Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Procesejer til arbejdet med de nye ejendomsvurderinger

Vurderingsstyrelsen

Roskilde, Midtsjælland

Indrykket
08-04-2021

Har du stor erfaring med kortlægningen og implementeringen af processer i en kompleks organisation? Og tænder du på at være den, der har det store overblik og har en helt central rolle i at facilitere at forskellige fagområder bidrager til det samlede mål: At genopbygge tilliden til de nye offentlige ejendomsvurderinger?  Så har vi brug for dig i Vurderingsstyrelsen.

 

Dine opgaver

Du skal kortlægge, optegne og implementere de kritiske forretningsprocesser, i forbindelse med, at systemet til de nye ejendomsvurderinger tages i brug. Du bliver ansvarlig for vedligeholdelsen og driften af styrelsens procesarbejde.

 

I samarbejde med de relevante fagkontorer får du ansvaret for at facilitere den nødvendige kortlægning af Vurderingsstyrelsens digitale og manuelle processer. Som procesejer forventes det, at du har det store overblik over processen og agerer bindeled mellem forskellige dele af forretningen, herunder deltager i tværgående arbejdsgrupper.

 

Vi forudsætter, at du kan:

  • afkode sammenhænge mellem it-systemer, forretningsgange og jura

  • kortlægge, udvikle og vedligeholde processer og de iboende ansvars- og rollefordelinger

  • samarbejde med mange typer af interessenter og fungere som bindeled mellem de øvrige interne fagområder og eksterne samarbejdspartnere

  • kommunikere svære og komplekse problemstillinger både mundtligt og skriftligt

  • prioritere mellem forskellige fagområders behov ud fra en vurdering af, hvor der opnås størst forretningsmæssig effekt

  • tage ansvar for fremdrift og resultatopnåelse og kan arbejde selvstændigt

  • sikre målopfyldelse og resultater.

 

Om jobbet

Arbejdet med at optegne processer er i gang, men du får ansvar for at samle området som nyt ansvarsområde i kontoret. Kontoret er placeret i underdirektørområdet Transition. Her er det overordnede fokus at sikre modtagelsen og implementeringen af understøttelsen af de nye ejendomsvurderinger.

 

Som procesejer skal du sikre, at:

  • roller og ansvar for processer er forankret hos de rette personer

  • der er tydelige retningslinjer for kvaliteten af forretningsprocesser i Vurderingsstyrelsen

  • procesdokumentationen og procesbanken er opdateret og giver et entydigt overblik over processer i Vurderingsstyrelsen

  • der arbejdes struktureret med løbende optimering og forbedring af processerne.

 

Du får ansvar for at sikre, at det samlede proceslandskab i styrelsen favner alle forretningskritiske processer og understøtter implementeringen af det nye ejendomsvurderingssystem og produkter til udsendelse af de nye vurderinger

 

Om dig

Du har en relevant videregående uddannelse og gerne flere års erfaring fra en lignende stilling, fx i en større koncern eller i det offentlige.

 

Du har stor erfaring med arbejdet som procesejer og kan lide at drive et område selvstændigt. Du trives i en politisk styret organisation med mange fagligheder og mange interessenter i hele løsningsprocessen. Du er god til at holde overblik over et komplekst forretningsområde og har en stærk og velstruktureret metodetilgang.

 

Dine kolleger

Du bliver organisatorisk placeret i kontoret for Borgerkommunikation og Forretningsprocesser (tidl. Kundekommunikation), hvor du vil indgå i et tæt samarbejde med kontorets øvrige medarbejdere. Kontoret har en central rolle i styrelsen og har det overordnede ansvar for at udvikle og drive den eksterne kommunikation til borgere og virksomheder om de offentlige ejendomsvurderinger. Samtidig har det ansvar for at sikre effektive, sammenhængende og veldokumenterede processer i Vurderingsstyrelsen.

 

Kommunikationsopgaverne spænder vidt fra breve til boligejerne til artikler på hjemmesider og handlingsanvisende kommunikation på en selvbetjeningsportal. Vi er samtidig involveret i en række udviklingsprojekter og i den konkrete kravstilling og udvikling af styrelsens nye selvbetjeningsportal.

 

Vi er et lille kontor på snart 12 personer med vidt forskellige profiler og opgaver. Vi samles om passionen for at sætte modtageren i centrum og gøre en forskel.

 

Ansøgning og kontakt

Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket søg stillingen senest mandag den 26. april 2021. Vi indkalder til samtale løbende. Samtalerne afholdes via Microsoft Teams. Tiltrædelse snarest muligt.

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef i Borgerkommunikation og Forretningsprocesser Stine Schmidt Raaholt på 30 70 47 66 eller stine.raaholt@vurdst.dk.

 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Alt efter erfaringer kan du blive indplaceret som special- eller chefkonsulent.

 

Ansættelsesområdet vil være Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

 

Din arbejdsplads er placeret i Ny Østergade 9-11, 4000 Roskilde. Der vil dog også være møder og arbejdsdage på vores adresser i københavnsområdet.

 

Forud for ansættelse indhentes referencer og straffeattest, og du kan forvente et testforløb efter første samtale.

 

Om Vurderingsstyrelsen

Vi sikrer, at boligejerne får en mere retvisende og gennemskuelig ejendomsvurdering

 

Vurderingsstyrelsens opgave er at udarbejde mere retvisende og gennemskuelige offentlige vurderinger af grunde og ejendomme. Fremtidens vurderinger bliver baseret på nye og detaljerede data. Det skal sikre, at borgere og virksomheder kan have tillid til, at de bliver beskattet på et korrekt grundlag. Vores værdier er ansvar, udsyn, faglighed og samarbejde.

 

Vi er en arbejdsplads med mange forskellige fagligheder. De er alle i spil i dagligdagen, hvor vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og en stærk samarbejdskultur, hvor alle trives, tager ansvar og bidrager til den fælles opgave. Vi har et godt kollegaskab med en uformel omgangstone og vi tror på, at en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv giver motiverede og tilfredse medarbejdere.

 

Vurderingsstyrelsen er en arbejdsplads i vækst, og vi har derfor løbende brug for nye, engagerede kolleger.

 

Læs mere om Vurderingsstyrelsen på www.vurdst.dk   

 

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Stillings-ID

141489

 

Ansøgningsfrist

26-04-2021

 

Arbejdssted

Ny Østergade 9-11, 4000 Roskilde

 

Kontaktperson

Stine Schmidt Raaholt

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Vurderingsstyrelsen

Adresse 1
Ny Østergade 9-11
4000 Roskilde
Danmark
Adresse 2
Ny Østergade 9-11
4000 Roskilde
Danmark
Praktisk information
Oprettet
08-04-2021
Udløber
26-04-2021
Kviknummer
LJA-81932568
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT, web og teknologi, Jura, HR og personale, Kommunikation og medier
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Vurderingsstyrelsen

Adresse
Ny Østergade 9-11
4000
Roskilde
Danmark
Praktisk information
Indrykket
08-04-2021
Ansøgningsfrist
26-04-2021
Kviknummer
LJA-81932568
Jobtype
Fuldtid
Kategori
IT, web og teknologi, Jura, HR og personale, Kommunikation og medier
Beliggenhed