Vil du være med til at udvikle Københavns Kommunes ejendomsadministration? Ligger dit interessefelt inden for procesoptimering og facilitering? Vil du være en del af en enhed, som arbejder med processer, data og digitalisering? Så er du måske vores nye kollega!
Københavns Ejendomme & Indkøb er en dynamisk arbejdsplads i Københavns Kommune, der drifter og forvalter en af Danmarks største ejendomsporteføljer. Vores mål er at drive og udvikle gode fysiske rammer for kommunens aktiviteter og optimere driften og brugen af ejendomme.
Om jobbet
Københavns Ejendomme & Indkøb råder over ca. 2,6 mio. kvadratmeter bygninger. Vi arbejder ud fra en model, hvor skoler, daginstitutioner, bosteder og lignende enheder lejer bygningerne af Københavns Ejendomme & Indkøb. Derudover lejer vi også ud til erhvervs- og boliglejere.
Dit arbejde vil bestå i at hjælpe vores enhed for ejendomsadministration med at dokumentere samt optimere og udvikle deres nuværende og kommende processer. Bl.a. er det besluttet, at processen omkring opkrævning af erhvervslejere skal ændres, da vi skal overgå til et nyt IT-system (Opus Debitor). Derudover vil du komme til at arbejde med proces- og data governance. Når vi kortlægger processer, arbejder vi med BPMN 2.0 samt relevante optimeringsredskaber.
Du bliver ansat i enheden for digitalisering, hvor de øvrige proceskonsulenter er ansat, men du vil primært skulle arbejde sammen med enheden for ejendomsadministration, som består af ca. 25 medarbejdere.
Det er blandt andet dine opgaver at
-
Deltage i kortlægningen af de nuværende processer i forretningen (AS-IS)
-
Deltage i optimeringen af de nuværende processer og designe fremtidige processer (TO-BE)
-
Deltage i vurdering af risici og udvikling af interne kontroller
-
Planlægge og facilitere workshops i forbindelse med procesarbejdet
-
Deltage i udarbejdelsen af procesbeskrivelser samt forretnings- og arbejdsgange
-
Identificere muligheder for øget IT-understøttelse, herunder anvendelse af Robotic Process Automation (RPA)
-
Deltage i implementeringen af de forbedrede processer
Om dig
Din baggrund er ikke afgørende for os, men det er vigtigt, at du kan komme med eksempler på, hvor og hvorfor, du har haft succes med nedenstående opgaver:
-
Kortlægning af processer af økonomisk/administrativ karakter
-
Udvikling, design og implementering af processer af økonomisk/administrativ karakter
-
Planlægning og facilitering af workshops som en del af proceskortlægningen
-
Foretage vurdering af iboende risici
-
Udvikling af interne kontroller til brug for risikostyring og data governance
-
Samarbejde med medarbejdere med forskellige faglige baggrunde
-
Løsning af opgaver i en stor organisation, gerne indenfor ejendomsbranchen eller tilsvarende
-
Mundtlig og skriftlig kommunikation
Om os
Københavns Ejendomme & Indkøb tilbyder et spændende job med faglige udfordringer og gode muligheder for personlig og faglig udvikling i en dynamisk og ambitiøs organisation. Du bliver en del af en enhed med 15 dygtige og engagerede medarbejdere, som tilsammen har ansvaret for IT-systemerne i Københavns Ejendomme & Indkøb, digitalisering af opgaveporteføljen samt tilvejebringelse af valide ejendomsdata til understøttelse af forretningen.
Københavns Ejendomme & Indkøb ligger lige ved Fuglebakken Station i samme bygning som kommunens Koncern IT. Vi har en god kantine, frugtordning, gratis fitnesscenter, massageordning og meget mere.
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi aflønner efter gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Stillingen er på 37 timer ugentligt med flextidsordning og med forventet opstart den 1. marts 2019.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte digitaliseringschef Janni Conradsen på 2047 2751 eller ejendomsadministrationschef Laura Togsverd-Madum på 4044 8924.
Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag den 9. januar 2019.
Samtaler vil blive afholdt i uge 3 og 4 i januar 2019.
Københavns Ejendomme & Indkøb vi skaber rum
Københavns Ejendomme & Indkøb er Københavns Kommunes ejendomsenhed og indkøbsorganisation. Vi ejer og administrerer mere end 2,6 mio. m2. Vi har ansvar for lejeaftaler, ejendomshandler, bygningsdrift, energioptimering, ejendomsservice og vedligeholdelse m.m. af blandt andet skoler, daginstitutioner, botilbud, plejehjem, kultur- og idrætsfaciliteter, administrationsejendomme osv. Vi er også kommunens primære indkøbsorganisation. Vi har ansvar for at gennemføre udbud af varer og tjenesteydelser på tværs af kommunen. Vi skal sikre, at det er enkelt at købe de rigtige varer til den rigtige pris for de, der køber ind til kommunalt brug. Vi tager udgangspunkt i forvaltningernes behov og samarbejder med vores kunder om at skabe de bedste løsninger. Vi beskæftiger ca. 840 medarbejdere og administrerer et årligt budget på ca. 1,5 mia. kr. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk.