Gem annonce

Processtærk jurist til Organisationsudvikling og HR

Indenrigs- og Boligministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
29-03-2021

Vi søger en ansvarsbevidst kollega med juridisk baggrund og god organisationsforståelse. Du skal have lysten til og modet på at være med til at etablere og bidrage til et driftssikkert Indenrigs-  og Boligministerium og derfor også motiveres af at arbejde bredt inden for HR-paletten.

Stillingen

På den korte bane er den overordnede opgave, der skal løses i kontoret for Organisationsudvikling og HR etableringen af det nye Indenrigs- og Boligministerium. Det indebærer en række forskelligartede opgaver, der skal løses på både kort og længere sigt fra konkrete ledelsesbestillinger i relation til organisationsudvikling til håndtering af konkrete sager inden for det HR- og personaleadministrative område.

Du kommer til at arbejde særligt med:

  • Det personaleadministrative og juridiske område som fx ansættelseskontrakter, ledelsesrekrutteringer, rådgivning af chefer, forhandlinger med de faglige organisationer, aktindsigter, sygefraværssager m.m.

  • Koncept- og politikudvikling i tæt samarbejde med ledelsen og tillidsrepræsentanterne

  • Samarbejds- og arbejdsmiljøudvalget, herunder bidrag til møderne og eventuelt som sekretær for udvalget, hvor du får den koordinerende rolle i samarbejdet mellem medarbejdersiden og ledelsen

     

Du bliver en del af Organisationsudvikling og HR i afdelingen Organisation. I kontoret er vi pt 5 medarbejdere og 1 kontorchef, der i det daglige understøtter driften og udviklingen af departementet, CPR og Benchmarkingenheden. Vi udfører vores arbejde i tæt kontakt med både departementets medarbejdere, tillidsrepræsentanter, chefer og topledelsen. Inden for vores område rådgiver vi også de øvrige institutioner på ministerområdet (Danmarks Statistik, VIVE og Bolig- og Planstyrelsen). Kontoret er herudover ansvarlig for den interne kommunikation i departementet.

Dig

Du er uddannet jurist og har evt. et par års erfaring.

Det er vigtigt for os, at du foruden at være en skarp jurist:

  • Har god organisations- og talforståelse og evnen til hurtigt at sætte dig ind i nye problemstillinger

  • Er løsningsorienteret og arbejder effektivt uden at gå på kompromis med kvaliteten

  • Har stærke samarbejdsevner og ser dig ser dig selv som en del af et hold

  • Er engageret og positiv i din indstilling til både arbejdsopgaver og kollegaer

  • Trives med at arbejde med både korte og længere frister

  • Er nysgerrig på og har lysten til at arbejde med forskellige opgaver inden for HR

 

Departementet
Indenrigs- og Boligministeriet er et helt nyt ministerium, der er etableret den 21. januar 2021. Foruden boligpolitik og parallelsamfund, arbejder vi med kommunernes og regionernes økonomi, valg og folkeafstemninger, bygningsreglement, planloven og indsatsen i landdistrikter. I den kommende tid vil det især være arbejdet med at skabe bedre sammenhæng mellem land og by, der stå højt på dagsordenen i ministeriet.

 

Løn og ansættelse
Du vil blive ansat som fuldmægtig efter AC-overenskomsten. Stillingen er på fuld tid. Ansættelsesområdet er Indenrigs- og Boligministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Social- og Indenrigsministeriets departement, indtil videre Holmens Kanal 22, 1060 København K.

Vi har brug for dig snarest muligt.

Spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte kontorchef Kristine Queitsch på tlf. 50 77 56 62 eller kqu@sim.dk

Søg

Send ansøgning, CV og eksamensdokumentation elektronisk via stillingsopslaget på www.sim.dk. Vi skal have modtaget din ansøgning senest onsdag den 14. april 2021.

Vi opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Indenrigs- og Boligministeriet

Adresse
Holmens Kanal 22
1060 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
29-03-2021
Udløber
14-04-2021
Kviknummer
LJA-81891240
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Indenrigs- og Boligministeriet

Adresse
Holmens Kanal 22
1060
København K
Danmark
Tlf: 33 92 93 00
Praktisk information
Indrykket
29-03-2021
Ansøgningsfrist
14-04-2021
Kviknummer
LJA-81891240
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce