hvoraf Projektcontrolling forventes at skulle bestå af 6 medarbejdere, fordelt på vores kontor i Skanderborg og i København. 

 

Dine opgaver 

I stillingen vil du komme til at arbejde tæt sammen med din leder, i forhold til at udvikle den nye funktion og implementere de processer og arbejdsgange, der skal til for at sikre en god økonomistyring og overblik over vores anlægsprojekter. Du vil derfor både skulle bidrage til at skabe et solidt grundlag for porteføljeoverblik, såvel som indgå i samarbejde med projektledere på 2-4 større anlægsprojekter. 

 

Nogle af de konkrete opgaver, som du kommer til at arbejde med er:  

 

  • Løbende sparring med projektledere ved understøttelse, kontrol og opfølgning på den daglige økonomistyring det vil sige, at du også skal være skarp til at bruge eksisterende økonomistyringsværktøj.

  • Bistå og supportere projektlederne og projektejere i forbindelse med periodisk afrapportering af økonomiske status, forecasts og afvigeforklaringer det vil sige, at du skal kunne gå til projektledere og sørge for at have en finger på pulsen.

  • Foretage målrettede kontroller og afstemningsopgaver, det kunne være styring af rådgiverkontrakter, retmæssig opkrævning og tillægsaftaler o.lign det vil sige, at du skal have øje for detaljerne og sammenhænge i tallene.

  • Bidrage til udvikling af enhedens opgavesæt, arbejdsprocesser og tværgående arbejdsgange det vil sige, at du ikke kun skal løse dine opgaver, men kunne forholde dig til, om vi løser vores opgaver på den mest hensigtsmæssige måde. 

 

 

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du er uddannet cand.merc., cand.oecon., cand.scient.pol. eller har anden relevant uddannelse på kandidatniveau. Det er helt afgørende, at du har interesse i at specialisere dig inden for et spændende og til tider kompliceret og dynamisk bygge- og anlægsområde med mange facetter. Derudover forventer vi, at du har en god forståelse for processer, stærke analysekompetencer og stærk talforståelse. Det er vigtigt, at du har en struktureret og systematisk tilgang til dine opgaver, og at du kan arbejde selvstændigt og sørge for at skabe fremdrift på egne opgaver. Vi forventer desuden, at du er god til at bevare overblikket, men du er heller ikke bange for at gå ned i de enkelte opgaver, når der er behov for det. 

 

Tillige gælder der for den erfarne medarbejder, at du har en større helhedsforståelse. Det vil sige konkret erfaring med budgettering, opfølgning, afstemning og prognoser du har erfaring med de processer og værktøjer, der anvendes til sikre en robust økonomistyring. Din praksiserfaring tilsammen med din faglige baggrund gør, at du forventeligt også har erfaring med implementering af nye koncepter og kan formidle økonomi i en organisation, som har et fagligt fokus, der er anderledes end din egen. 

 

Bygningsstyrelsen er en tværfaglig sammensat organisation. Derfor er det vigtigt, at du evner at samarbejde med mange forskellige fagligheder og på tværs af organisationen. Vi har en uformel omgangstone med et godt arbejdsmiljø, sociale arrangementer og faglig udvikling. 

 

Skriv i din ansøgning, om din motivation til at søge jobbet og hvordan din personlighed og faglighed kan bidrage positivt til jobbet som Projektcontroller i Bygningsstyrelsen. 

 

Ansættelsesvilkår 

Løn - og ansættelsesvilkår sker i henhold til organisationsaftalen mellem staten og Akademikernes Centralorganisation. Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transport- Bolig- og Bygningsministeriet, og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med tilhørende styrelser. Dit arbejdssted er Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, men du skal forvente periodisk rejseaktivitet til vores kontor i Skanderborg. 

 

I Bygningsstyrelsen har vi en aktivitetsbaseret kontorindretning. Det betyder, at vores kontormiljø er indrettet i arbejdsområder, der understøtter de arbejdsopgaver, du løser i løbet af din arbejdsdag. Den aktivitetsbaserede indretning er valgt, fordi vi i Bygnings-styrelsen ønsker at styrke vores samarbejde og videndeling samt understøtte et godt arbejdsmiljø med høj trivsel. 

 

Ansøgning og kontakt 

Vil du vide mere om stillingen og dine fremtidsmuligheder i Bygningsstyrelsens Center for Økonomi, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Morten S. Petersen på tlf. 41 70 13 17. 

 

Send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest den 8. marts kl 12.00. Du søger stillingen ved at gå ind på www.bygst.dk/job/ledige-stillinger/. Vi indkalder til samtaler d. 11. marts og afholder 1. samtaler den 14. og 15. marts og 2. samtaler den 19. marts. Dette med henblik på tiltrædelse pr. 1. maj 2019. 

 

Bygningsstyrelsen er statens største ejendomsvirksomhed og bygherre. Vi leverer arbejdspladser til statslige institutioner og fysiske rammer til universiteter. Mangfoldighed er et aktiv, som vi bruger i vores hverdag for at løse vores opgaver. Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, etnicitet eller religion til at søge.

Del dette job

Kontakt
Bygningsstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
Kontakt
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
Danmark
Arbejdssted
-----------
Afdeling
---------
Praktisk information
Oprettet
14-02-2019
Udløber
08-03-2019
Kviknummer
LJA-70692507
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Økonomi og regnskab
Ansøg nu
Lignende job

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Grønlands Selvstyre, Skattestyrelsen

Del dette job

Virksomhedsinformation

Bygningsstyrelsen

Adresse
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577
København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
14-02-2019
Udløber
08-03-2019
Kviknummer
LJA-70692507
Jobtype
Fuldtid
Fag
Økonomi og regnskab
Beliggenhed