Gem annonce

Product Owner til indhold på web hos Djøf

Djøf

København, Storkøbenhavn

Indrykket
19-05-2023

Vi søger en Product Owner med et forretningsmæssigt blik på udvikling af indhold til web. Du skal være med til at realisere vores digitale strategi, og du skal samarbejde med et stort felt af kolleger om at præsentere Djøfs mange ydelser og tilbud bedst muligt på web.

 

Du bliver en del af indholdsteamet i vores digitale afdeling. Med kreative ideer, solid weberfaring, drive og godt humør bidrager du med at udvikle og implementere brugervenligt indhold på vores nye hjemmeside. Teamet varetager også den løbende drift af hjemmesiden. Du får en stor kontaktflade til fagspecialister og indholdsproducenter i andre afdelinger bl.a. SoMe, mail og kampagneansvarlige i afdelingen Marketing, Kommunikation og Politik.

 

Djøfs nye hjemmeside udvikles i tæt samarbejde med rådgivere og de tre øvrige udviklingsteams i den digitale afdeling. Indholdsteamet står både for at producere nyt indhold og sikre at opsætningen af sider understøtter brand, budskab og brugerrejse. Hjemmesiden skal være en attraktiv kanal for vores medlemmer, når de søger rådgivning om eller inspiration til deres arbejdsliv. Den er også et centralt omdrejningspunkt for vores kampagner, både de store brandaktiviteter og mindre salgskampagner.

 

Dine vigtigste opgaver og ansvar

  • Ansvar for prioritering af opgaverne i indholds-backloggen på tværs af drift og udvikling

  • Bidrage til planlægning og nedbrydning af opgaver (refinement) sammen med teamet

  • Koordinere udvikling og implementering af indsatser med øvrige POere

  • Arbejde med brandperformance på djoef.dk og bl.a. sætte rammer for arbejdet med billeder, video og illustrationer i samarbejde med UI/UX og indholdsproducenter

  • Udvikle og udarbejde webstatistik sammen med vores Lead i brugerindsigter og -adfærd for at identificere og sætte forbedringer i gang

  • Deltage i den løbende drift med de øvrige webredaktører, herunder kvalitetssikre og publicere indhold på djoef.dk og i vores medlemsunivers

  • Producere indhold til web og samarbejde med forskellige indholdsleverandører på tværs af organisationen

  • Sikre koordinering og prioritering af drift, optimering og udvikling på tværs af den digitale afdeling i et samspil med Product Manager og de tre Product Owners.

Vi håber, du kan sige ja til det meste her

  • Du har erfaring med Product Ownership eller har ønske om at blive Product Owner

  • Du er en erfaren webredaktør - gerne med erfaring fra Sitecore eller lign.

  • Du ved, hvad der skaber gode brugerrejser, har blik for brugerbehov og er vant til at omsætte data og brugerindsigter til godt digitalt indhold

  • Du har arbejdet med digitale kampagner, er skarp i Google Analytics og har også erfaring fra andre web- og analyseværktøjer (vi bruger Monsido og Mouseflow)

  • Du er vant til at omsætte brand-platform og tone-of-voice i godt eksekveret digitalt indhold

  • Du er god til at sætte ramme og retning for indholdsarbejdet - og går gerne forrest, når der skal inspireres og kvalitetssikres

  • Du trives med at samarbejde på tværs af udviklingsafdelinger og fageksperter

  • Du er selvkørende, målrettet og struktureret - og god til at bygge relationer

  • Du er en god kommunikatør, der selv kan skrive tekster, når det er nødvendigt

  • Du har et kreativt mindset og et godt blik for visuel formidling på web

  • Du er god til at spotte muligheder og finde nye måder at løse udfordringer på

  • Du er god til bryde opgaverne ned, så de bliver overskuelige og sørger for, at de dribles helt i mål

Bliv en del af et Djøf i rivende udvikling

Måske har du hørt om Djøf som en arbejdsplads, der har fokus på faglighed, en høj grad af tryghed og medarbejdere, der brænder for deres arbejde?

 

Men vidste du også, at Djøf er en organisation med stor rummelighed og højt til loftet? Hvor vi har tillid til hinanden og er optagede af, at vi trives og har en god balance mellem arbejde og fritid. Og hvor det driver os, at vores medlemmer kommer til at stå så stærkt, at de altid kan takle de udfordringer og gribe de muligheder, der viser sig på deres vej. 

 

Djøf er en organisation i udvikling, hvor vi hver dag øver os i at være mere modige og eksperimenterende. Og hvor vi gerne vil åbne os mere mod omverdenen for at hente inspiration og viden og teste nye ting af.

 

Vi vokser og er i gang med en spændende udvikling. Og vi samarbejder bl.a. med forskellige eksterne samarbejdspartnere, der netop kan bidrage til at holde os skarpe og være med til at sikre, at den digitale udvikling løftes til nye højder. Vi er med andre ord i gang med en spændende udvikling, og nu mangler vi bare at få dig med om bord!

 

I indholdsteamet i den digitale afdeling tilbyder vi dig

En masse gode kolleger med specialer på tværs af digital drift og udvikling: I afdelingen er vi alt fra udviklere, UX/UI-designere, scrum masters, content creators, webredaktører, lead for brugerindsigter og -adfærd, Product Manager, Product Owners og en afdelingschef.

 

Vi er en afdeling, der har det rigtig godt sammen, og hvor du hurtigt vil mærke, at vi går op i trivsel og rummelighed. Hos os er der plads til alle. Vi har en uformel og sjov stemning på kontoret, der bl.a. inkluderer fælles morgenmad om fredagen, fejringer af succeser, puslespilshygge og sociale arrangementer.

 

Som ansat i Djøf kan du glæde dig til

  • attraktive løn- og ansættelsesvilkår

  • stærk faglighed og gode udviklingsmuligheder

  • en central arbejdsplads med to minutters gang til Nørreport Station og Kongens Have

  • mulighed for hjemmearbejde og fleksibilitet

  • op til 6 ekstra fridage om året og fri på andre udvalgte dage i året

  • betalt frokostpause og lækker, vegetarvenlig frokostordning

  • andre attraktive vilkår - fx sundhedsforsikring, forlænget periode med fuld løn under barsels-/forældreorlov, fleksibel pensionsordning, frihed til børns sygedage, omsorgsdage mm.

  • at bidrage til, at Djøf skaber værdi for det enkelte medlem og til udviklingen af vores fælles samfund.

Læs mere om Djøf som arbejdsplads på www.djoef.dk/arbejdsplads.

 

Det med småt

Stillingen er fuldtid med 37 timer om ugen inkl. frokostpause med start snarest muligt. Din arbejdsplads vil være i Djøf på Gothersgade 133, 1123 København. Løn og pension efter kvalifikationer med udgangspunkt i relevante aftaler.

 

Lyder det som et match?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte digital chef Malene Lyng Mejding på tlf. 2446 2288 eller mlm@djoef.dk.

 

Er du allerede overbevist, så send din ansøgning, cv og eksamenspapirer via ansøgningslinket her på siden.

 

Du kan være med, hvis vi har din ansøgning senest onsdag den 31. maj 2023. Vi forventer at holde første samtaler den 12. juni og anden samtaler den 19. juni. Imellem samtalerne vil der være et testforløb med en feedbacksamtale den 16. juni.

 

Kontaktinfo

Djøf

Gothersgade 133

1123 København K

Danmark Hovedstaden

 

Malene Lyng Mejding

mlm@djoef.dk

 

I Djøf ønsker vi at afspejle samfundets mangfoldighed. Derfor må du hjertens gerne søge stillingen uanset din alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap. 

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Djøf

Adresse 1
Gothersgade 133
1123 København K
Danmark
Tlf
33 95 97 00
Adresse 2
Gothersgade 133
1123 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
19-05-2023
Udløber
31-05-2023
Kviknummer
LJA-84791839
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, IT, web og teknologi, Kommunikation og medier, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Djøf

Adresse
Gothersgade 133
1123
København K
Danmark
Tlf: 33 95 97 00
Praktisk information
Indrykket
19-05-2023
Ansøgningsfrist
31-05-2023
Kviknummer
LJA-84791839
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, IT, web og teknologi, Kommunikation og medier, Strategi og udvikling
Beliggenhed
Gem annonce