Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Professionschef til Dansk Sygeplejeråd

Dansk Sygeplejeråd

København, Storkøbenhavn

Indrykket
04-03-2019

Vil du være med til at styrke sygeplejeprofessionens strategiske position i sundhedsvæsenet? Har du lyst til at bidrage til, at en af landets stærkeste sundhedsaktører bliver endnu mere toneangivende? Er du en dygtig leder, der trives med høj intensitet, stort ansvar og masser af samarbejde?

 

Så er stillingen som professionschef i Dansk Sygeplejeråd noget for dig.

 

Vi søger en chef til Professionsafdelingen, hvor vi er 10 erfarne og kompetente medarbejdere. Professionsafdelingen har ansvaret for det strategiske professionsarbejde og arbejder med sygeplejerskers roller og ansvarsområde, sygeplejeforskning, grund-, efter- og videreuddannelse, arbejdsmiljø, patientsikkerhed og digitalisering. Netop nu arbejder Dansk Sygeplejeråd med fundamentet for en professionsstrategi, og her bliver du en drivende kraft.

 

Du refererer til den administrerende direktør og løser opgaverne i tæt samspil med formandskab og direktion. I dit daglige arbejde vil du arbejde tæt sammen med afdelingschefer og medarbejdere på tværs af organisationen og med en bred vifte af eksterne samarbejdspartnere.

 

Du får ansvar for at:

 

  • Skærpe vores indsats for at sikre professionen en klar profil og for at styrke sygeplejerskers indflydelse i sundhedsvæsenet.

  • Styrke vores arbejde med at forbedre sygeplejerskers arbejdsmiljø og -vilkår.

  • Gøre vores professionsarbejde synligt og relevant for medlemmerne.

  • Udbygge vores professionsfaglige alliancer og samarbejde med myndigheder, forskere, faglige selskaber og øvrige samarbejdspartnere, såvel nationalt som internationalt.

  • Lede afdelingens medarbejdere og sammen med dem og i tæt samspil med resten af organisationen sikre, at vi når i mål med de prioriterede indsatsområder.

 

 

Du har:

 

  • Strategisk og analytisk blik på opgaveløsningen, herunder erfaring med politisk interessevaretagelse.

  • Gennemslagskraft, initiativ og sikker dømmekraft. Du kommunikerer klart, overbevisende og engageret både mundtligt og skriftligt.

  • Stærkt fokus på personaleledelse. Dine samarbejds- og relationskompetencer er baseret på tillid, involvering og anerkendelse. Du er uhøjtidelig, har høj integritet og evner at motivere. Og du er en troværdig, energisk og smidig holdspiller, der drives af, at vi i fællesskab gør hinanden bedre.

  • Flere års ledelseserfaring tæt på en politisk ledelse og god forståelse for de særlige vilkår, der er i en politisk organisation.

  • En grunduddannelse som sygeplejerske og relevant videreuddannelse, gerne på kandidat- eller ph.d.-niveau.

 

 

Vi tilbyder et udfordrende job med en stor spændvidde i opgaverne. Vi har et værdibaseret miljø, hvor der er stor mulighed for at gøre en forskel. Løn efter kvalifikationer.

 

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, etnisk baggrund og religiøst tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning og CV senest den 29. marts 2019 kl. 12.00 via linket forneden. Der vil i forbindelse med rekrutteringen blive anvendt test.

 

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Lars Pram på 4695 4004 eller HR- og sekretariatschef Jacqueline Uhrskov Christoffersen på 2895 7424.

 

Dansk Sygeplejeråd flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi er en partipolitisk uafhængig organisation, der varetager mere end 77.000 sygeplejerskers interesser. Vi arbejder for, at sygeplejersker aflønnes i forhold til professionens høje værdi for samfundet, for en professionel sygepleje af faglig høj kvalitet, og vi deltager aktivt i den sundhedspolitiske debat. Læs mere om Dansk Sygeplejeråd på www.dsr.dk.


Del dette job

Kontakt
Dansk Sygeplejeråd
Sankt Annæ Plads 30
1250 København K
Praktisk information
Oprettet
04-03-2019
Udløber
29-03-2019
Kviknummer
LJA-71239628
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ledelse
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Dansk Sygeplejeråd

Adresse
Sankt Annæ Plads 30
1250
København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
04-03-2019
Udløber
29-03-2019
Kviknummer
LJA-71239628
Jobtype
Fuldtid
Fag
Ledelse
Beliggenhed